voldeligt? Små ikoner på spilæskerne fortæller, om det f.eks. er vold, stødende sprog, nøgenhed eller diskriminerende scener, der ligger til grund for aldersanbefalingen.
Foto: MARIE HALD

voldeligt? Små ikoner på spilæskerne fortæller, om det f.eks. er vold, stødende sprog, nøgenhed eller diskriminerende scener, der ligger til grund for aldersanbefalingen.

Digitalt

Spilekspert: Brug 10 minutter på ungernes spil før du siger ja eller nej

Må 10-årige spille voldsspil? Aldersmærkning på spil skaber konflikter.

Digitalt

Hvordan kan en 10-årig knægt få lov at spille Call of Duty, når spillet har en aldersgrænse på 18 år. Tør forældrene ikke sige nej?

Flere læsere har reageret på Politikens artikel, hvor en ung spilentusiast og hans far fortæller om de mange muligheder for tilkøb i computer- og konsolspil.

LÆS ARTIKLEN HER

’Min harme bliver ikke rettet imod slemme spilproducenter, men imod forældre, der åbenbart overhovedet ikke har fat i den lange ende’, skriver Søren Andersen fra København.

En pædagog fortæller om evindelige diskussioner med børn om, hvilke spil, der må spilles i skoler og institutioner. De voksne er ’dumme’, når de forbyder 10-årige at spille voldelige spil, som de godt må spille hjemme.

Aldersmærke som markedsføring

Men selv om der står ’18’ på Call of Duty’s røde aldersmærkning, er mærkningen kun vejledende – skydespillet er ikke forbudt for børn og unge. To små ikoner på emballagen viser, at det er grimt sprog og vold, der gør spillet upassende for børn.

Aldersmærket har ofte den modsatte effekt – det drager mere end det afskrækker, mener Jakob Stegelmann, redaktør på DR’s film- og spilmagasin Troldspejlet:

»Aldersmærkningen bruges i høj grad som markedsføring, og spilmagerne drømmer om at ramme 18-års grænsen. ’18’ er nærmest blevet et adelsmærke, som gør børn fra 12 år og opefter vilde med et spil«, siger han.

Bliv klogere på 10 minutter

Uanset aldersmærkningen er det op til forældrene at vurdere, om deres barn kan tåle at spille et spil eller ej. Men mange bruger slet ikke tid på at sætte sig ind i det, mener Jakob Stegelmann.

»På blot 10 minutter kan man blive meget klogere på, hvad et spil handler om. Kig på spillets navn og coverbillede: hvis det er noget med våben og kampscener, er det nok et skydespil. Man kan også se gameplay-videoer på f.eks. You Tube og få en fornemmelse af, hvordan spillet fungerer. Eller spørge personalet i en fysisk spilbutik – de er som regel godt inde i sagerne«, råder Jakob Stegelmann.

At børn og unges spiluniverser er udebane for mange forældre fremgår også af forældreguiden ’Computerspil for børn og unge’, som Medierådet for Børn og Unge og Multimedieforeningen står bag. Her lyder et råd, at det altid er en god ide at tage børnene med på råd, for det er ofte børnene, der har viden om spiltyper, indhold og hvordan spillene spilles i forskellige sammenhænge.

Spilbranchens ordning

Det er spilbranchen selv, som står bag den fælleseuropæiske mærkningsordning for spil, kaldet PEGI (Pan European Game Information). Mærkningen på 3, 7, 12, 16 eller 18 år tildeles ud fra en række kriterier for indholdet i spil, f.eks. vold, skræmmende indhold, nøgenhed, sex, stødende sprog, pengespil, umoralske elementer og (mis)brug af alkohol og stoffer. Mærkningen siger intet om spillenes sværhedsgrad og er altså ikke et pejlemærke for, hvilke aldersgrupper, der kan finde ud af at spille spillet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jakob Stegelmann mener, at mærkningen foregår alt for mekanisk ved en slags afkrydsning af elementer, man kan støde på i spillet.

»Indholdet i spillene bliver slet ikke set og vurderet i en sammenhæng«, pointerer han.

For beskyttende

Den fælles europæiske mærkning betyder også, at ordningen kan blive for beskyttende. Set med danske øjne kan det f.eks. virke latterligt, når bandeord og nøgenhed i et spil udløser en aldersanbefaling på 18 år.

»Spilproducenterne bruger mærkningen til at fralægge sig ansvaret. Så er folk advaret, hvis deres børn ikke kan sove efter at have spillet et spil. Det minder lidt om de amerikanske advarsler om, at indholdet i kaffekoppen kan være varmt«, mener Jakob Stegelmann.

Han forstår godt, hvis folk forveksler den vejledende aldersmærkning med et forbud, når børn skal vise legitimation eller være i selskab med en forælder, hvis de vil købe ’16’ og ’18’-mærkede spil i en række butikskæder, heriblandt Elgiganten.

»Vi er bevidste om, at PEGI-mærkningen er vejledende, men når det kommer til børn, sætter vi etikken omkring det her højere end salget, og derfor vælger vi at følge de vejledende retningslinjer. Forældre skal kunne stole på, at deres børn ikke kan købe voldelige spil, hvis PEGI-mærkningen ikke anbefaler det«, siger Frederik Danvig, communications manager i Elgiganten.

Lovgivning til eftersyn

Jakob Stegelmann så gerne, at Danmark fik sit eget vurderingsudvalg for spil magen til det, vi har for film. Medierådet for Børn og Unge vurderer og klassificerer film for børn og unge i fire alderskategorier, og på rådets hjemmeside kan man se handlingsreferater af filmene og udførlige begrundelser for vurderingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kulturministeriet er i gang med et eftersyn af lovgivningen omkring børn og unges færdes på digitale medier. Forslag om en mere nuanceret vurderingsordning for spil er inkluderet i udredningen, så der er ikke taget nærmere stilling til det endnu, oplyser Anne Mette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge.

En stor del af salget af spil og ekstra spilindhold foregår i dag online direkte fra computeren eller spilkonsoller som Playstation, Xbox etc. Har man først indtastet kreditkortoplysninger er det nemt at handle via konsollernes butikker. I guiden ’Computerspil for børn og unge’ giver overblik over forskellige typer spil, aldersmærkning af spil og anvisninger på, hvordan man kan indstille forskellige spille spillekonsoller, så børn ikke har fri adgang til købe spil, der ikke er alderssvarende. Find guiden HER(eksternt link)

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce