hælervare. Hvordan spotter man en hælervare på sider som Den Blå Avis og GulogGratis?
Foto: PETER HOVE OLESEN

hælervare. Hvordan spotter man en hælervare på sider som Den Blå Avis og GulogGratis?

Guides

Sådan undgår du at købe hælervarer på nettet

DR Kontant fortæller i aften om svindel med hælervarer. Se hvordan du undgår dem.

Guides

Hvis prisen er næsten for god til at være sand, er der nok fare på færde.

Det råd mod at komme til at købe hælervarer kender de fleste, men handler man på nettet på auktions-hjemmesider og sider som Den Blå Avis og GulogGratis, er der også andre faresignaler, som det kan betale sig at holde øje med.

Hælervarer i DR Kontant Hælervarer og svindel med varer på nettet er i fokus i aften i DR Kontant, som handler om en mand, som har fuppet og fusket sig frem i årevis med varer som kød, musik og boliger.

LÆS ARTIKEL

Som forbruger risikerer man altså at blive hæler, hvis man køber varer af ham. Varer, han har snydt sig til og aldrig betalt. Og varerne forsøges ofte solgt til intetanende kunder på sider som for eksempel GulogGratis og Den Blå Avis.

Men hvordan spotter man en hælervare?

Richard Wraae, der er direktør på GulogGratis: »Hvis man som køber oplever, at sælger hurtigt forsøger at føre kommunikationen med den potentielle køber væk fra siden og hen på en privat email eller på sms, skal man tage sig i agt«.

»Det skyldes, at de så ikke senere kan afsløres af vores oplysninger i systemet, og det er klart et faresignal, som man skal være opmærksom på«, fortæller han.

En anden ting, man kan gøre som køber, er at studere de billeder af varerne, der lægges ud på siden. Hvis man kan se en del andre varer i baggrunden, er det nok sandsynligt, at det ikke er en privatperson, der bare skal have solgt sin egen mikrobølgeovn eller iPhone.

»Billederne siger en masse«, fortæller Richard Wraae.

Både på Den Blå Avis og på GulogGratis kan man desuden se, hvilke andre anoncer, en sælger har liggende. Det kan give et indtryk af, hvor privat- sælgeren er.

Richard Wraae tilføjer, at de bedste hælervare-spottere i systemet faktisk er de andre brugere på siden.

»Brugerne er fantastisk gode til at gøre vores support opmærksom på mistænkelige annoncer«, fortæller han.

Systemet har desuden installeret en robot, der følger ikke alene det mønster, som varer bliver sat til salg i. Det leder også efter særlige vendinger i kommunikationen mellem køber og sælger.

For at sige det banalt, vil robotten for eksempel straks reagere på et ord som Nigeria (de såkaldte Nigeriabreve har ofte været et forsøg på svindel), og køberen vil derefter få en besked i sin indbakke i systemet med en advarsel om, at der kan være noget galt.

»Problemet med hælervarer er som regel, at køberne ofte modtager dem og aldrig opdager, at de i virkeligheden er blevet snydt. Men prisen kan være en anledning til at tænke sig om, for er der tale om stjålne varer, vil sælgeren jo bare af med dem og gerne til en meget lav pris. Vores tommelfingerregel er, at varerne på GulogGratis normalt koster det halve af nyprisen. Er den markant lavere, er der grund til at være mistænksom«, siger Richard Wraae.

For at undgå at blive snydt på nettet, når man for eksempel køber varer på GulogGratis har siden lanceret i et system, der indebærer, at køb og salg foregår via et system, GulogGratis kalder G-handel.

Det indebærer, at pengene, som køber skal betale sælger, deponeres på en konto, indtil køber har modtaget varen. Systemet er lavet i samarbejde med firmaet E-wire.

Skulle det lykkes en sælger at få penge frigivet uden levering af en aftalt vare, dækker E-wires forsikring omkostningerne.

»Vi har endnu ikke haft et tilfælde, hvor forsikringen har været i brug«, siger Richard Wraae.

Svindelen er faldet til det halve

Han vil hverken fortælle, hvor stor en del af handlerne, der foregår via G-handel, eller hvor mange forsøg på svindel, der opdages bortset fra, at antallet af svindelsager skal måles i promiller i forhold til antallet af nye varer, der sættes til salg på sitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men siden G-handel blev indført ved årsskiftet, er antallet af svindeltilfælde halveret«, siger han.

Den Blå Avis er ved at indføre et lignende system i samarbejde med PayPal, men det er ikke implementeret endnu. Det skulle ifølge Den Blå Avis være på plads inden årets udgang.

LÆS OGSÅ

Mange af de firmaer, der er blevet snydt af hovedpersonen i aftens Kontant, har opgivet at anmelde svindelen, fordi de ikke regner med at få noget ud af en politianmeldelse.

Men hos GulogGratis kan direktør Richard Wraae ikke forstå, at sagen, ikke bare er meldt til politiet.

»Det vil jeg da opfordre til. Vi har alle oplysningerne inklusive ip-adresser liggende i vores system. Vi må jo bare ikke udlevere dem, med mindre det er politiet, der anmoder om det. Men i så fald bistår vi - om muligt - gerne med eventuelle tekniske beviser«, siger Richard Wraae.

Ifølge Richard Wraae er det ikke usædvanligt, at politiet beder om tekniske beviser, når de efterforsker en svindelsag, hvor varerne er forsøgt solgt via GulogGratis.

Se mere i Kontant på DR1 i aften kl 21.25

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce