Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frontløber. Lego vil ikke videregive data om deres brugeres online adfærd, og er dermed frontløbere i en ny tendens hos firmaer: Privatlivsbeskyttelse som etisk standard.
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Frontløber. Lego vil ikke videregive data om deres brugeres online adfærd, og er dermed frontløbere i en ny tendens hos firmaer: Privatlivsbeskyttelse som etisk standard.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tendens: Firmaer puffes til at beskytte dit privatliv

Lyden af bekymrede kunder, der forsvinder, får erhvervslivet til at designe løsninger, som respekterer privatlivets fred.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi skriver til dig, fordi dit barn ønsker at oprette en Lego ID-profil. Vi skriver kun for at kontrollere, at du er indforstået med dette. Hvis du ikke er indforstået, vil vi naturligvis ikke anvende dit barns personlige oplysninger«.

I Legos onlineuniverser skal børn under 13 år indhente et samtykke fra en forælder for at blive en del af det kommercielle fællesskab. Desuden opfordrer Lego børnene til at bruge et pseudonym, når de bevæger sig rundt i de digitale universer. Og den danske legetøjsgigant undlader på sin hjemmeside at anvende knapper fra Facebook eller statistikværktøj fra Google, fordi Lego ikke vil give data om brugernes adfærd videre til it-giganterne, der lever af at kommercialisere data.

Lego har ikke villet stillet op til interview om selskabets privatlivspraksis. Men en række eksperter i datasikkerhed fremhæver den danske legetøjsgigant som frontløberen i en gryende tendens: privatlivsbeskyttelse som ny etisk standard.

»Mange analyser viser, at borgerne bliver stadig mere bekymrede for, hvad der kan ske med deres data, og de bliver derfor mere tilbageholdende, hvilket er til stor skade for digitaliseringen. For at imødekomme den tendens vil nogle i markedet gå i retning af privatlivsfremmende foranstaltninger. Nogle virksomheder gør det allerede helt forbilledligt, og der er generelt stor interesse og nysgerrighed for at indføre det, der hedder privacy by design«, siger Henning Mortensen, chefkonsulent i DI ITEK, Dansk Industris it-branchefællesskab.

Apple langer ud efter Facebook

Fænomenet, der kan oversættes til ’privatlivsbeskyttelse som standardindstilling’, er udgangspunktet for eksempelvis smartphonen Blackphone, der giver brugeren mulighed for at anonymisere eller kryptere sin kommunikation. At det kan være godt for forretningen at lytte til kundernes privatlivsbekymring, er også gået op for elektronikgiganten Apple, hvis topchef i juni fyrede en bredside af mod datahøsterne Facebook og Google:

»De støvsuger alt, hvad de kan finde ud af om dig og forsøger at tjene penge på det. Vi synes, det er forkert, og det er ikke den form for virksomhed, som Apple ønsker at være (...) Vi mener, at kunden skal være i kontrol over sine egne oplysninger«, sagde Tim Cook i en tale.

Pernille Tranberg, der rådgiver virksomheder og myndigheder om dataetik, mener, at privatlivsbeskyttelse inden for få år vil blive et konkurrenceparameter også i det hjemlige erhvervsliv.

Forbrugerne i dag er dybt bekymrede over, hvad de afgiver deres data til, men de ved ikke, hvad de skal gøre. Og det er i grunden urimeligt, at det er op til borgeren at beskytte sig selv

»Forbrugerne i dag er dybt bekymrede over, hvad de afgiver deres data til, men de ved ikke, hvad de skal gøre. Og det er i grunden urimeligt, at det er op til borgeren at beskytte sig selv. For 20 år siden var der en stor bekymring for miljøet, men ingen værktøjer til at gøre noget ved det. I dag er økologi blevet udbredt, du kan sortere dit affald og købe bæredygtigt træ. På samme måde begynder vi at se privatlivsfremmende teknologier, så vi kommer til at kunne købe os til privatlivsbeskyttelse«, siger Pernille Tranberg.

Politiken har siden mandag afsløret, at firmaer i strid med loven undlader at give kunderne indsigt i de registrerede persondata. Vi har fortalt, hvordan Facebook overvåger folk, uanset om man er på Facebook eller ej. Og vi har afdækket, hvordan offentlige hjemmesider sender data om borgernes adfærd til kommerciel udnyttelse hos Google og AddThis.

En spørgeundersøgelse fra Erhvervsstyrelsen blandt 2.000 danskere viser, at kun 15 procent af de adspurgte synes, at det er klart og tydeligt, hvordan firmaer generelt bruger personlige data. Og blot tre procent tilkendegiver, at det er et »godt formål«, at deres adfærd på en hjemmeside bliver givet videre til en tredjepart.

For at få erhvervslivets øjne op for, at privatlivsbeskyttelse kan være en vækstmotor, udsender Erhvervsstyrelsen til efteråret et såkaldt privatlivskompas. Med onlineværktøjet vil firmaer blive ført gennem en spørgeguide om deres praksis og i sidste ende få genereret en ny privatlivspolitik i tråd med persondataloven.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gratis er ikke godt

Erhvervslivet tager vel imod initiativet, for det er typisk manglende viden og ressourcer, der fører til krænkelser af kundernes privatliv, siger Henning Mortensen fra Dansk Industri: »Jeg tror ikke, at virksomhederne er klar over, at de kommer på kant med loven ved at installere nogle gratis tjenester til at dele indhold på deres hjemmesider. Mange mindre virksomheder har end ikke en it-ansvarlig, så det er direktøren, der skal sætte sig ind i nogle meget komplicerede persondataregler, og det sker ikke«.

Hvis efterspørgslen af sig selv ikke puffer erhvervslivet til at beskytte kundernes data, så ser nye fælleseuropæiske regler ud til at tvinge dem. En persondataforordning, som skal blive til dansk lov inden for cirka to år, vil stille krav til virksomheder og myndigheder om at indtænke privacy by design i nye teknologier.

Den nye EU-lovgivning, som er i sin afgørende forhandlingsfase, er langt skrappere end den nuværende. Blandt andet risikerer firmaer at skulle betale en bøde på fem procent af deres globale omsætning, hvis de overtræder databeskyttelsesreglerne. Til sammenligning er der i Danmark aldrig givet en bøde på over 25.000 kroner for at overtræde persondataloven.

Vi vil have en total harmonisering, og får vi det, så håber vi, at de europæiske regler vil komme til at udgøre en global standard for, hvordan man beskytter personoplysninger

DI mener, at de foreslåede bødetakster er for høje. Men vigtigere for erhvervsorganisationen er det, at Danmark og de 27 andre landes regeringer ikke udvander loven ved at indføre nationale forbehold.

»I dag er der 28 forskellige persondatalove i EU, selv om det samme direktiv ligger bag, og derfor skal virksomheder indrette sig på 28 forskellige måder. Vi vil have en total harmonisering, og får vi det, så håber vi, at de europæiske regler vil komme til at udgøre en global standard for, hvordan man beskytter personoplysninger«, siger Henning Mortensen.

Hvad mener regeringen?

Erhvervsorganisationer, databeskyttelseseksperter og Forbrugerrådet efterlyser, at databeskyttelse kommer langt højere op på den politiske dagsorden. I takt med at indsamlingen af borgernes data er eksploderet, er Datatilsynet blevet skåret ned år for år. I kølvandet på Se og Hør-sagen afgav et enigt Retsudvalg i Folketinget i januar en beretning, der anbefalede flere midler til det svækkede tilsyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har i dag et Datatilsyn, som blev etableret, da internettet dårligt var født, hvis muskler slet ikke slår til, og som derfor ikke kan fungere som håndhævelsesmyndighed. Når nu alle partier i Folketinget står bag anbefalingen om at styrke håndhævelsen, så har vi en klar forventning om, at den nye regering gør noget«, siger Forbrugerrådets vicedirektør Vagn Jelsøe.

Politiken har søgt et interview med justitsminister Søren Pind (V), der har ansvar for persondataloven. På grund af ferie kan han ikke stille op. For to uger siden oplyste Pind på sin facebookprofil, at han har ansat en ny spindoktor. Han hedder Martin Ruby og kommer fra en stilling som politisk chef i Google, hvor han arbejdede med persondatabeskyttelse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden