0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny GPS med tv kan give bøder

GPS-apparater med indbygget tv-apparat synes at blive den næste store ting. Men pas på – det kan være i strid med dansk lov.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

KIG UNDER KØRSEL. En ny GPS fra VDO Dayton kan også vise fjernsyn under meget langsom kørsel. Men det er en overtrædelse af dansk lovgivning.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det sørger fabrikanterne for ved at sende nye modeller på markedet med ganske korte mellemrum og ved at opfinde nye ’uundværlige’ funktioner i apparaterne.

Nyeste påfund, der ventes at brede sig hurtigt, er GPS-apparatet med indbygget fjernsyn. Det hører vi fra iagttagere i branchen, der netop har besøgt den store Cebit-elektronikmesse i Hannover i Nordtyskland.

Strikse regler for tv-kigning
Det er der bare en hage ved: Den slags apparater kan være ulovlige i Danmark. Vi har nemlig meget strikse regler for tv-kigning i biler. I Færdselsstyrelsens ’Detailforskrifter for køretøjer’ står følgende om tv-apparater i biler:

»Fjernsynsapparat og lignende skal være således anbragt, at føreren ikke kan se skærmen under kørslen – eller således tilsluttet, at det ikke kan tændes, når motoren er i gang«.

Slukker for sent
Der findes allerede mindst ét GPS-apparat i handlen i Danmark, som både kan vise vej og vise fjernsynsprogrammer. Det er VDO Dayton PN4000, og fabrikanten siger selv i sin beskrivelse af apparatet, at det er beregnet på passagererne.

Men hvordan de vil undgå, at føreren kigger med, henstår i det uvisse. VDO-apparatet skulle ganske vist slukke for tv-visningen, når bilen kommer op på en fart af 5-6 km/t. – men allerede der har man for længst overtrådt dansk lov.

Dette problem har Blaupunkt en løsning på. Dette firma arbejder på en vinklet skærm, der kan vise to billeder: Føreren ser navigationsdelen, mens passageren samtidig kan lade sig underholde af et tv-program. Denne skærm kan formentlig kun bruges på indbyggede anlæg og skulle være klar til salg engang næste år.

Garmin – nu med pil
Det mest solgte GPS-mærke i Danmark er Garmin, og også herfra er der en bølge af nye modeller på vej.

For et par måneder siden anmeldte vi her på redaktionen Garmins topmodel Nüvi 770, og vi havde to ankepunkter: Antennen til TMC-funktionen, der kan videregive trafikmeldinger, var et løst kabel, som var ret klodset at betjene. Vi efterlyste en indbygget antenne som flere andre GPS-mærker kan finde ud af at bygge.

Desuden var vi heller ikke alt for begejstrede for skærmvisningen, hvor næste manøvre er beskrevet med tekst. Vi foretrækker en pil, der viser retningen, da et grafisk symbol er lettere at aflæse end tekst.

Og sandelig: Nu kommer Garmin med to nyskabelser på flere af modellerne: en integreret TMC-antenne og en pilemarkering af næste manøvre.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce