Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke pege fingre i forhold til det verdensomspændende ransomwareangreb.
Foto: Stine Bidstrup (Arkiv)

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke pege fingre i forhold til det verdensomspændende ransomwareangreb.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjort: Det vigtigste er at få truslerne frem i lyset

Stater er i vildrede over, hvordan de skal svare igen på digitale angreb. USA udviste russiske diplomater, mens reaktionen fra Danmark var en påtale i medierne.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det globale cyberangreb WannaCry for en uge siden var det seneste brag i en lang række digitale aggressioner de senere år. Afsenderen kan, ifølge private sikkerhedsfirmaers efterforskning, være Nordkorea.

Men ifølge Nato’s cybervidenscenter, CCD COE, er der foreløbig ingen sikker viden om de skyldige. »På dette stadie er oplysningerne om WannaCry-operationen ikke præcise nok til klart at konkludere, om nogen stat har noget ansvar«, lyder vurderingen fra Tomáš Minárik, researcher ved CCD COE.

Jeg ser ikke noget formål med en diplomatisk reaktion

Hackerangrebet satte over 200.000 computere over hele kloden ud af drift. Næsten 700 blev ramt i Danmark, ifølge sikkerhedsselskabet CSIS.

Heller ikke forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er klar til at pege fingre. »Jeg har ikke nogen kommentar til, hvem der kan stå bag ransomwareangrebet. Ifølge Center for Cybersikkerhed laver anerkendte cybersikkerhedsfirmaer generelt et solidt analysearbejde af diverse cyberangreb«, skriver ministeren i en mail til Politiken.

Sidste år blev militæralliancen Nato ramt af 500 hackerangreb om måneden, hvilket var en stigning på 60 procent fra 2015. Ifølge en række analytikere, som Politiken har talt med, har det internationale samfund særdeles svært ved at slå igen over for aggressorerne.

Dels fordi der sjældent er klarhed over, hvem der står bag et angreb, dels fordi det er uafklaret, hvordan man kan gengælde og dermed afskrække cyberangreb.

»I øjeblikket mener jeg ikke, at der er noget land i verden, der har en klar opfattelse af, hvad reel cyberafskrækkelse er«, siger Jarno Limnéll, professor i cybersikkerhed ved Aalto-universitetet i Finland.

De mest håndgribelige sanktioner er indtil videre kommet fra USA. Da amerikanske efterretningstjenester udpegede Rusland til at have stået bag et hackerangreb mod Det Demokratiske Parti og en propagandakampagne i præsidentvalgkampen, udviste præsident Obama 35 russiske diplomater.

»Dermed sendte USA et klart signal til Rusland: Det her skal I lade være med, og hvis I bliver ved, så kan vi følge op med andre politiske tiltag«, siger Jeppe Teglskov Jacobsen, der forsker i staters offensive cyberkapabiliteter ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Anderledes agerede den danske regering, da Forsvarets Efterretningstjeneste meldte ud i en rapport, at Rusland gennem to år har hacket sig adgang til maildatabaser i både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Der var slet ingen diplomatiske sanktioner fra dansk side.

»Og det forstår jeg egentlig ikke. Det er cyberspionage, og selv om det alene har symbolsk karakter, burde man i det mindste hive ambassadøren ind og sige klart: Vi ved, I gjorde det her, og det skal I lade være med«, siger Teglskov Jacobsen.

Forsvarsministeren mener ikke, at sanktioner ville gøre nogen forskel:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg gør mig ingen illusioner om, at russerne indrømmer angrebet. Det gør de aldrig, og jeg ser ikke noget formål med en diplomatisk reaktion. Mit ærinde har i dette tilfælde været at få truslerne frem i lyset, så vi kan blive bedre til at tage vores forholdsregler, og jeg tror, at det sender et stærkere signal at lægge rapporten frem offentligt og beskrive, hvad der er sket«.

Fraværet af en dansk sanktion er en konsekvens af Danmarks position som en småstat, der har været ude for et isoleret angreb.

Sådan lyder analysen fra studielektor Dorthe Bach Nyemann, der forsker i cyberkrigsførelse ved Forsvarsakademiet: »Danmark kan alene agere sammen med sine allierede – ellers skal det være et langt mere alvorligt tilfælde. Men det, at Danmark gik ud og afslørede, hvem der stod bag, og hvordan – det var at lægge sig i halen af det, som USA gjorde. At sætte navn på angriberne er et nybrud og et forsøg på at sætte normer«.

Udfordringen ved at afskrække angreb i cyberspace vil vokse. Ifølge Dorthe Bach Nyemann og en række andre cybersikkerhedseksperter er der et globalt cybervåbenkapløb i gang.

Den opfattelse deler efterretningstjenesten og forsvarsministeren: »Der er tale om et kapløb, der gør, at vi fortsat og løbende skal styrke vores ’digitale forsvar’, så vi bliver endnu bedre til at opdage, imødegå og forebygge cyberangreb mod Danmark«, skriver Hjort.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden