Foto: METTE DREYER /Politiken-Tegning
Digitalt

Nu kan Snapchat gemme og bruge dine billeder og videoer

Beskedtjenesten Snapchat møder kritik for ny privatlivspolitik. Ekspert i dataetik kalder den »uetisk«.

Digitalt

En håndfuld sekunder, og så er det væk for evigt. Det har indtil videre været devisen, når man sender billeder og videoer via den populære beskedtjeneste Snapchat.

Men er man bruger af tjenesten, tikkede der i tirsdags en opdatering ind, der ændrer en del på den formel. Den ændrer nemlig på brugervilkårene, så Snapchat nu får lov at gemme og bruge indhold, der bliver sendt gennem deres app.

Det står i stærk kontrast til virksomhedens tidligere politik, der slet og ret lød: Delete is our default. At slette er vores standard.

»Velkommen i klubben«

Den udvikling er problematisk, mener it-ekspert Marianne Steen, der underviser virksomheder i strategisk og dataetisk brug af sociale medier.

»Som minimum er det uetisk. Men der er desværre ikke ret mange af de her store, dataindsamlende sociale medier, der prioriterer etik ret højt. Så velkommen i klubben Snapchat«, hilser hun det seneste skud på stammen af virksomheder, der bliver en del af den såkaldte 'big data' bevægelse.

Sociale medier som Facebook og Google møder jævnligt kritik for at våge over, hvem vi følger, hvad vi søger efter og hvilke ting, der havner i indkøbskurven på diverse netbutikker. Data, som de siden sælger til annoncører, så de kan målrette deres reklamer til de rigtige mennesker.

DATASIKKERHED:

Den vogn har Snapchat indtil nu holdt sig fra, og Forbrugerrådets seniorjurist Anette Høyrup, der specialiserer sig i persondatabeskyttelse, ærgrer sig over, at endnu et socialt medie går ad dataindsamlingsvejen.

»Jeg havde håbet, de ville holde privatlivsfanen højt, men i stedet for at være moderne, så gør de lige som alle de andre: giver køb på brugernes privatliv, fordi forretningsmulighederne i dataindsamling vejer tungere end hensynet til deres brugere«, siger hun.

Rygsvømmer i kølvandet på kritik

Kritikken af Snapchats nye tiltag er siden opdateringen begyndt at sprede sig, og det har fået folkene bag til at tale ændringerne ned i et blogindlæg. Her understreger de, at de ikke har tænkt sig at gemme og benytte brugernes data.

Jeg havde håbet, de ville holde privatlivsfanen højt, men i stedet for at være moderne, så gør de lige som alle de andre: giver køb på brugernes privatliv, fordi forretningsmulighederne i dataindsamling vejer tungere end hensynet til deres brugere

Men de giver sig selv lov til det, og derfor skal den slags udmeldinger ifølge Anette Høyrup tages med et gran salt.

»Der har været noget kritik fra brugerne omkring de ændrede vilkår, der gør, at Snapchat nu rygsvømmer. Men det ændrer ikke ved det principielle i, at de lægger sig i slipstrømmen af de andre slemme datahøstere«, siger hun og tilføjer, at man skal til at betragte ting, man deler på Snapchat, på lige fod med noget, man ville dele på eksempelvis Facebook.

LÆS ARTIKEL:

»Man skal være klar over, at det at bruge Snapchat er det samme som at bruge Facebook og Google. Man overdrager sit indhold til en kommerciel virksomheds varetægt. Og de kan dybest set foretage sig, hvad de vil med ens billeder«.

EU arbejder på nye regler

Anette Høyrup ser et juridisk problem i privatlivspolitikker som den, Snapchat tirsdag rullede ud. De overholder ifølge hende ikke det, vi i Danmark forstår med begrebet 'samtykke'.

»Men det er blevet kotyme at gøre det på den måde, og der er ikke nogen myndigheder, der interesserer sig for det«, erkender hun samtidig.

DET BETYDER EU-DOM:

Det kan imidlertid være på vej til at ændre sig. I hvert fald i Europa, hvor EU arbejder på at opdatere reglerne for behandling af personlig data.

»Der en persondataforordning fra EU på vej, som skal vedtages i 2015, og så må vi se om det ændrer noget. Man kan håbe på, at der bliver strammet lidt op, for lige nu er der frit spil for virksomhederne«, forklarer hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce