It-jurist: Advokater skræmmer folk med tynde bøder for ulovlig download af film

Har du set den spansk-bulgarske science fiction film Autómata?

Det har du formentlig ikke. Filmen ramte aldrig danske biografer og kæmpede i øvrigt med halvdårlige anmeldelser efter sin udgivelse i 2014.

Alligevel er den blandt de film, som mere end tusind forbrugere i disse dage bliver skudt i skoene ikke bare at have set, men også downloadet ulovligt. Vel at mærke sammen med et erstatningskrav på mellem 1.500 og 2.200 kroner.

LÆS OGSÅ:

Anklagerne er blevet sendt ud som breve af advokatfirmaerne Opus Law og Njord, der i brevene oplyser, at forbrugernes IP-adresse er blevet brugt til ulovligt at downloade en bestemt film på nettet.

Problemet er imidlertid, at flere af forbrugerne efter eget udsagn aldrig har downloadet de film, de bliver anklaget for.

Fire har indtil videre klaget

Forbrugerombudsmandens specialkonsulent Ulrika Calmar Folkmann-Schjerbeck fortæller, at brevene allerede har ført til klager fra flere forbrugere.

"Vi har indtil videre modtaget fire klager, som vi behandler. Men vi har også undersøgt sociale medier og blogs og er blevet opmærksomme på, at der formentlig er tale om flere tilfælde end blot de fire klager. Derfor har vi valgt at sende en advarsel ud til forbrugerne," siger hun.

Rådet fra Forbrugerombudsmanden lyder, at man straks skal oplyse det til advokatfirmaet, hvis man ikke mener, man har downloadet det materiale, man bliver anklaget for. Er det ikke muligt at løse sagen ved at kontakte advokatfirmaet, bør forbrugeren kontakte retshjælp eller egen advokat.

»Det er selvfølgelig ubehageligt at blive anklaget for noget, man ikke mener at have gjort. Jeg vil råde de forbrugere, der ikke mener, de har downloadet filmen, til straks at oplyse advokatfirmaet om det«, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

IP-adresse er ikke nok til at fælde dig

Det er langt fra første gang, at danskere har fået breve fra advokatfirmaer, der udsteder bøder på grund af overtrådte filmrettigheder.

Senest fik en række brugere af blandt andet den afdøde pirat-streamingtjeneste Popcorn Time i efteråret udstukket bøder for deres illegale filmforbrug. Et træk, der blev modtaget med skepsis fra eksperter, der sammenlignede det med at tisse i bukserne for at holde varmen.

EKSPERTER:

Tidligere domme har desuden vist, at bevisbyrden mod forbrugerne kan være svær at løfte for advokatfirmaerne. At en persons IP-adresse er blevet brugt til at se film ulovligt, er nemlig ikke i sig selv nok til at få personen dømt.

»Den som anklager dig for at have foretaget ulovligheder skal kunne bevise, at du har foretaget det download. Ikke bare, at det er foretaget på din IP-adresse«, forklarer it-advokat Martin von Haller Grønbæk.

Ekspert: På grænsen til dårlig advokatskik

Han er ikke umiddelbart begejstret for advokatfirmaernes anklagebreve, som han mener skræmmer forbrugerne unødigt på et tyndt grundlag.

»Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet«, forklarer han.

»Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden at gøre. Det er tydeligt, at der ligger en økonomisk kalkule bag, der siger, at hvis vi skriver ud på den her måde, kan vi nok få folk til at acceptere ting, de ellers ikke ville acceptere, fordi de føler sig intimideret«.

Men det er vigtigt ikke at lade sig skræmme blot fordi, der står et advokatnavn på brevet, forklarer han. Men det gælder selvsagt kun, hvis man rent faktisk er uskyldig.

»Det er klart, at hvis man har gjort noget ulovligt, så er det jo kun rimeligt, at advokaten har fat i dig, og så skal man ikke gemme sig bag formaliteter«, påpeger han.

Advokatfirma holder fast i, at de gør det rigtige

Selv om det populære Popcorn Time siden efterårets retslige tumult er lukket ned, downloades der stadig masser af film og tv via ulovlige tjenester - primært de såkaldte torrent-sites, der gør så godt som alle populære titler tilgængelige Nemt, gratis - og i alt andet end tråd med loven.

Og Opus' advokat Niels Dahl-Nielsen holder fast i, at det er helt på sin plads at sende breve ud til forbrugerne, hvis der foregår ulovligheder på deres IP-adresse.

»Hvis politiet skal finde en bil, der har været skyld i et trafikuheld, vil de også starte med at finde frem til nummerpladen, så de kan henvende sig til ejeren af bilen. Hvis vedkommende så har lånt sin bil ud, må man tage den derfra, men det ændrer ikke på, at det rigtige er at henvende sig til ejeren. På samme måde har vi heller ikke andre steder at starte end ved ejeren af IP-adressen«, forklarer han.

LÆS OGSÅ:

»Vi ved, at IP adresserne har været brugt til ulovligheder. Retten har pålagt internetudbyderne at oplyse ejernes navn og adresse på baggrund af vores data. Det gør retten ikke, medmindre de finder det sandsynligt, at der har fundet en krænkelse sted. Så jeg synes ikke, vores grundlag er tyndt«.

Men synes du, det er i orden at vække frygt i forbrugere på den måde, når nu flere mener, at de ikke har gjort noget forkert?

»Det må jeg afvise fuldstændig. I vores breve anerkender vi, at der er tale om teknisk vanskeligt stof både i forhold til, hvad der er sket og juraen bag. Derfor er brevene også lange, fordi vi forklarer situationen grundigt, lige som vi vedlægger et FAQ-ark. Vi opfordrer også modtagerne til at søge juridisk bistand«, forklarer han.

»Hvis jeg ville true folk, så ville jeg ikke skrive tre sider plus en FAQ. Så kunne jeg gøre det på en halv side og spare min klient en hel masse portoudgifter«.