Guide: Derfor har du ret til at få indsigt i dine data

Hvis du kontakter virksomheder eller myndigheder for at få indsigt, skal de svare dig inden fire uger.

Digitalt

Banken, teleselskabet, bopælskommunen og de sociale medier. Hvis du spørger dem om det, slår den danske persondatalov og EU lovgivning fast, at du skal have at vide, hvilke personlige oplysninger de har registreret om dig.

Det gælder, både hvis du søger indsigt hos private virksomheder og offentlige myndigheder.

LÆS DAGBOG

Udover at få adgang til selve oplysningerne, kan du også protestere mod, at oplysningerne overhovedet bliver indsamlet, få af vide, hvem oplysningerne deles med, og så har du ret til at få oplysninger rettet eller slettet, hvis de ikke er rigtige.

Det er en vigtig del af lovgivningen, sagde it-advokat og ekspert i persondataret Heidi Steen Jensen til Politken i mandags:

»Retten til at få indsigt skal ses i sammenhæng med, at man som borger har ret til at få slettet og korrigeret de oplysninger, som ikke er korrekte, eller hvis man synes, det er ubehageligt, at de har de oplysninger«.

I en pjece fra Datatilsynet kan du se alle dine rettigheder ifølge persondataloven.

Ring eller skriv til den dataansvarlige

For at få et indblik i dine persondata skal du først kontakte den dataansvarlige. Som udgangspunkt kan det ske over mail, telefon eller brevpost, da der ikke er krav til formen.

Datatilsynet har selv givet et bud på, hvordan en skriftlig henvendelse kan se ud. De råder til, at du skriver dit navn og adresse, hvilke oplysninger du vil have indsigt i og samtidig referer til persondatalovens paragraf 31.

Det er et lovkrav, at virksomheder og myndigheder skal besvare din henvendelse inden for fire uger. Når du får oplysningerne, skal det være i en let forståelig form og umiddelbart kunne læses uden brug af hjælpemidler.

Kilde: Datatilsynet

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce