Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

FØDSELAR. Et gammelt mundheld lyder, at når man rækker fanden en lillefinger, tager han hele hånden. Det samme skete, da Facebook rakte verden en tommelfinger. 

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebooks blå tommelfinger fylder 10 år i dag — men der er ikke meget at synes godt om længere

Like-knappen er tænkt som et positivt signal til verden, men fødselaren er blevet et symbol på alt det, der er gået galt for Facebook.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da like-knappen for 10 år siden blev lanceret på Facebook, lå det ikke kortene, at det skulle forandre vores sprog, adfærd og digitale liv. Faktisk skulle Facebook slet ikke have en like-knap, hvis det stod til chefen, Mark Zuckerberg.

På det tidspunkt havde Facebook klaret sig fint i 5 år uden en like-knap, og Zuckerberg frygtede, at brugerne ville holde med at kommentere og dele indhold med hinanden, når de i stedet kunne synes godt om noget med et enkelt tryk på en knap.

Det tog dengang næsten 2 år og mange kuldsejlede projekter at få overbevist facebookchefen. Det mest tungtvejende argument blev resultatet af et forsøg blandt udvalgte brugere, der viste, at brugerne faktisk blev mere aktive på det sociale medie, når de fik mulighed for at synes godt om ting.

Ifølge et blogindlæg af Andrew Bosworth, Facebooks vicepræsident for reklamer og virksomhedssider, overbeviste det Zuckerberg om, at like-knappen var en god idé, fordi flere interaktioner er lig med mere data — og i Facebooks verden betyder det som bekendt mere indtjening.

Knappen fik ganske rigtigt brugernes aktivitet til at stige til nye højder. Allerede i 2013 blev der givet utrolige 4,5 milliarder opadvendte tommelfingre hver dag. På det tidspunkt var det for længst blevet slået fast, at like-knappen og Mark Zuckerberg var havnet i et slags skæbnefællesskab. Når det gik godt for den opadvendte tommelfinger, gik det godt for Zuckerberg, men når den fik knubs, gjorde det også ondt på ham.

Første gang, tommelfingeren kom i klemme, var i 2011, da det gik op for alle med en hjemmeside, herunder Politiken, at vi havde begået en stor fejl ved at invitere like-knappen ind på vores site, så brugerne kunne like artikler. Det virkede smart, men det viste sig, at Facebook brugte knappen til at trække data om brugernes adfærd, selv når de ikke var på Facebook. Derfor fik alle travlt med fjerne knappen, og kritikken haglede ned over Facebook.

Jeg kan se på de unges mediebrug, at de også har fået nok. De mest populære sociale medier lige nu er Snapchat og Instagram Stories, som slet ikke har en like-knap

Det var tommelfingerens første store tilbageslag, og den er siden blevet kritiseret for at opildne til clickbait, hvor medier går mere op i interaktion end væsentlighed. Og den er blevet misbrugt af alt fra russiske trolde til ondsindede clickfarme, der kan skabe falsk popularitet og vildlede vælgere.

Hvad betyder et like?

Men det største problem med like-knappen findes faktisk oppe i vores hjerner, der skal fortolke signalet. For hvad betyder et like egentlig? Det spørgsmål har optaget Malene Charlotte Larsen, som er lektor i sociale medier på Aalborg Universitet. Hun har sammen med sine studerende identificeret 30 forskellige bagvedliggende betydninger ved et tryk på like-knappen. Det er blandt andet medlidenheds-liket, når man synes godt om noget, fordi ingen andre gør det, eller gensidigheds-liket, når man liker et opslag, fordi personen ofte liker ens egne opslag.

»Det, jeg synes, er interessant ved at undersøge liket, er, hvordan den lille praksis at trykke på telefonen med tommelfingeren er noget, som vi tænker så meget over. Udfordringen er dybest set, at liket er en simpel handling, men vi er ikke simple væsner, og derfor kan vi ikke lade være med at lægge en stor betydning i at give og få likes«, siger Malene Charlotte Larsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun har forsket i sociale medier i 15 år, og hun savner tiden før like-knappen. Dengang var det dominerende sociale medie i Danmark hjemmesiden Arto, hvor unge delte lange tekster og beskeder med hinanden. Men sådan er det ikke længere.

»Jeg oplever, at der er færre ord på sociale medier. Nu er det i højere grad billeder, og dialogen er til dels blevet erstattet af likes. Det kan fjerne vores fokus fra kvaliteten af vores relationer«, siger hun.

Selv om like-knappen stadig er populær på Facebook, er der i øjeblikket en bevægelse, der tyder på, at Malene Charlotte Larsen ikke er den eneste, der er træt af liket.

»Jeg kan se på de unges mediebrug, at de også har fået nok. De mest populære sociale medier lige nu er Snapchat og Instagram Stories, som slet ikke har en like-knap. Jeg ser en lyst til, at det hele ikke skal vurderes så meget«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden