Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Microsoft om hackerangreb: Det svarer til et angreb med Tomahawk-missiler

Flere end 200.000 computere er blevet angrebet. Nu må regeringer vågne op, mener topchef i Microsoft.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Computergiganten Microsoft advarer søndag regeringer verden over mod at opbevare følsomt materiale på computeren.

Det sker i kølvandet af det hackerangreb fredag, som er blevet kaldt det mest omfattende nogensinde.

»Regeringer verden over må betragte og se dette som et wake up-call«, skriver Brad Smith, en af topcheferne hos Microsoft og firmaets chefjurist, på en blog om hackerangrebet.

Han advarer om faren ved, at materiale udarbejdet af regeringer og efterretningstjenester, i dette tilfælde NSA i USA, kan falde i hænderne på de forkerte. I dette tilfælde har det nuværende angreb ramt flere end 200.000 computere verden over.

»Et lignende scenarie med konventionelle våben vil være, hvis det amerikanske militær fik stjålet nogle af deres Tomahawk-missiler«, skriver han.

Hul i gammelt styresystem

Computere i hele verden blev hacket fredag via et hul i Microsofts Windows XP styresystem. Styresystemet var af en ældre karakter, og firmaet gav derfor ikke længere automatisk opdatering på systemet.

Virussen spredte sig hurtigt, da gerningsmændene gjorde brug af en digital kode, der menes at være udviklet af det amerikanske sikkerhedsagentur NSA.

Brad Smith argumenterer for, at regeringer burde følge og indføre regler, som der gælder for fysiske våben.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden