Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Apple
Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi: Din smartphone kan hjælpe dig i nødsituationer

Nordsjællands Politi opfordrer folk til at gøre kontaktoplysninger tilgængelige.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du har en mobiltelefon, kan du gøre det nemmere for folk at hjælpe dig i nødsituationer.

I mange telefoner kan du nemlig indtaste oplysninger om dine kontaktpersoner, der kan ses, selvom din telefon er låst med kode. På den måde kan folk let komme i kontakt med dine pårørende.

Funktionen kan tilgås både via nyere iPhones og Android-telefoner. På iPhone finder du funktionen i app'en 'Sundhed', hvor du udover oplysninger på kontaktpersoner også kan tilføje informationer om helbred, medicinforbrug og blodtype.

LÆS OGSÅ:

Nogle Android telefoner - herunder modeller fra giganten Samsung - giver også deres brugere mulighed for at indtaste kontaktoplysninger til nødsituationer, som fremmede kan få adgang til fra en låst startskærm. Andre kræver, at man installerer en app først, men udvalget i Googles Play Store er rigt på muligheder - som eksempelvis denne.

Opfordring er nye toner fra politiet

Funktionen er ikke ny, men er kommet i fokus, efter at Nordsjællands Politi i denne uge delte et opslag på sin Facebook-side, der opfordrede og guidede folk til at udstyre deres smartphones med kontaktoplysninger på deres nærmeste til brug i nødstilfælde.

Da Apples Sundheds-app sidste år blev tilgængelig på danske iPhones, gav hverken politiet eller Falck ellers udtryk for, at de nye funktioner var noget, man forestillede sig at gøre brug af.

DATASIKKERHED:

»Det er reelt ganske få situationer, hvor vi ikke på anden vis kan identificere folk. Der kan være enkelte tilfælde, hvor nødoplysningerne i en telefon kan give os en rettesnor om, hvem personen er. Men vi vil stadig have brug for andre sikre identifikationsmetoder som dna eller tandkort«, sagde Rigspolitiets talsmand, Thomas Kristensen, dengang til Elektronista.dk.

At Nordsjællands Politi nu opfordrer folk til at dele kontaktoplysninger på deres pårørende, er heller ikke blevet entydigt positivt modtaget af brugerne på Facebook. Nogle er bekymrede for, at politiet invaderer borgeres privatliv ved at kigge deres telefoner igennem. Flere har også undret sig over politiets tidligere udtalelser om, at de ikke har til hensigt at benytte funktionen.

»Forslaget er henvendt til os alle sammen«

Nordsjællands Politi henviser dog til, at numrene kun kan gøres synlige fra en låst startskærm, hvis borgeren selv aktiverer funktionen - og påpeger også, at opfordringen til at bruge nødfunktionerne ikke nødvendigvis er blevet lagt op for politiets skyld.

»Forslaget er henvendt til os alle sammen som borgere, så vi kan hjælpe hinanden. Det kan være kollegaen, naboen, kammeraten, veninden, bartenderen, taxachaufføren eller kassedamen. Og det kan også være politibetjenten«, forklarer Nordsjællands Politi i en opfølgende kommentar på Facebook.

LÆS OGSÅ:

De understreger samtidig, at politiets procedurer ved ulykker ikke vil ændre sig - og at folk uden smartphones altså ikke skal frygte for, at de lever en mere usikker tilværelse end deres teknikberigede medborgere, hvis uheldet er ude.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden