Falske konkurrencer hærger på Facebook og Instagram

Vind 15.000 kroner til butikskæden Humac. En iPhone 6S fra Telia. En middag med sangeren Lukas Graham fra Go'morgen Danmark. Eller 10.000 kroner skattefrit fra Danske Spil. De tillokkende konkurrencer er overalt på Facebook - og i stigende grad også på Instagram.

Men bag mange af dem står falske firmaer, der forsøger at lokke Facebookbrugere i abonnementsfælder for flere hundrede kroner om måneden. Uden nogensinde at få noget for pengene.

Anni Larsen på 65 år er en af de mange tusind Facebookbrugere, der hver dag falder over sådanne konkurrencer i sit Facebookfeed.

En falsk Facebookside udgiver sig for at være 'Mulberry Store CPH Airport' og sætter tre gavekort på 10.000 kroner på højkant. Det eneste, man skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er, at like opslaget og tagge en ven.

»Det er ikke noget jeg plejer at gøre, men jeg kan godt lide Mulberrys tasker. Konkurrencen så troværdig ud og linkede direkte til Mulberrys hjemmeside. Så jeg endte med at tagge min datter, og hun taggede mig«, fortæller Anni Larsen.

Kort efter får hun en notifikation om en besked fra 'Mulberry' i konkurrencens kommentarfelt. På grund af den store opmærksomhed på konkurrencen, sælger de tre par Calvin Klein trusser for kun 29 kroner. Anni Larsen opgiver sine kortoplysninger for at betale for det, der umiddelbart ligner et røverkøb.

Og så klapper fælden.

Et skjult abonnement

Samme aften modtager Anni Larsen en mail, hvor der står: »Tak, fordi du har tegnet abonnement på Bytesbehindbars på 299 kroner om måneden«.

»Det var i det øjeblik, at det gik op for mig, at der var noget riv-ruv-ravende galt«, siger Anni Larsen.

Præcis som Forbrugerrådet anbefaler, sender hun en mail til Bytesbehindbars om det fejlkøbte abonnement, men de svarer hende aldrig. Derfor skriver hun til sin bank og beder dem annullere alle overførsler fra firmaet.

»Da jeg lå i sengen om aftenen, følte jeg mig virkelig dum. Tænk, at jeg kunne falde for sådan et trick. Men så blev jeg vred. Jeg stod op midt om natten og ringede til min banks døgnservice«, fortæller Anni Larsen.

Banken oplyser, at de ikke kan annullere overførslerne, når først hun har opgivet sine kortoplysninger. Derfor beslutter hun at spærre sit kort, inden de 299 kroner for abonnementet bliver trukket.

»Som jeg frygtede, dukkede Calvin Klein trusserne heller aldrig op. Og selvom Bytesbehindbars' såkaldte kundeservice efterfølgende har lovet at refundere de 29 kroner, har jeg aldrig set pengene igen«, fortæller Anni Larsen og fremviser mailkorrespondancen med firmaet.

Anni Larsens historie er langt fra enestående. Hundredvis af danskere hopper hvert år i abonnementsfælder over Facebook, Instagram og e-mails. Virksomheders navne bliver misbrugt, og bagmændene tjener godt på foretagendet.

Svindelsagerne er blevet grovere

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i sidste uge syv virksomheder for at stå bag abonnementsfælder, der overtræder markedsføringsloven. For første gang er politiet også blevet anmodet om at vurdere, om det også er tale om en overtrædelse af straffeloven.

»Det vi ser i øjeblikket er store, anerkendte virksomheder, hvis navn bliver brugt til at øge troværdigheden og lokke forbrugerne i abonnementsfælder. Præmierne og de gode tilbud er ikke længere rumraketter og store beløb, men er derimod troværdige og lavet på en måde, som ikke får alarmklokkerne til at ringe i samme grad«, siger Ulrika Folkmann-Schjerbeck, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

I år har Forbrugerombudsmanden til dags dato modtaget 270 klager om abonnementsfælder. Sidste år blev der indberettet cirka 400 sager, men det er ikke opgjort, hvor mange der kommer fra Facebook.

»Problemet har været massivt de sidste tre til fire år, og det er på ingen måde blevet mindre«, vurderer hun og fortæller, at abonnementsfælderne bliver prioriteret højt af Forbrugerombudsmanden, der behandler samtlige klager på området.

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at problemet med abonnementsfælder er blevet forværret.

»Tidligere var det hovedsageligt rigtige firmaer, der solgte et produkt og lokkede forbrugerne til at købe et abonnement ved siden af. Flere af de sager, vi hører om i dag, er grovere tilfælde. Der er intet produkt, det handler kun om at lokke kortoplysninger ud af forbrugerne for at trække penge fra deres konto«, siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet Tænk.

Firmaet Bytesbehindbars står bag flere af denne slags falske Facebookkonkurrencer. Det oplyser Ken Christensen, der har Facebooksiden "Er det fake?", hvor brugere kan anmelde falske konkurrencer. På Trustpilot har firmaet 32 negative anmeldelser, der beretter om abonnementsfælder. Langt de fleste af firmaets Facebookprofiler og falske konkurrencer er nu blevet anmeldt og lukket.

Facebook oplyser i et mailsvar, at det slet ikke er tilladt for firmaer at benytte de såkaldt 'del og like'-konkurrencer. De opfordrer alle brugere til at anmelde falske konkurrencer på Facebook, som har døgnbemanding til at håndtere de flere millioner rapporter, de modtager fra deres brugere hver eneste uge.