Politiken Guider: Sådan dør du på internettet Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Digitalt

Gode råd: Gør dit digitale dødsbo op, mens du lever

Hvis ikke vi selv forbereder vores afsked med den digitale verden, risikerer vi at efterlade vores pårørende med et digitalt kaos.

Digitalt

Husk at forberede din død på nettet. Det behøver ikke være besværligt, og du skåner dine nærmeste for et omfattende digitalt oprydningsarbejde, som de skal håndtere midt i sorgen over at miste.

Sådan lyder budskabet fra ekspert i digital arv, Astrid Waagstein. Døden sletter nemlig ikke vores profiler på Facebook, Twitter og Instagram, der vil fortsætte med at eksistere efter vores død, som om intet var hændt.

»Der eksisterer hos (for)brugeren af digitale medier og sociale tjenester en blind tiltro til, at den private udbyder har styr på det. At de har en postmortem praksis så at sige og en strategi for, hvordan ens konti lukkes. Men det er oftere undtagelsen end reglen. Dødsfald på sociale medier skal som oftest indberettes før kontoen deaktiveres eller lukkes«, fortæller Astrid Waagstein.

Skriv en seddel til dine nærmeste

Hun opfordrer til, at man husker at fortælle sine pårørende, hvordan ens digitale dødsbo ser ud, og hvordan man ønsker, at det skal gøres op, den dag man ikke er mere.

Vi skulle sende en masse mails frem og tilbage, og dokumentere at min mormor var død.

»En god ide er at skrive ned, hvad du ejer af hardware og brugerkonti, og hvad du ønsker, der skal ske med de forskellige ting, når du dør. Fortæl dem, hvor familiebillederne ligger på computeren, eller om de ligger på en ekstern harddisk. Gør dem opmærksom på, om din Facebook skal fortsætte som mindeprofil eller lukkes ned. Det kan du eksempelvis gøre via et stykke papir og en passwordmanager, der i øvrigt også tillader sikker deling af passwords. Og så fortæller du dine nærmeste, at det dokument ligger der, i tilfælde af, at der skulle ske noget«, fortæller hun.

Når Astrid Waagstein taler om digital arv, gør hun det ikke kun på baggrund af sit virke som digital rådgiver. Hun har selv stået midt i udfordringerne med at rydde op i digitale ejendele, da hun mistede sin mormor i 2011.

Mormors digitale dødsbo var stort

Hendes mormor var en dame med forstand på det elektroniske. Hun var både på Facebook, havde styr på Wi-Fi og stod for badmintonklubbens fællesmail. Men for morfaren var alt det en by i Rusland, og den digitale verden havde aldrig sagt ham noget.

Det undrede mig, at der ikke fandtes standarder for den slags, og at det var så besværligt at få ryddet op i hendes digitale arv.

Så da hendes mormor døde i 2011, stod morfaren pludselig magtesløs. For hvordan skulle han nu få lukket ned for hendes facebookprofil, når han aldrig før havde håndteret den slags. Forhåbentlig kunne han hente hjælp hos sit barnebarn. Hun måtte alt andet lige have bedre styr på den slags, end han selv havde.

Men det viste sig lettere sagt en gjort. Selv for Astrid Waagstein, der er vant til at begå sig i den digitale verden, var mormors efterliv på nettet ikke lige sådan at få lukket ned.

»Vi skulle sende en masse mails frem og tilbage, og dokumentere at min mormor var død. Det undrede mig, at der ikke fandtes standarder for den slags, og at det var så besværligt at få ryddet op i hendes digitale arv«, fortæller hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tag stilling til din digitale arv

Oplevelsen stod i skarp kontrast til en sørgelig begivenhed, hvor Astrid Waagstein i en alder af 21 år mistede sin mor i 2004. Det var to år før, de første danske facebookprofiler blev oprettet, og inden vores liv for alvor gik digitalt.

»Dengang skulle vi kun tage os af min mors hotmail. Ellers var alt i ringbind, papkasser og på smalfilm. Man kan sige, at fysisk var det let nok at håndtere«, fortæller Astrid Waagstein.

Forskellen på omfanget af den digitale arv mellem de to tab kombineret med hendes IT-faglige baggrund gjorde, at hun blev opmærksom på, at her var en problemstilling, som med tiden ville udvikle sig til at blive mere og mere omfattende, i takt med at en stigende grad af vores liv er digitalt.

Astrid Waagstein håber på at kunne være med til at plante en bevidsthed hos folk om vigtigheden af at tage stilling til den digitale arv. Ikke kun for ens egen skyld, men især af hensyn til ens pårørende. For som hun siger, har vi indtil nu kun set toppen af isbjerget.

»Vores digitale arv er fortsat beskeden, i forhold til hvad den vil være om 10 eller måske 20 år. For vores liv udspiller sig fortsat i højere og højere grad online. Dem, der dør nu, har ikke så meget digital arv, og dem, der har meget digital arv, er for unge til, at der er en reel problematik. Og det er der, vi er lige nu«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce