Orden. Det kan være en god ide at flytte docken til en af siderne, for når den sidder i bunden af skærmen, snupper ikonerne en del af skærmfladen på den led, hvor der er mindst plads. Privatfoto

Orden. Det kan være en god ide at flytte docken til en af siderne, for når den sidder i bunden af skærmen, snupper ikonerne en del af skærmfladen på den led, hvor der er mindst plads. Privatfoto

Guides

Guide: Sådan får du styr på dit Mac-skrivebord

Politikens Morten Bay guider til, hvordan du kan få orden på din Mac-computer.

Guides

Selv om en Mac har en flot baggrundsskærm og et lækkert ikon-design, kan du sagtens komme til at rode på dit skrivebord. Her er gode råd til, hvordan du organiserer dit skrivebord, så det bliver mere overskueligt og mere effektivt.

Tænk over, hvor du vil have din dock Docken med ikoner har mange opsætningsmuligheder. Som standard sidder den i bunden, men du kan faktisk også flytte den op i siderne eller gemme den helt væk, når du ikke bruger den. Et af argumenterne for at sætte den i siden er, at de fleste skærme jo er i bredformat. Det betyder, at der er flere pixels i bredden end i højden.

Når docken sidder i bunden og du kører musen hen over ikonerne i docken, popper de op og æder sig således ind på den led af skærmen, hvor du har mindst plads. Især på de helt små MacBook Air-modeller kan det være problematisk, så prøv, om det virker bedre for dig at have docken i en af siderne. Du kan enten holde Shift nede og rykke docken med musen eller indstille det i dock-menuen, som du finder under æble-menuen. Her kan du også sætte docken til at gemme sig, når du ikke bruger den.

LÆS ARTIKLEN

Organisér docken
Der er mange måder at organisere sin dock på, og du kan jo let rykke rundt med ikonerne i den, som du vil. Det vigtigste er naturligvis, hvilket organisationsprincip du vil organisere dem efter. Nogle lader dem bare være i den relativt tilfældige rækkefølge, de ligger i, efterhånden som du installerer programmer på din Mac. Andre organiserer efter programmernes navne, sådan at du har ikonerne i alfabetisk orden fra venstre mod højre (hvis docken sidder i bunden). Et andet princip er at gruppere dem efter funktion, sådan at du sætter f.eks. Safari og Chrome eller Firefox sammen i en ’browsergruppe’ osv.

En ret original måde at organisere dem på er efter ikonernes farver. Det kan virke som et besynderligt organisationsprincip, men fordi hjernen i forvejen er trænet til at gruppere farver, er det for nogle en nærmest ubevidst, refleksiv handling at drøne musen ned i en farvegruppe og ramme det rigtige ikon. Prøv det og se, om det virker for dig.

Brug Stay til at fæstne dine vinduer
Hvis du har forskellige programmer, som du bruger hver dag og gerne vil have ordnet på dit skrivebord, bør du overveje at investere i programmet Stay. Det koster 15 dollar (ca. 84 kroner) og kan købes på http://cordlessdog.com. Det lille program gør det muligt at fæstne vinduerne til skrivebordet, sådan at de altid sidder, hvor du har placeret dem. Nogle kan godt lide at flytte rundt på vinduer, men er der visse vinduer, du gerne bare vil have plantet et bestemt sted, er Stay et godt bud.

Stay virker også med Mission Control, som du kan læse mere om herunder.

Bliv en haj til Mission Control

Du har formentlig stiftet bekendtskab med Mission Control, der er Apples funktion til at give dig et hurtigt overblik over dine aktiviteter og åbne programmer. Hvis du stryger opad på touchpaden med tre eller fire fingre, kommer du til Mission Control, der dog også kan nås med en knap oppe blandt funktionstasterne. Du kan også klikke på Mission Control-ikonet i docken.

Mission Control har den fordel, at du kan gemme forskellige opsætninger af dit skrivebord. Det betyder, at du f.eks. kan lave en opsætning til arbejde og en til Facebook og chat. Dermed behøver du ikke at have alle vinduerne åbne på én gang.

LÆS OGSÅ

De forskellige opsætninger er tilgængelige i toppen af Mission Control-billedet, hvor du kan skifte rundt mellem dem. Med Mission Control åben, fører du musen op i højre hjørne. Der kommer nu et plus frem, og klikker du på det, kan du tilføje en desktop-skrivebords-opsætning. Herefter kan du trække åbne vinduer fra de programmer, du gerne vil have på din nye desktop-opsætning op til sidstnævntes ikon. Du kan lave op til 16 skrivebordsopsætninger og cykle rundt mellem dem ved at holde Control nede og bruge piletasterne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce