0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 MARTIN LEHMANN (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

datasikkerhed. At kommuner giver data om borgernes adfærd til kommercielt brug er »helt uacceptabelt«, mener IT-Politisk Forening

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner fodrer firmaer med data om dig

Hver fjerde kommunale hjemmeside har en knap fra firmaet AddThis, der sporer borgernes adfærd og sælger data videre til markedsføring.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du søger efter ’tilskud til hørehæmmede’ på kommunens hjemmeside, risikerer du at blive ramt af en reklame for høreapparater et andet sted på nettet.

Hver fjerde af landets kommuner har installeret en delingsknap fra AddThis, viser en kortlægning, som analysefirmaet Cookie Information har lavet for Politiken. Knappen fra AddThis gør, at borgerne nemt kan sprede offentlige informationer på nettet.

Det er gratis for kommunen, men har en pris for borgeren: Uanset om man klikker på knappen eller ej sætter AddThis sporingscookies, der giver selskabet data om, hvad du læser og søger efter på den kommunale hjemmeside.

At kommuner giver data om borgernes adfærd til kommercielt brug er »helt uacceptabelt«, mener IT-Politisk Forening:

»Den information, som vi søger på kommunale sider, er relateret til vores livssituation, så det er meget følsomme informationer. Hvis man er inde og læse om støtte til pensionister, kan der dukke reklamer op for private pensionsordninger«, siger formand Jesper Lund.

Usynlige cookies

Det fremgår af AddThis’ privatlivspolitik, at selskabet selv bygger kommercielle profiler på brugerne og også sælger data videre til andre.

AddThis skriver, at det overholder europæisk persondatalov, men det tilføjes så: »Vi bruger eller deler ikke eventuelle sundhedsrelaterede eller finansrelaterede data, som vi anser for følsomme. Vi anerkender, at andre muligvis har et divergerende syn på, hvilke kategorier af sundheds- og finansielle data der er følsomme«.

Betingelserne oplister eksempler på, hvilke data AddThis ikke anser for ’følsomme’: ’tandlæge’, ’vægttab’, ’skat’ og ’boliginvestering’.

Cookie Information har analyseret sig frem til, at AddThis også faciliterer en hemmelig sporing af brugerne. Det betyder, at brugeren modtager usynlige cookies fra AddThis’ partnerfirmaer. Der er blandt andre tale om firmaet VisualDNA, som høster data til at lave såkaldt psykografisk profilering af brugerne. Disse profiler kan andre firmaer bruge til blandt andet at kreditvurdere kunder.

»AddThis fungerer som en trojansk hest på hjemmesider, fordi der sættes koder, der sporer dig og din adfærd, uden at du ved det. Du kan ikke vide, hvem der betaler AddThis for at sætte sporing i computeren. Og den hjemmeside, du besøger, ved det heller ikke«, siger Karsten Rendemann, direktør i Cookie Information.

Samtykke af brugeren påkræves

Analysefirmaets målinger viser, at AddThis bliver brugt af op mod halvdelen af alle danske hjemmesider.

AddThis skriver i en mail til Politiken, at selskabets betingelser overholder danske og europæiske persondataregler, som kræver, at hjemmesideejeren indhenter brugerens samtykke til at sætte cookies.

»Vi indsamler ikke følsomme informationer om europæere, som det er defineret i EU-love«, skriver Claire Alexander, marketingchef i AddThis, og tilføjer, at firmaets egen opfattelse af følsomme oplysninger kun gælder i USA.

Hun har ikke svaret på Politikens spørgsmål om selskabets skjulte sporingscookies.

Kommunerne er uopmærksomme

It-advokat og persondataekspert Heidi Steen Jensen vurderer, at både kommuner og AddThis overtræder loven.

»Kommunen er formentlig ikke klar over, hvad der foregår, og det er næsten det værste. Det er jo kommunen, der har til ansvar at sørge for, at vore data ikke bliver brugt til forkerte eller uoplyste formål«, siger hun.

Lyngby-Taarbæk er en af de kommuner, der har installeret den gratis tjeneste uden at fundere over følgerne:

»Vi har slet ikke været opmærksomme på, at private virksomheder kan få adgang til data om borgernes adfærd på hjemmesiden. Det har naturligvis aldrig været hensigten, og vi er derfor gået i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre for at undgå, at data om borgerne ender i forkerte hænder«, siger centerchef Charlotte Bidsted.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?