0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Netflix
Foto: Netflix

'Black Mirror'-afsnittet 'Bandersnatch' handler om en ung computerspil-programmør i 1980'erne. Men det er seeren, der bestemmer handlingen gennem en række valg undervejs.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digitalt: Netflix lader dig styre seriens handling

Et specialafsnit af den populære serie ’Black Mirror’ gør det muligt at bruge fjernbetjeningen til at vælge handlingen selv. Politiken fik en forsmag og en introduktion til afsnittet fra folkene bag serien.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du voksede op i 1980’erne, husker du med garanti ’Du er hovedperson i ...’-bøgerne, hvor du selv formede bogens handling. Ved bestemte punkter i historien blev du bedt om at vælge mellem to muligheder, der ville drive handlingen i hver sin retning. Du skulle så bladre om på en ny side og læse videre derfra.

Formatet er i flere omgange forsøgt overført til film og tv, men har altid været hæmmet af, at teknologien var for langsom eller klodset. Nu er teknologien imidlertid klar, og et par generationer er tilmed vokset op med en andet form for interaktive fortællinger, nemlig computerspil. Der eksperimenteres derfor nu igen med interaktive film, og et af de firmaer, der forsøger sig, er Netflix.

Allerede sidste år lancerede de en række interaktive film til børn. Interaktiviteten består i, at der på bestemte tidspunkter i historien dukker to valgmuligheder op, som seeren så kan vælge imellem med fjernbetjeningen (eller ved at trykke på skærmen, hvis der bliver kigget via Netflix-app’en på f.eks. en iPad).

Nu er Netflix dog også klar med den første interaktive produktion til voksne. Den hedder ’Bandersnatch’ og er – ganske passende – et afsnit i den foruroligende serie ’Black Mirror’.

’Bandersnatch’ handler om en teenager i London i 1980’erne, der er sprunget med på den tids store nye, bølge: hjemmecomputere. Med maskiner som Commodore 64, Amstrad CPC og Sinclair ZX Spectrum sprang computerne fra kontoret og hjem i stuerne, hvilket var nyt dengang. I dag er det naturligvis helt underligt at forestille sig et hjem uden mindst én computer, om ikke andet i form af en smartphone. Men i 1984, hvor afsnittet foregår, var det nyt, og det var især spil, der fik de ovennævnte computere til at sælge som varmt brød.

I Danmark var det især Commodore 64, der var populær, mens den britiskproducerede ZX Spectrum var populær i hjemlandet, fordi den var »den ærkeengelske computer, der var lidt excentrisk og isoleret og ikke kunne lege med alle de andre«. Sådan udtrykte ’Black Mirror’-skaberen Charlie Brooker det over for Politiken, da vi fik en forsmag på afsnittet under et besøg i Netflix’ hovedkvarter i Silicon Valley.

Det er derfor netop ZX Spectrum, som teenageren Stefan bruger til at programmere sine spil på. Og det har han så stort talent for, at det lykkes ham at få en aftale med et spilfirma, der skal udgive hans nyeste kreation, som også har lagt navn til afsnittet: ’Bandersnatch’. Men mens Stefan er i gang med at bygge spillet, begynder der at ske mystiske ting og sager, der ikke mindst involverer Stefans egen psyke, forholdet til hans forældre og spilskaberguruen Colin, som truer med at lokke ham på afveje.

En million muligheder

Stefans spil er baseret på en bog af den slags, hvor du selv kan vælge handlingen, og dermed er både afsnittets handling og format inspireret af disse interaktive bøger. Dette er dog langtfra det eneste metalag i afsnittet, men det vil afsløre for meget af handlingen at gå i detaljer. Det rækker at sige, at du som seer kan sende historien i mange vidt forskellige retninger. Netflix’ ansvarlige for interaktive produktioner, Carla Engelbrecht, fortalte Politiken, at de havde regnet på de forskellige historiekombinationsmuligheder, der var i ’Bandersnatch’: »Vi kom op over en million«.

Af samme grund er der blevet taget nogle forskellige valg fra skabernes side, sådan at du ikke behøver rode rundt i en million kombinationsmuligheder:

»Vi ville gerne sikre, at seerne får en oplevelse, der i det mindste ligner den historie, vi gerne vil fortælle«, forklarede Charlie Brooker.

»Derfor er der nogle valg, der ender det samme sted i historien, selv om du kan komme dertil ad to forskellige veje. Det er også derfor, vi sender folk tilbage til et bestemt sted i handlingen, når de har kørt et historiespor færdigt. Så kan seeren prøve at foretage et andet valg og se, hvor det sender dem hen i stedet«.

Netop det sidste virker ganske logisk, når du sidder med fjernbetjeningen i hånden og leger med ’Bandersnatch’. Politikens udsendte nåede at opleve fem forskellige slutninger på historien under en prøvekørsel af afsnittet – og der er angiveligt flere.

For at få mest ud af ’Bandersnatch’, skal du være vaks ved havelågen. Modsat Netflix’ interaktive film for børn stopper handlingen nemlig ikke, så du kan tænke over dit valg.

Annonce

»Folk skal helst ikke falde ud af historiens flow, så handlingen fortsætter, mens valgmulighederne er på skærmen. Hvis du ikke vælger noget, går historien i stedet i en retning, vi har bestemt på forhånd«, forklarede Charlie Brooker

Med andre ord har du ofte kun få sekunder til at foretage et valg. En mulighed er derfor også bare at se hele afsnittet passivt først uden at foretage dig noget og så starte forfra og prøve at hive historien i en anden retning, end da du så den første gang. Som nævnt bliver du dog også automatisk sendt tilbage til nogle af de mest kritisk valgmuligheder, når du har kørt en af historiesporene til ende.

’Bandersnatch’ er nu tilgængelig på Netflix. Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil prøve flere interaktive film, kan du prøve 2016-filmen ’Late Shift’. Den kan købes som en app til iPad. Modsat ’Bandersnatch’ har den dog ikke danske undertekster.

Politikens rejse var betalt af Netflix. Firmaet har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden