Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Du kan selvfølgelig tage til Stockholm og se kampen i den rette mundering. Men hvis du vil blive hjemme, er digitalt tv din eneste mulighed for at være med. Og det koster, hvis du ikke har digitalt tv i forvejen.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan ser du svenskerkampen

Fodboldlandskampen Danmark-Sverige sendes digitalt for at lokke seere til de nye signaler. Se hvordan du kommer med.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når landskampen Sverige-Danmark om VM-kvalifikationen i fodbold bliver fløjtet i gang den 6. juni i Stockholm, er det kun et begrænset udsnit af de danske tv-seere, der kan følge med fra lænestolen.

Det er digitale tv-kunder hos TDC, Stofa og Viasat. De tre tv-distributionsselskaber har nemlig købt kampen til udsendelse kun til deres digitale kunder.

Men de vil gerne have flere kunder.

En halv million husstande TDC regner med, at der er mellem 400.000 og 500.000 husstande i Danmark, der kan modtage digitalt tv fra TDC, Stofa eller Viasat - og dermed kan se fodboldkampen med det udstyr og de abonnementer, de har.

De tre selskabers køb af rettighederne til kampen er afsluttet efter, at ingen af de store landsdækkende tv-stationer har villet betale prisen. Det er det schweiziske agentur Kentaro, som har rettighederne til kampen.

»Vi er ikke en tv-station, men vi ser det som en god mulighed for at få gjort reklame for digitalt tv, og så håber vi selvfølgelig også, at det kan føre til, at flere vælger at blive digitale kunder«, siger vicedirektør fra YouSee, Ulf Lund.

Almindeligt digitalt tv ikke nok
Men det er ikke tilstrækkeligt, at man har digitalt tv på sin computer via en usb-modtager eller på sit tv ved hjælp af en digital tv-modtagerboks eller en indbygget digital mpeg2 eller mpeg4 modtager. Det er abonnementet, det handler om.

Og her gælder følgende:

YouSee digital tv eller Stofa digital tv, som modtages via de almindelige antenneforeningers net suppleret med en modtagerboks, for eksempel Stofas Zaptor eller YouSees Sagem eller Samsung-boks, som findes i en version både med og uden harddisk.

Du kan også se kampen, hvis du i stedet for en modtagerboks har en indbygget DVB-C MPEG4-dekoder i dit fjernsyn, plus for eksempel et YouSee digitalt kort.

IPTV fra TDC og Stofa
Du kan også se kampen, hvis du er kunde hos Tdc digital tv eller Telia tv, som er digitalt (IP)tv modtaget via telefon-nettet på en bredbåndfsforbindelse enten på en computerskærm eller via modtagerboksen på dit fjernsyn.

Endelig har du mulighed for at se kampen, hvis du er kunde hos Viasat, der sender digital tv via parabol.

Men er du ikke abonnent på en af de løsninger, skal du regne med en udskrivning på mellem små 500 kroner og over 4.000 kroner afhængigt af, hvor du bor, og om der allerede er lagt stik ind i din bolig.

TDC billigst og dyrest
TDC/YouSee er både billigst og dyrest. Billigst, hvis du i forvejen er analog YouSee-kunde og skifter over til digital tv. Dyrest, hvis du bor i et hus med mulighed for at få YouSee men uden indlagt stik.

TDC/YouSee's billigste løsning er et tilbud til eksisterende analoge kunder og er særligt rettet mod landskampen og ophører med udgangen af maj måned.

Viasats løsning kræver, at du har mulighed for at sætte en parabol op og er dermed mest egnet til huse eller lejligheder med plads til at sætte en udendørs parabol op på muren. Viasat sender en tekniker ud, der installerer løsningen.

Stofa er næstbilligst

Stofa har den næstbilligste løsning til eksisterende analoge kunder, nemlig at købe en Zaptor modtagerboks til 995 kroner og 375 kroner i afgift – i alt 1.370 kroner for det første år.

Prisen gælder for en kunde i Stofas største antenneforening i Aalborg.

»Vi har cirka 500 antenne-, bolig-, og grundejerforeninger, som vi samarbejder med – og de genererer næsten 60 forskellige prismodeller afhængigt af foreningernes ønsker«, fortæller Jesper Maack, der er kommunikationschef i Stofa.

»Som udgangspunkt er vi gået med i fodboldkampen for at gøre noget for vores eksisterende kunder, kan man sige. Hvis kunden har en digital boks, er kampen nemlig helt gratis«.

Kampen bliver i Sverige vist på Viasat-kanalen TV6.

Hvis man tager til 80'er rock i Esbjerg www.esbjergrockfestival.dkvises kampen på storskærm.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden