DIGITALISERING. Siden 2014 har alle borgere været forpligtet til at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. De 133.000 borgere, der er midlertidigt fritaget, skal genansøge 1. november i år.
Foto: FINN FRANDSEN

DIGITALISERING. Siden 2014 har alle borgere været forpligtet til at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. De 133.000 borgere, der er midlertidigt fritaget, skal genansøge 1. november i år.

Digitalt

Tror du, de ældre er digitale analfabeter? Tro om igen

E-boks og NemID er blevet hverdagskost for mange ældre. De giver endda den yngre del af befolkningen baghjul i forhold til at tjekke Digital Post. Men det handler slet ikke om alder, mener ekspert.

Digitalt

De ældre har gjort stærkt indtog i den digitale verden.

På seks år er andelen af borgere mellem 60 og 74 år, som har anvendt internettet inden for de sidste tre måneder, steget fra 65 til 90 procent. For de 75 til 89-årige er andelen steget fra 23 procent til 64 procent fra 2010 til 2016, viser tal fra Danmarks Statistik.

»Det er et glædeligt fremskridt, at langt flere ældre er blevet fortrolige med internettet«, siger Ingrid Stokholm Lauridsen, der er konsulent på digitaliseringsområdet hos Ældre Sagen.

Fremskridtet er vigtigt, fordi alle borgere siden 2014 har været forpligtet til at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Uanset om du vil skifte læge, rette din forskudsopgørelse eller anmelde rotter i baggården, foregår det nu online.

11 procent af befolkningen - med en overvægt af ældre - er dog fritaget fra kravet. Og 1. november 2016 skal de 133.000 borgere, der kun er midlertidigt fritaget, ansøge igen.

Men de ældre er faktisk de suverænt bedste til at tjekke deres digitale postkasse. Ikke engang 2 procent af de 60 til 74-årige, der har modtaget digital post i løbet af det sidste halve år, har ladet deres post været uåbnet. Til sammenligning er tallet oppe på 13 procent blandt de 15 til 24-årige, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen.

»Digitaliseringen af det offentlige er positiv for dem, der er med på bølgen, og som ikke længere behøver, at møde fysisk op på Borgerservice. Men det kræver, at de digitale løsninger er lette at forstå og bruge, og så er det meget vigtigt, at det fortsat er nemt at blive fritaget fra den digitale kommunikation. For ellers kan der være en gruppe ældre, som bliver hægtet helt af systemet«, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

Det er ikke alderen, der er problemet

»Det har i mange år været italesat som om, at ældre ikke kan navigere digitalt i det offentlige. Men sådan er det ikke«, siger Søren Skaarup, seniorkonsulent i Rambøll, som har skrevet ph.d. om borgerens digitale møde med det offentlige system.

De digitale færdigheder er i lynende hast blevet adgangsbilletten til både det offentlige, arbejdsmarkedet og fællesskaber i fritiden.

De ældre er derimod i høj grad fulgt med udviklingen. Fra 2013 til 2015 er andelen af de 65 til 89-årige, der aldrig har brugt en computer, faldet fra 37 til 19 procent. Hele 74 procent af de 65 til 89-årige har i dag adgang til en computer i hjemmet, og 54 procent af dem bruger dagligt internettet.

»I virkeligheden handler det slet ikke om alder. Den ældste gruppe af de ældre har selvfølgelig en udfordring i forhold til teknologien, men til gengæld har de et langt liv med erfaringer bag sig, som gør dem bedre rustet til at navigere i det offentlige landskab - og det overblik hjælper dem også, selvom kommunikationen foregår digitalt«, siger han.

Der er også rig mulighed for ældre for at få råd og vejledning til at gebærde sig digitalt. Blandt andet tilbyder Ældre Sagens lokalafdelinger IT-kurser, ligesom også private virksomheder tilbyder IT-løsninger og rådgivning til ældre, der har svært ved at overskue de teknologiske udfordringer.

De unge og lavtuddannede overses

I virkeligheden er det en helt anden gruppe, der bliver overset i forhold til vejledning til digital kommunikation med det offentlige, mener Søren Skaarup.

Der er en tendens i kommunerne til at antage, at når borgerne har brug for hjælp, så handler det om deres digitale udfordringer.

»Hele hjælpesystemet fokuserer på de ældre. Men det er de unge, lavtuddannede, ufaglærte og dem med svage danskkundskaber, der er mest i knibe. Selvom de måske er stærke til det tekniske, kan være meget uoverskueligt at gennemskue det offentlige system - og især digitalt, hvor man ikke har telefonisk eller fysisk kontakt til et menneske, der kan hjælpe«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det billede kan Poul Christensen, konsulent i 3F, nikke genkendende til.

»På tværs af alle aldersgrupper er der en stor gruppe ufaglærte, der er udfordret i forhold til at kommunikere digitalt med det offentlige. De digitale færdigheder er i lynende hast blevet adgangsbilletten til både det offentlige, arbejdsmarkedet og fællesskaber i fritiden«, siger han.

»Derfor er det utroligt vigtigt, at man ikke overser den gruppe, der enten på grund af manglende uddannelse eller eksempelvis ordblindhed, hænger i bremserne i forhold til det digitale, eller som mangler den baggrundsviden, der skal til for at overskue det offentlige system«.

Et studie fra Rambøll viser, at 38 procent af befolkningen i alle aldersgrupper faktisk foretrækker ansigt til ansigt eller telefonisk kontakt med det offentlige. Og over halvdelen foretrækker det, når man føler sig på udebane eller har noget vigtigt på spil.

»Der er en tendens i kommunerne til at antage, at når borgerne har brug for hjælp, så handler det om deres digitale udfordringer. Men det er slet ikke altid tilfældet«, siger han og understreger, at det fortsat mangler at blive undersøgt til bunds, hvor skoen i virkeligheden trykker, når borgere søger rådgivning fra det offentlige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce