Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SALGBAR. Denne selvkørende prototype kører rundt i Californien og kan blive den model, Google vil sælge. ’Sirenen’ ovenpå er Lidar-systemet. Foto: PR/Google

SALGBAR. Denne selvkørende prototype kører rundt i Californien og kan blive den model, Google vil sælge. ’Sirenen’ ovenpå er Lidar-systemet. Foto: PR/Google

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan håndterer Googles førerløse biler farer i trafikken

Teknologien er ifølge Googles erfaringer bedre til at køre bil, end mennesker er.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folk, der arbejder med it-support, bruger ofte et udtryk, der hedder ’Fejl 40’. Det er, når det ikke er teknologien, den er gal med, men derimod en fejl placeret cirka 40 centimeter fra skærmen, nemlig i brugerens hoved.

Med ny teknologi, der er på vej, er håbet, at der ikke blot vil blive færre af denne type fejl foran computerskærmene, men også i bilerne.

Som det efterhånden vil være mange bekendt, er bilfabrikanter og teknologiselskaber lige nu i et internt kapløb om at komme først på markedet med biler, der ikke behøver en chauffør. Med i feltet er Google, der ikke bare har udviklet selvkørende biler, men allerede er i gang med at testkøre dem i de amerikanske delstater Californien og Nevada.

LÆS ARTIKEL

Chris Urmson, der er leder af Googles indsats på området, har netop lagt en artikel ud på blogmediet Medium, hvor han fortæller lidt om, hvor langt Google er nået. Og ikke overraskende er firmaets erfaringer, at de fleste ulykker sker på grund af ’Fejl 40’.

På nuværende tidspunkt, skriver Urmson, har Googles selvkørende biler tilbagelagt mere end 2,7 millioner kilometer på amerikanske landeveje. Google vil gøre sine egne erfaringer, fordi de mener, at de officielle statistikker ikke er gode nok til at basere sikkerheden for selvkørende biler på. Det skyldes, at små ulykker – bl.a. parkeringsskader, kollisioner ved lav fart – ikke er ret godt dokumenteret i statistikkerne, til trods for at de ifølge de nationale trafikmyndigheder udgør 55 procent af alle bilrelaterede trafikulykker.

De samme trafikmyndigheder har regnet sig frem til, at 94 procent af alle trafikulykker skyldes mennesket bag rattet.

Bil kan se 360 grader rundt

Googles erfaringer peger også på, at trafikulykkerne i langt de fleste tilfælde skyldes mennesker bag rattet, og ifølge Google selv er de selvkørende biler væsentlig bedre til at undgå uheld. I alt er der sket 14 uheld med de førerløse biler, typisk fordi bagvedkørende ikke har opdaget, at den førerløse bil stopper.

I de første 13 tilfælde slap passagererne i Google-bilen uden skrammer, men efter det 14. uheld måtte tre, alle ansatte hos Google, en tur på hospitalet til tjek for mindre piskesmældsskader. Også dette uheld skyldtes, at en bilist kørte op bag i den førerløse bil.

Kigger man på billeder af, hvad Google-bilerne ’ser’ med deres indbyggede laserradar, kaldet Lidar, er det tydeligt, at de er væsentlig mere opmærksomme på omgivelserne, end det overhovedet er muligt for et menneske at være. De kan nemlig se 360 grader rundt – hele tiden. Vi mennesker kan jo kun se i en enkelt retning ad gangen.

Lidar-systemet bruger laser til at tegne et konstant opdateret, digitalt billede af omgivelserne.

Farlige cyklister og svingende biler

I et Google-eksempel undgik bilen at køre en cyklist ned ved et venstresving. Cyklisten »kom lidt sent i gang« i et forsøg på at nå over for gult på den tværgående vej i forhold til, hvor Google-bilen holdt. Et menneske kunne have overset cyklisten, der kom fra venstre, hvis bilisten i stedet holdt øje med trafiklyset eller bilerne i den modsatte vejbane eller var distraheret af noget andet.

Google-bilen havde derimod for længst set cyklisten og regnet ud, hvilke retninger han/hun kunne tage. Den ventede pænt med at køre, indtil cyklisten var i sikkerhed – også selv om vedkommende måske ikke holdt sig helt til trafikreglerne.

I et andet eksempel var der en bil i en vognbane til venstre for Google-bilen, og chaufføren besluttede sig pludselig for at ville til højre i et kryds længere fremme. Det resulterede i, at vedkommende bragede ind foran Google-bilen i dennes vognbane og videre over i svingbanen til højre.

Det ville formentlig have fået et menneske til at stå på bremsen, hvilket igen kunne resultere i et sammenstød, hvis en bil bagved ikke holdt afstand. Men Google-bilen havde allerede holdt øje med bilisten til venstre i lang tid og lagt mærke til små bevægelser, der kunne indikere, at en abrupt handling var på vej. Derfor havde den førerløse bil allerede sagtnet farten en smule og kunne derfor blot bremse let for at undgå den anden bil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bilist spillede trompet

Under Googles testkørsler har de i det hele taget observeret, hvordan mennesker gør de mærkeligste ting bag et rat. Nogle gange er det forståeligt, som når folk svinger ind på en firesporet vej (to i hver retning), men overser de to baner længst væk og derfor tror, at overhalingsbanen i den ene retning faktisk er den modsatrettede bane.

Det er den slags fejl, en Google-bil heller ikke ville lave.

Men da Google observerede folk, der f.eks. læste bøger og i et enkelt tilfælde spillede trompet bag rattet, blev de bekræftet i, at almindelige mennesker har behov for biler, der kan køre af sig selv.

Og at det sandsynligvis ville føre til langt færre ’Fejl 40’-ulykker.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden