TEGNING: Roals Als

TEGNING: Roals Als

Digitalt

Danskerne: Vi taler mindre i telefon

Telefoner bruges i mindre grad til snak og stadig mere til Facebook og andre måder at komme i kontakt med venner og familie. Den heftige datatrafik gør det let at mødes, men kan også gøre samværet mindre værd, advarer eksperter.

Digitalt

»Jeg taler stort set kun i telefon, når jeg skal have fat i min far eller mor eller bedsteforældrene. Det kan være ret hyggeligt at tale med dem på den gammeldags måde«, siger Cathrine Urhammer, som sammen med veninden Maja Broberg er på vej på en lille strøgtur.

»Det duer ikke at få kontakt med forældre og bedsteforældre via SMS. Det tager dem jo en hel dag at svare. For vennerne tager det højst en halv time«, supplerer Maja Broberg.

LÆS ARTIKEL

Aftalen om at mødes blev til over chatprogrammet Messenger for blot en time siden. Og netop chatten, som fungerer både på mobilen og computeren, er den primære kontaktform mellem de to unge, som er 24 og 25 år gamle.

»Det sker helt sikkert sjældnere i dag, at jeg ringer nogen op, end det gjorde for fem år siden. Jeg synes, at det er meget lettere og hurtigere at komme i kontakt på andre måder«, siger Cathrine Urhammer.

Som Cathrine mener 46 procent af danskerne, at de taler mindre i telefon med familie og venner, end de gjorde for fem år siden, viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken.

Til gengæld bruger 65 procent efter eget udsagn mere tid på at være sammen med de nærmeste via andre kommunikationskanaler som Facebook, Instagram, Snapchat, spil eller andet.

Det overrasker ikke teleanalytiker Torben Rune.

»I dag er der en palet af valgmuligheder for at kontakte andre, som du ikke kunne bruge for fem år siden. Dengang var den sikre vej din taletelefon, men nu er det de sociale medier«, siger Torben Rune, der er stifter af firmaet Netplan og har fulgt telemarkedet tæt i over 20 år.

Ser man på Erhvervsstyrelsens registreringer af taletid, som det indberettes af teleselskaberne, er de imidlertid stagnerende, ikke direkte faldende.

Men forskellen mellem den oplevelse, som de 46 procent af danskerne har, og telestatistikken, kan have en god forklaring, mener Torben Rune.

»Vi foretager færre opkald, men til gengæld er nogle af de enkelte samtaler blevet længere. År tilbage var mange telefonsamtaler noget, der skulle overstås hurtigt, men de korte aftaler klares i dag på andre medier«, siger Torben Rune og peger på, at en stor gruppe af befolkningen ikke har ændret deres vaner.

Til Megafon svarer 40 procent, at de ringer lige så meget som før, mens 12 procent ringer mere.

Opkald tager for lang tid

Det er ikke udelukkende de digitalt indfødte på 25 og nedefter, der griber knoglen sjældnere. Hver anden adspurgte blandt gruppen fra 30 til 49 år siger, at de taler mindre i telefon.

En af dem er uddannelseskonsulent Elise Andsager, som er 48 år.

»Jeg kan følge med på Facebook, så jeg har ikke det samme behov for at ringe og tjekke op på, hvad vennerne laver. Meget af mit behov for at få stille nysgerrigheden bliver stillet der. Og det samme gælder den dårlige samvittighed over ikke at have været i kontakt. Den kan man også klare ved at sende en besked«, siger Elise Andsager.

Familien har desuden deres egen gruppe i programmet Whatsapp, hvor det er let – og gratis, hvis man er på wi-fi – at dele oplevelser og billeder. Elises søster bor på Mallorca, og herfra sendes billeder fra børnenes gymnastikturnering, fastelavn eller fødselsdage.

I vores travle liv er der helt praktiske årsager til, at telefonvanerne har ændret sig, mener Søren Schultz Hansen, selvstændig forsker og tilknyttet lektor ved CBS. Han har de seneste år undersøgt medievanerne særligt blandt de digitalt indfødte, som defineres som de unge under 25 år, og beskrevet dem i bogen ’Årgang 2012’.

»Vi går rundt med telefoner hele tiden, så vi er nødt til at sætte en begrænsning for, hvor meget tid de her medier kan tage fra os. Forestil dig en kakafoni, det ville blive, hvis telefonen ringede, og nogen ville tale med os, hver gang der blev sendt en sms eller andre beskeder«, siger Søren Schultz.

Langt de fleste under 25 år vil have telefonen indstillet på lydløs, så de i stedet kan mærke telefonen brumme, når der kommer en besked.

Vi har vænnet os mere til mobilen, og derfor er det blevet en dyd at være diskret og at kunne bruge telefonen uden at snakke, så andre ikke behøver at lytte med. Sådan var det ikke i mobiltelefonens barndom, husker Torben Rune.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tidligere kunne du gå igennem S-toget og se 50 mennesker, der kværnede løs. Det ser du ikke i dag. Vi er blevet mere skærpede omkring det at kommunikere, fordi vi altid er tilgængelige«, siger Torben Rune.

Nye medier tager over

Mads Brun Tvarnø på 14 år er en af de digitalt indfødte, som færdes hjemmevant på både Messenger, Facebook, Snapchat og Instagram.

Vennerne er det nemmest at få fat i på Messenger, som alligevel er åben sammen med Facebook hele tiden.

»Når man snakker med vennerne, vil man gerne have det lidt privat, og det er mere privat at skrive end at snakke i telefon. Jeg tror, at jeg har fem forskellige grupper, som jeg skriver med på Messenger. Nogle af dem er dem, jeg gamer med, andre er dem, jeg er udendørs med. Det er lettere at få fat i dem på den måde. Man kan jo ikke have gang i en telefonsamtale med fire på en gang«, siger Mads Brun Tvarnø.

Snapchat bruger han til de sjove ikke så vigtige beskeder. Typisk ved at sende billeder eller små filmbidder og svare på dem, som vennerne har sendt.

Med forældrene bliver det meste klaret via sms, men opkald er der stadig en gang imellem. Også hvis vennerne har brug for akut hjælp med et eller andet.

For unge som Mads Brun Tvarnø smelter det fysiske og virtuelle samvær mere og mere sammen. For selv når de sidder i samme rum, er der hele tiden kontakt til andre i netværket, siger Søren Schultz Hansen.

»For de digitalt indfødte unge er det vigtigere at være til tiden, end det er at være til stede. De går efter at være nærværende i tiden i stedet for i rummet, og det giver en fantastisk frihed, at de ikke er begrænset af rummet for at være sammen med deres venner«, siger Søren Schultz.

Nemt at lave aftaler

Omvendt gør de nye medier det lettere end nogensinde at få arrangeret en komsammen.

»Der er fordele og ulemper ved hurtige aftaler. Det er blevet mere legitimt at skrive ti minutter før, at man kommer ti minutter senere. Det med at have et fast tidspunkt, det er at udfolde sit samvær i rum i stedet for tid«, siger Søren Schultz og peger på, at det ofte er kilde til konflikter mellem generationerne.

Folk, der ikke er digitalt indfødte, synes også, det er mærkeligt, når unge er i gang med at kommunikere med verden udenfor, mens man er sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hver femte dansker, 21 procent, mener faktisk, at de er mere sammen med venner og familie, end for fem år siden, viser Megafons undersøgelse.

Filip Walberg, der forsker i sociale medier ved Syddansk Universitet, SDU, kalder det positivt, at medierne ikke begrænser folks lyst til at være sammen.

»Men vi skal være opmærksomme på, hvilken kvalitet vores samvær har. Facebook har til en vis grad devalueret definitionen af venner. Der er en masse styrke ved den øgede kontakt med familie og venner, bare vi er opmærksomme på, at det samtidig er en udfordring at sikre, at vi har det rigtige nærvær og de tætte venskaber«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden