FØDSELAR. Et gammelt mundheld lyder, at når man rækker fanden en lillefinger, tager han hele hånden. Det samme skete, da Facebook rakte verden en tommelfinger. 
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

FØDSELAR. Et gammelt mundheld lyder, at når man rækker fanden en lillefinger, tager han hele hånden. Det samme skete, da Facebook rakte verden en tommelfinger. 

Digitalt

Facebooks blå tommelfinger fylder 10 år i dag — men der er ikke meget at synes godt om længere

Like-knappen er tænkt som et positivt signal til verden, men fødselaren er blevet et symbol på alt det, der er gået galt for Facebook.

Digitalt

Da like-knappen for 10 år siden blev lanceret på Facebook, lå det ikke kortene, at det skulle forandre vores sprog, adfærd og digitale liv. Faktisk skulle Facebook slet ikke have en like-knap, hvis det stod til chefen, Mark Zuckerberg.

På det tidspunkt havde Facebook klaret sig fint i 5 år uden en like-knap, og Zuckerberg frygtede, at brugerne ville holde med at kommentere og dele indhold med hinanden, når de i stedet kunne synes godt om noget med et enkelt tryk på en knap.

Det tog dengang næsten 2 år og mange kuldsejlede projekter at få overbevist facebookchefen. Det mest tungtvejende argument blev resultatet af et forsøg blandt udvalgte brugere, der viste, at brugerne faktisk blev mere aktive på det sociale medie, når de fik mulighed for at synes godt om ting.

Ifølge et blogindlæg af Andrew Bosworth, Facebooks vicepræsident for reklamer og virksomhedssider, overbeviste det Zuckerberg om, at like-knappen var en god idé, fordi flere interaktioner er lig med mere data — og i Facebooks verden betyder det som bekendt mere indtjening.

Knappen fik ganske rigtigt brugernes aktivitet til at stige til nye højder. Allerede i 2013 blev der givet utrolige 4,5 milliarder opadvendte tommelfingre hver dag. På det tidspunkt var det for længst blevet slået fast, at like-knappen og Mark Zuckerberg var havnet i et slags skæbnefællesskab. Når det gik godt for den opadvendte tommelfinger, gik det godt for Zuckerberg, men når den fik knubs, gjorde det også ondt på ham.

Første gang, tommelfingeren kom i klemme, var i 2011, da det gik op for alle med en hjemmeside, herunder Politiken, at vi havde begået en stor fejl ved at invitere like-knappen ind på vores site, så brugerne kunne like artikler. Det virkede smart, men det viste sig, at Facebook brugte knappen til at trække data om brugernes adfærd, selv når de ikke var på Facebook. Derfor fik alle travlt med fjerne knappen, og kritikken haglede ned over Facebook.

Jeg kan se på de unges mediebrug, at de også har fået nok. De mest populære sociale medier lige nu er Snapchat og Instagram Stories, som slet ikke har en like-knap

Det var tommelfingerens første store tilbageslag, og den er siden blevet kritiseret for at opildne til clickbait, hvor medier går mere op i interaktion end væsentlighed. Og den er blevet misbrugt af alt fra russiske trolde til ondsindede clickfarme, der kan skabe falsk popularitet og vildlede vælgere.

Hvad betyder et like?

Men det største problem med like-knappen findes faktisk oppe i vores hjerner, der skal fortolke signalet. For hvad betyder et like egentlig? Det spørgsmål har optaget Malene Charlotte Larsen, som er lektor i sociale medier på Aalborg Universitet. Hun har sammen med sine studerende identificeret 30 forskellige bagvedliggende betydninger ved et tryk på like-knappen. Det er blandt andet medlidenheds-liket, når man synes godt om noget, fordi ingen andre gør det, eller gensidigheds-liket, når man liker et opslag, fordi personen ofte liker ens egne opslag.

»Det, jeg synes, er interessant ved at undersøge liket, er, hvordan den lille praksis at trykke på telefonen med tommelfingeren er noget, som vi tænker så meget over. Udfordringen er dybest set, at liket er en simpel handling, men vi er ikke simple væsner, og derfor kan vi ikke lade være med at lægge en stor betydning i at give og få likes«, siger Malene Charlotte Larsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun har forsket i sociale medier i 15 år, og hun savner tiden før like-knappen. Dengang var det dominerende sociale medie i Danmark hjemmesiden Arto, hvor unge delte lange tekster og beskeder med hinanden. Men sådan er det ikke længere.

»Jeg oplever, at der er færre ord på sociale medier. Nu er det i højere grad billeder, og dialogen er til dels blevet erstattet af likes. Det kan fjerne vores fokus fra kvaliteten af vores relationer«, siger hun.

Selv om like-knappen stadig er populær på Facebook, er der i øjeblikket en bevægelse, der tyder på, at Malene Charlotte Larsen ikke er den eneste, der er træt af liket.

»Jeg kan se på de unges mediebrug, at de også har fået nok. De mest populære sociale medier lige nu er Snapchat og Instagram Stories, som slet ikke har en like-knap. Jeg ser en lyst til, at det hele ikke skal vurderes så meget«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce