Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

Videostreaming. YouTube har et stort udbyd af små videoer til streaming gennem en internetforbindelse.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan bruger du YouTube smartere

Ved du, hvordan du får sat din yndlingssang på repeat? Eller hvordan du downloader en video?

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seks milliarder timers video. Så meget ser YouTubes brugere hver måned, og for hvert minut, der går, bliver der uploadet 100 timer med nye videoer.

På den måde er YouTube det suverænt største tv-netværk i verden, og derfor er det måske smart at blive klogere på, hvordan du bruger tjenesten bedst muligt.

1. Se videoer i bedste kvalitet YouTube giver mulighed for selv at bestemme videoens opløsning, efter hvor stor en båndbredde du har. Men ofte starter YouTube lidt konservativt for at være sikker på, at videoen ikke hakker. Jo mindre opløsning, jo mindre chance for hakken i videoen, fordi internetforbindelsen ikke er hurtig nok.

Men hvis du nu mest går på YouTube hjemmefra, hvor du har en god, stor bredbåndshastighed, kan du trykke på tandhjulet for at få fat i indstillingerne. Her kan du vælge en højere opløsning, hvis den er tilgængelig, og så bliver billedet meget pænere og skarpere.

LÆS ARTIKEL

2. Vælg bedste kvalitet automatisk
Det kan være ret irriterende, at YouTube som nævnt ovenfor ikke automatisk starter i den højeste opløsning, men at du skal ind og indstille dette manuelt. Det kan du imidlertid lave om på, hvis du bruger webbrowserne Firefox eller Chrome.

Her går du ind under ’udvidelser’, søger efter og installerer udvidelsen ’Magic Actions for YouTube’. I dens indstillinger sætter du flueben i ’Enable Auto HD’ og vælger nedenunder den opløsning, du gerne vil se videoerne i som standard. Næste gang du åbner en YouTube-video, skulle den gerne starte i HD, hvis den har denne opløsning tilgængelig.

3. Skru nemmere på lyden
Med førnævnte udvidelse kan du også slå et flueben til i ’Instant control over volume by scrolling mouse wheel’. Hvis du har en mus tilsluttet, kan du nu bruge musens hjul til at skrue op og ned for lyden i stedet for at skulle ind og klikke på volumen-slideren.

4. Sæt en video i loop
Ofte er en lille kort video så sjov, at du gerne vil se den igen og igen for en kort stund. Eller du kan være i en situation, hvor du gerne vil sætte en sang, du hører på YouTube, på repeat. Det kan du gøre via tjenesten Infinitelooper. Når du har fundet en video på YouTube, går du simpelthen bare op og erstatter selve ordet ’YouTube’ i webadressen (altså mellem www. og .com) med ’infinitelooper’. Så går du igennem en tredjepartstjeneste, der viser din video igen og igen.

5. Download en YouTube-video
Samme teknik kan du bruge til at hente en video ned fra YouTube. Her skriver du blot ’pwn’ foran ’YouTube’, når du har fundet en video, du gerne vil hente, sådan at den første del af webadressen hedder www.pwnyoutube.com/watch... Og så videre. Du skal dog være opmærksom på, at flertallet af videoer på YouTube er beskyttet af copyright og kan være ulovlige at downloade.

6. Start videoen på et bestemt sted
Er du i gang med at lægge en henvisning til en YouTube-video op på din hjemmeside, eller blot ved at sende et link til videoen til en kammerat, kan du linke til et bestemt sted i videoen. Man ser ofte, at der på f.eks. Facebook bliver skrevet: ’Spol hen til cirka…’, men det er slet ikke nødvendigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis du kigger på den sidste del af webadressen op i adressefeltet, så består den typisk af en række tilsyneladende tilfældigt udvalgte tal og numre. Det er videoens id-nummer hos YouTube. Hvis du lige bagefter – uden mellerum – indsætter en lille ekstra tidskode, starter videoen på det givne tidspunkt, når man trykker på linket. Koden hedder ’#t=’, så hvis du f.eks. gerne vil starte videoen to minutter og 33 sekunder inde, sætter du ’#t=02m33s’ på lige bagefter id-nummeret. En anden måde at gøre dette på er at sætte videoen præcis der, hvor du gerne vil starte den, højreklikke og vælge ’Copy URL at current time’. Så begynder videoen, hvor du ønsker det.

7. Smartere søgning

Hvis du kan huske f.eks. navnet på en sang, du gerne vil finde på YouTube, men titlen er så tilfældig, at alt mulig andet dukker op, så prøv at skrive ’allintitle:’ før ordene, du vil søge efter i søgefeltet. Så leder YouTube kun efter videoer med dine ord i titlen. Hvis du derimod vil undgå videoer med et bestemt ord i titlen, sætter du bare ordet ind med et minus foran, altså som i ’-glemdetteord’.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden