Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Online. Politikens journalist Emilie Kleding Rasmussen bruger Facebook, Linkedin, Twitter, Spotify, Skype, Google Maps, Rejsekort, Just Eat - you name it. Hun vil vide, hvad 28 virksomheder ved om hende. Det er der bare mange af dem, der ikke vil fortælle.
Foto: Mads Nissen

Online. Politikens journalist Emilie Kleding Rasmussen bruger Facebook, Linkedin, Twitter, Spotify, Skype, Google Maps, Rejsekort, Just Eat - you name it. Hun vil vide, hvad 28 virksomheder ved om hende. Det er der bare mange af dem, der ikke vil fortælle.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Firmaer gemmer detaljer om dig - og du får ikke lov til at se dem

Hvis du spørger firmaer om dine persondata, løber du ofte panden mod en mur. Den manglende åbenhed undergraver det digitale samfund, siger eksperter.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Virksomheder har det tilsyneladende med kundernes personlige oplysninger som med penge: De er dejlige at få flere af, men knap så sjove at hoste op med.

Politiken har undersøgt, hvordan 28 danske og internationale firmaer reagerer, når en privatperson beder om at få udleveret sine personlige oplysninger.

Ifølge persondataloven har borgere ret til at få indsigt i de personlige informationer, som en virksomhed eller myndighed har om en, og hvad de bruger de personlige data til. Et svar skal gives inden for fire uger.

LÆS ARTIKEL

Men i undersøgelsen, som strækker sig over to måneder, har 9 af virksomhederne ikke udleveret alle de oplysninger, man som kunde har krav på. 7 andre har ikke udleveret noget som helst. I alt viser Politikens undersøgelse, at 19 af de 28 virksomheder ikke lever op til persondatalovens regler.

Det er naturligvis ikke i orden, at der går for lang tid med at besvare henvendelsen om indsigt i registrerede oplysninger, og at der fremsendes forkerte bilag, med en anden persons oplysninger

»Det er foruroligende og skal håndteres bedre. Virksomhederne har desværre ikke processerne på plads til at håndtere det«, siger Per Andersen, administrerende direktør i Dansk IT, der som interesseorganisation arbejder for at fremme it-anvendelsen i samfundet.

En af de undersøgte virksomheder er Rejsekort A/S. Politiken har bedt om at få udleveret, hvad virksomheden har opsamlet af data på den ene af de to journalister bag denne artikel, men efter fire uger har Rejsekort ikke svaret på forespørgslen, som loven foreskriver.

Utryghed om dataindsamling

Rejsekort indsamler og gemmer store mængder personlige data om deres kunder. Om hvornår og hvorhen du tog toget fem år tilbage i tiden. Og da svaret endelig kommer efter en rykker, rummer det kun elementære kundedata.

Politikens journalist efterlyser igen de rejsedata, som Rejsekort ligger inde med. Først to måneder senere lander der et brev med posten – som rummer en helt anden persons kortoplysninger og detaljerede rejsehistorik.

»Det er naturligvis ikke i orden, at der går for lang tid med at besvare henvendelsen om indsigt i registrerede oplysninger, og at der fremsendes forkerte bilag, med en anden persons oplysninger. Vi vil indskærpe for de involverede, hvordan indsigtsanmodninger skal håndteres, og gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge gentagelser«, skriver kontraktdirektør Hans Holmgren i en mail.

Dansk IT har sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og 25 andre organisationer netop afleveret et oplæg til regeringen med en vision om at gøre Danmark til det mest digitale land i verden. Et centralt element i ambitionen er at give borgerne bedre indblik i de gemte personoplysninger, og hvad de bliver brugt til.

»Vi kan se, at tilliden til, at ens data bliver opbevaret trygt, er på retur. Den snigende utryghed omkring overvågningssamfundet – hvor man ikke ved, hvad ens data bliver brugt til – giver nogle meget uheldige konsekvenser.

Det at skabe så meget gennemsigtighed som muligt i de indsamlede persondata er derfor et af de vigtigste redskaber til at skabe tillid til digitaliseringen i både det offentlige og private«, siger direktøren fra Dansk IT.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Persondata skal prioriteres højere

I en spørgeundersøgelse, som Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen fik foretaget blandt 2.000 personer i foråret, giver 55 procent af de adspurgte udtryk for, at de er blevet mere urolige over, at virksomheder skal have adgang til deres personlige informationer. Kun 15 procent af de adspurgte giver udtryk for, at »det er klart og tydeligt, hvordan virksomhederne bruger personlige data«.

Virksomheder må generelt ikke indsamle persondata, medmindre de har en god grund til det

It-advokat og ekspert i persondataret Heidi Steen Jensen har i 10 år rådgivet virksomheder om, hvordan personlige informationer skal håndteres og oplyses til borgerne. Hun siger, at persondata slet ikke prioriteres højt nok i selskaber og myndigheder.

»Jeres undersøgelse viser, at virksomheder er nødt til at prioritere persondata langt højere, så de kan svare kunderne på den rigtige side af loven. Virksomheder må generelt ikke indsamle persondata, medmindre de har en god grund til det. Retten til at få indsigt skal ses i sammenhæng med, at man som borger har ret til at få slettet og korrigeret de oplysninger, som ikke er korrekte, eller hvis man synes, det er ubehageligt, at de har de oplysninger«, siger Heidi Steen Jensen fra advokatfirmaet Horten.

Rejsekort har fået kritik for at gemme detaljerede oplysninger om, hvor kunderne rejser til og fra hele fem år tilbage i tiden. Den tidligere regering satte derfor Kammeradvokaten til at undersøge lovligheden af Rejsekortets praksis.

Og kammeradvokaten peger nu på, at den femårige registrering kan være for vidtgående, oplyser Rejsekorts administrerende direktør, Bjørn Wahlsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hidtil har vores praksis fulgt anvisningerne fra vores revisorer og advokater. Vi har nu bedt om et møde med Erhvervsstyrelsen, så vi sikrer os, at alle er enige om, hvordan vi skal bogføre. Og hvis noget skal være anderledes, ændrer vi det naturligvis«, siger Bjørn Wahlsten.

Et muligt alternativ er, at Rejsekort for fremtiden kun vil gemme de specifikke rejsedata i 13 måneder.

Politiken har siden marts registreret persondata fra over 100.000 brugere af hjemmesiden for blandt andet at kunne tilbyde skræddersyet indhold og annoncer. Men heller ikke Politiken har helt styr på loven.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden