Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvkørende. Førerløse biler, i stil med denne Google-prototype, vil måske en dag kunne ses i den almindelige trafik. PR-foto

Selvkørende. Førerløse biler, i stil med denne Google-prototype, vil måske en dag kunne ses i den almindelige trafik. PR-foto

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremtidens teknologi vil opfylde vores drømme om et mere effektivt liv

Fælles for de teknologier, der kommer væltende i disse år, er, at de vil spare os tid. Uanset om det gælder vores måltider, tøjkøb eller sexliv.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For omkring et år siden gik pulvermadsbølgen første gang over Danmark. Det var agurketid, så de store medier faldt over en ny trend fra USA, hvor folk erstattede alle dagens måltider med ernæringsmæssigt korrekte pulverdrikke. Sådan nogle har vi jo haft i mange år for folk, der gerne vil tabe sig – f.eks. i form af Nupo og lignende produkter til at drikke.

LÆS ARTIKEL

Men siden Soylent, der startede bølgen, kom på markedet sidste år, er måltidserstatningerne blevet en del af en endnu større trend, der handler om noget andet, effektivitet. Lige nu vælter det ud på markedet med produkter, der kan gøre dit liv mere effektivt. Det handler ikke bare om pulvermad, men også om eksempelvis tøjshopping og sexlivet.

Pligtmåltider i en ruf

Da Soylent-bagmanden, Rob Rhineheart, i sin tid opfandt sin ingeniørversion af mad, var det for at løse to problemer: Det var for dyrt og for tidskrævende at tilberede almindelig mad.

Nu har Soylent meldt ud, at næste generation af produktet er på vej. Fremover behøver man end ikke blande pulver for at være med på bølgen, for Soylent 2.0 er nemlig allerede blandet op med væske. Hver flaske indeholder, hvad der svarer til 20 procent af éns daglige ernæringsbehov. Og så har Soylent 2.0 en holdbarhed på et år.

Visse teknologifolk har en tendens til at arbejde så fokuseret, at de glemmer at spise. Det har gjort Soylent til et nørdhit, og et hav af konkurrenter er dukket op. De har navne som Ambronite, Keto Chow, Super Body Fuel, Queal, Bertand, Power Chow samt Joylent og Schmoylent, hvoraf de sidste naturligvis er hilsener til originalen.

»Man kan ikke holde helt op med at spise mad. Det er alt for integreret i vores kultur«, siger Bradley Fidler, der forsker i teknologiens rolle i menneskets historie på UCLA i Los Angeles, til Politiken. For ham handler i stedet om at tage nødvendigheden ud af mad ved at erstatte ’pligtmåltider’ med Soylent:

»Traditionelle måltider kan blive rene sociale begivenheder, man kan nyde«

Fidler gør opmærksom på, at der også er politiske årsager til at bakke op om maderstatningbølgen:

»Medmindre du bruger store mængder penge og tid på mad, vil disse produkter formentlig erstatte en langt mere sundhedsskadelig diæt, fordi den billige mad i supermarkederne er af så dårlig kvalitet«, siger han og peger på, at denne type maderstatning »fjerner alle bekymringerne om at tælle kalorier, holde styr på éns saltbalance og vitaminindtag, og hvorvidt dyr og planter er blevet behandlet ordentligt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tøjkøb, sexliv og pendlen

Det er denne tankegang, der også står bag andre lignende tiltag, der ikke handler om fødevarer. Mange mænd hader at købe tøj og synes, det er for besværligt og tidskrævende at se præsentabel ud. Til dem findes der tjenester som Bombfell, Threadlab og Trunk Club, hvor man for rimelige penge får tilsendt tøj en gang om måneden. Tøjet er valgt ud af en computer under supervision af rigtige menneskestylister, og i løbet af et par måneder lærer systemerne præcis, hvordan din krop og smag er skruet sammen.

Hvis vi bruger al den ekstra tid på at være effektive og få mere fra hånden, betyder det måske også, at man bruger mere tid væk fra sin partner. Svaret på dette er teledildonics, en gadgetkategori bestående af kønsorganserstatninger i plastik, der kan fjernstyres via nettet. På den måde kan man sætte et plastikkønsorgan af den modsatte slags oven på sit eget og sidde i hver sin ende af verden og tilfredsstille hinanden seksuelt, mens man kigger på hinanden via Skype. Her hedder varemærkerne bl.a. FriXion, Lovense, og Kiiroo.

I det hele taget bevæger vi os hen imod en fremtid, hvor vi har tid til at være mere effektive og få mere fra hånden. Med selvkørende biler vil arbejdstiden allerede kunne begynde, når vi sætter os bag rattet.

Vi behøver ikke handle i supermarkederne, for det klares via tjenester som Instacart, Nemlig.com, Osuma, og teknologigiganter som Google, Amazon og Uber er alle gået ind i den samme branche. Vi behøver heller ikke længere selv søge efter film og musik, for anbefalingstjenesterne hos Apple Music, Spotify, Netflix osv. har meget bedre styr på vores smag.

Tilbage er blot spørgsmålet om, hvordan vi skal bruge de ekstra timer og penge, som vi har vundet ved effektiviseringen. Måske på at genindføre madglæden, sexglæden, køreglæden og de sjoveste aspekter af shopping?

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden