Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialisering. Unge bruger Facebook, Instagram, Snapchat og mange andre til at holde øje med, hvordan vennerne har det, og melde ud, hvad man render rundt og laver
Foto: Miriam Dalsgaard(Arkiv)

Socialisering. Unge bruger Facebook, Instagram, Snapchat og mange andre til at holde øje med, hvordan vennerne har det, og melde ud, hvad man render rundt og laver

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje har skruet op for samvær med vennerne

Nye medier gør os ikke fremmede for hinanden, viser en Megafonmåling. Mere teknologi øger tværtimod vores behov for at mødes ansigt til ansigt, siger fremtidsforsker.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sociale medier har ikke fået os til at gemme os bag skærmene.

Danskerne ses stadig og har oven i købet så meget kontakt via Facebook, Snapchat og en række andre medier, at 34 procent i en Megafonmåling siger, at de har mere kontakt med de nærmeste, end de havde for fem år siden. Og kontakten er ikke bare digital.

21 procent mødes mere ansigt til ansigt, mens 60 procent mener, at antallet af sammenkomster og kaffeaftaler eller fælles løbeture er uændret.

Det glæder Søren Schultz Hansen, som har forsket i de digitalt indfødte årganges brug af sociale medier og skrevet om det i bogen ’Årgang 2012’.

»Jeg kommer helt op i det røde felt, hvis folk siger, at vi bliver mere asociale af de sociale medier. Så har man ikke fattet en bjælde«, siger den selvstændige erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS.

Fremmer behovet

Tværtimod gør chatprogrammet Messenger, Snapchat og en række andre programmer det enkelt at mødes, mener 24-årige Maja Broberg og 25-årige Cathrine Urhammer, som onsdag havde sat hinanden stævne på Strøget.

»Når du skriver til en gruppe veninder, er det let at samles samme aften. Og skal du holde fødselsdag, kommer invitationen på Messenger en uge før«, siger Cathrine Urhammer.

Samtidig fremmer teknologien vores behov for at mødes, siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator.

»Vi kan se, at der er en megatrend, som vi kalder high tech – high touch. Den går ud på, at jo mere tech verden bliver, jo mere har vi brug for touch. Jo mindre vi behøver at være sammen, jo mere får vi behov for at se hinanden«, siger Anne Skare Nielsen. Hun ser teknologien som et vilkår, som vi først er ved at lære at håndtere. Ikke som fjenden.

»Det digitale kan på ingen måde stå alene eller afløse medmenneskeligheden. Og derfor er det godt, at folk gerne vil begge dele. Vi kan se et stigende forbrug af kunst og museer og kulturoplevelser, og folk vil gerne foreningslivet, selv om det kan være svært at passe ind i hverdagen«, siger Anne Skare Nielsen.

Vi følger med

Medier som Facebook, Instagram, Snapchat og mange andre bliver brugt til at holde øje med, hvordan vennerne har det, og melde ud, hvad man render rundt og laver.

»Det er blevet let at holde kontakt og sende billeder billigt, og på den måde er de sociale medier blevet en ekstra omgangsform«, siger Filip Walberg, der er lektor med speciale i sociale medier ved Syddansk Universitet, SDU.

»Det gode er, at folk oplever, at de sociale medier ikke har fjernet det fysiske samvær. Vi er sammen på en anden måde, end vi var for ti eller tyve år siden, og det er interessant at se, hvad det gør ved vores måde at være sammen på«, siger Filip Walberg, som også har noteret sig, at digitale tjenester har gjort det nemmere at organisere ting.

Med Facebook er vi ved at devaluere betydningen af venskab, for man vil hellere have fem rigtige venner end 500 bekendte

»Demonstrationer og aktivisme har fået en større boldgade at spille på. Du behøver ikke sidde i et skummelt lokale, men kan aftale det hele på Facebook, måske endda efter at du har puttet børn«, siger han.

Men det giver også udfordringer, når vi skal lære at være sammen på nye måder. For uanset alle deres kvaliteter tager de sociale medier også tid.

»Tager vi tiden fra samvær med vores venner eller børn? Og hvad skal der til, for at man kalder nogen sin ven? Med Facebook er vi ved at devaluere betydningen af venskab, for man vil hellere have fem rigtige venner end 500 bekendte«, siger Filip Walberg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Angstprovokerende

Anne Skare Nielsen advarer imod, at de sociale medier får os til at aflære evnen til at være sociale:

»Hvis hverken forældre eller børn har redskaberne til at kommunikere med andre, lærer man ikke de basale teknikker. Det betyder, at folk i dag bliver mere og mere generte. De kan synes, at det at tage telefonen kan være angstprovokerende«, siger hun.

Derfor er det vigtigt at holde fast i den kontakt, hvor vi kan røre hinanden. En kontakt, der godt kan holdes ved lige over Facebook.

»Men hvis det bliver for overfladisk eller uærligt, og man fremstiller sig selv og sit liv mere glat og poleret, end det er, så giver det bagslag, fordi så bliver man ensom«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden