'Black Mirror'-afsnittet 'Bandersnatch' handler om en ung computerspil-programmør i 1980'erne. Men det er seeren, der bestemmer handlingen gennem en række valg undervejs.
Foto: Netflix

'Black Mirror'-afsnittet 'Bandersnatch' handler om en ung computerspil-programmør i 1980'erne. Men det er seeren, der bestemmer handlingen gennem en række valg undervejs.

Digitalt

Digitalt: Netflix lader dig styre seriens handling

Et specialafsnit af den populære serie ’Black Mirror’ gør det muligt at bruge fjernbetjeningen til at vælge handlingen selv. Politiken fik en forsmag og en introduktion til afsnittet fra folkene bag serien.

Digitalt

Hvis du voksede op i 1980’erne, husker du med garanti ’Du er hovedperson i ...’-bøgerne, hvor du selv formede bogens handling. Ved bestemte punkter i historien blev du bedt om at vælge mellem to muligheder, der ville drive handlingen i hver sin retning. Du skulle så bladre om på en ny side og læse videre derfra.

Formatet er i flere omgange forsøgt overført til film og tv, men har altid været hæmmet af, at teknologien var for langsom eller klodset. Nu er teknologien imidlertid klar, og et par generationer er tilmed vokset op med en andet form for interaktive fortællinger, nemlig computerspil. Der eksperimenteres derfor nu igen med interaktive film, og et af de firmaer, der forsøger sig, er Netflix.

Allerede sidste år lancerede de en række interaktive film til børn. Interaktiviteten består i, at der på bestemte tidspunkter i historien dukker to valgmuligheder op, som seeren så kan vælge imellem med fjernbetjeningen (eller ved at trykke på skærmen, hvis der bliver kigget via Netflix-app’en på f.eks. en iPad).

Nu er Netflix dog også klar med den første interaktive produktion til voksne. Den hedder ’Bandersnatch’ og er – ganske passende – et afsnit i den foruroligende serie ’Black Mirror’.

’Bandersnatch’ handler om en teenager i London i 1980’erne, der er sprunget med på den tids store nye, bølge: hjemmecomputere. Med maskiner som Commodore 64, Amstrad CPC og Sinclair ZX Spectrum sprang computerne fra kontoret og hjem i stuerne, hvilket var nyt dengang. I dag er det naturligvis helt underligt at forestille sig et hjem uden mindst én computer, om ikke andet i form af en smartphone. Men i 1984, hvor afsnittet foregår, var det nyt, og det var især spil, der fik de ovennævnte computere til at sælge som varmt brød.

I Danmark var det især Commodore 64, der var populær, mens den britiskproducerede ZX Spectrum var populær i hjemlandet, fordi den var »den ærkeengelske computer, der var lidt excentrisk og isoleret og ikke kunne lege med alle de andre«. Sådan udtrykte ’Black Mirror’-skaberen Charlie Brooker det over for Politiken, da vi fik en forsmag på afsnittet under et besøg i Netflix’ hovedkvarter i Silicon Valley.

Det er derfor netop ZX Spectrum, som teenageren Stefan bruger til at programmere sine spil på. Og det har han så stort talent for, at det lykkes ham at få en aftale med et spilfirma, der skal udgive hans nyeste kreation, som også har lagt navn til afsnittet: ’Bandersnatch’. Men mens Stefan er i gang med at bygge spillet, begynder der at ske mystiske ting og sager, der ikke mindst involverer Stefans egen psyke, forholdet til hans forældre og spilskaberguruen Colin, som truer med at lokke ham på afveje.

En million muligheder

Stefans spil er baseret på en bog af den slags, hvor du selv kan vælge handlingen, og dermed er både afsnittets handling og format inspireret af disse interaktive bøger. Dette er dog langtfra det eneste metalag i afsnittet, men det vil afsløre for meget af handlingen at gå i detaljer. Det rækker at sige, at du som seer kan sende historien i mange vidt forskellige retninger. Netflix’ ansvarlige for interaktive produktioner, Carla Engelbrecht, fortalte Politiken, at de havde regnet på de forskellige historiekombinationsmuligheder, der var i ’Bandersnatch’: »Vi kom op over en million«.

Af samme grund er der blevet taget nogle forskellige valg fra skabernes side, sådan at du ikke behøver rode rundt i en million kombinationsmuligheder:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ville gerne sikre, at seerne får en oplevelse, der i det mindste ligner den historie, vi gerne vil fortælle«, forklarede Charlie Brooker.

»Derfor er der nogle valg, der ender det samme sted i historien, selv om du kan komme dertil ad to forskellige veje. Det er også derfor, vi sender folk tilbage til et bestemt sted i handlingen, når de har kørt et historiespor færdigt. Så kan seeren prøve at foretage et andet valg og se, hvor det sender dem hen i stedet«.

Netop det sidste virker ganske logisk, når du sidder med fjernbetjeningen i hånden og leger med ’Bandersnatch’. Politikens udsendte nåede at opleve fem forskellige slutninger på historien under en prøvekørsel af afsnittet – og der er angiveligt flere.

For at få mest ud af ’Bandersnatch’, skal du være vaks ved havelågen. Modsat Netflix’ interaktive film for børn stopper handlingen nemlig ikke, så du kan tænke over dit valg.

»Folk skal helst ikke falde ud af historiens flow, så handlingen fortsætter, mens valgmulighederne er på skærmen. Hvis du ikke vælger noget, går historien i stedet i en retning, vi har bestemt på forhånd«, forklarede Charlie Brooker

Med andre ord har du ofte kun få sekunder til at foretage et valg. En mulighed er derfor også bare at se hele afsnittet passivt først uden at foretage dig noget og så starte forfra og prøve at hive historien i en anden retning, end da du så den første gang. Som nævnt bliver du dog også automatisk sendt tilbage til nogle af de mest kritisk valgmuligheder, når du har kørt en af historiesporene til ende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Bandersnatch’ er nu tilgængelig på Netflix. Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil prøve flere interaktive film, kan du prøve 2016-filmen ’Late Shift’. Den kan købes som en app til iPad. Modsat ’Bandersnatch’ har den dog ikke danske undertekster.

Politikens rejse var betalt af Netflix. Firmaet har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce