Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Ups. Nogle gange får man trykket 'send' lidt for tidligt. Men har man loven i ryggen, hvis modtageren læser ens fejlsendte mails?

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det ulovligt at læse mails, der er havnet i ens indbakke ved en fejl?

Er mails, der er sendt til forkert modtager, underlagt samme lovgivning som fysiske breve? Det skal en retssag i Københavns byret nu afgøre.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du kender det sikkert godt. Du har lige skrevet en knap så flatterende mail - og sendt den til den forkerte person.

Måske fagter du lidt i luften i håb om at stoppe mailen på dens færd. Måske sender du febrilsk en opfølgende mail, hvor du beder den forkerte modtager om ikke at læse mailen og slette den i samme omgang.

Men om det er ulovligt for modtageren at åbne sådan en fejlsendt mail, hvis man er blevet gjort opmærksom på, at den er havnet i den forkerte indbakke, er det i disse dage op til Københavns Byret at afgøre.

Sagen er af principiel karakter. For hvordan skal man egentligt forholde sig til beskyttelse af privatlivets fred i vores digitale tidsalder?

I straffelovens §263 om freds- og ærekrænkelser står der, at det er ulovligt uberettiget at bryde et brev eller en anden lukket meddelelse eller gøre sig bekendt med indholdet. Men hvordan skal man forholde sig til den lovgivning i en tid, hvor næsten alle meddelelser sendes digitalt? Det er så let lige hurtigt at åbne en mail, mens det kræver en del mere vilje at åbne et fysisk brev.

En sviner til den forkerte advokat Sagen, der blev behandlet i Københavns byret i dag, omhandler en sådan fejlsendt mail. Michael Havemann, der selv er advokat, har sagsøgt den advokat, som var udpeget som bobehandler i skilsmissesagen mellem Michael Havemann og hans kone, for at have åbnet og læst en mail fra ham, som han udtrykkeligt havde bedt hende om at slette i ulæst tilstand.

I byretten tidligere i dag fortalte Michael Havemann, at han en fredag aften i november sidste år havde skrevet en mail til sin egen advokat, hvor han udtrykte sin frustration over den nu sagsøgte advokat i knap så venlige vendinger. Men i stedet for at sende svineren til sin egen advokat, sendte han den til hende.

Han opdagede straks fejlen, og blot et minut efter sendte han hende endnu en mail, hvor han skrev »Ups, den var ikke til dig. Venligst slet«. Næste eftermiddag sendte han en opfølgende mail, hvor han bad hende bekræfte, at hun havde slettet mailen i ulæst tilstand.

Som sagsøgte forklarede i retten, sendte hun en bekræftelse på, at mailen var slettet, men læst. Hun havde ikke tillagt tilbagekaldelsen af mailen større betydning, og valgte at se igennem fingre med den fejlsendte mail.

Nu er det op til byretten at afgøre, om hendes handling er ulovlig eller ej.

Er ånden ude af flasken?
Den sagsøgtes advokat argumenterede i retten for, at det at sammenligne mails med gammeldags brevpost er som at sammenligne pærer og bananer.

Han mente ikke, at man kunne kalde en mail for et lukket brev, da man blot ved hurtigt at klikke forbi en mail, kan se et uddrag af mailen i et preview-vindue.

»Og så er ånden ligesom ude af flasken«, som han formulerede det.

»Man har opgivet at tilpasse den del af lovgivningen til den digitale verden. Fejlfremsendelse må være afsenderens ansvar«, argumenterede han.

Ifølge Michael Havemanns advokat må man derimod skelne mellem de mails, der ved en fejl havner i ens indbakke, som man åbner uden at vide bedre - og de mails, som man er blevet gjort opmærksom på er fejlsendt, som man åbner alligevel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag er det fysiske brev i høj grad erstattet af mailen. Når man sender en oplysning i en mail, skal man ikke finde sig i, at andre læser det uberettiget - uanset indholdet«, fastslog han.

Nogle mails kan godt trækkes tilbage

Uanset om byretten vurderer, at det er ulovligt at læse en fejlsendt mail mod bedre vidende eller ej, så er det at sende en mail til den forkerte modtager et problem, de fleste vil gøre meget for at undgå.

De fleste mails vil man aldrig kunne trække tilbage, når først man har trykket på den uigenkaldelige 'send'-knap. Men sidste år lancerede Gmail en funktion, der giver uheldige mailskribenter op til 30 sekunder til at fortryde afsendelsen af en mail. Også i Window's mailprogram Exchange, er der mulighed for at kalde en mail tilbage, hvis man vel at mærke har sendt den til en anden Exchange-konto.

I mellemtiden må alle andre mailbrugere vente i spænding på rettens afgørelse i sagen, der falder d. 31. august 2016.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden