0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny iPhone bliver hurtigere og billigere

Stemmestyring, dobbelt op på hastigheden og mulighed for at optage video. Det er Apple næste smartphone - iPhone 3G S.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Video, stemmestyring, søgning på alt indhold i hele telefonen og et digitalt kompas er fire af nyhederne i den kommende iPhone 3G S, som Apple lover bliver over dobbelt så hurtig som den nuværende iPhone 3G. Denne falder samtidig i pris.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S for "Speed" og dobbelt så hurtig til alt.

Sådan lød løftet i går, da Apple viste den næste iPhone kaldet 3G S frem for verdenspressen.

Ønskesedlen fra iPhone-brugerne verden over af nye funktioner blev afgjort opfyldt med forbedret kamera med video-funktion, længere batterilevetid, MMS-beskeder, ny GPS-navigation med TomTom, dobbelt så meget hukommelse og en række centrale forbedringer i brugerfladen som f.eks. mulighed for at copy-paste eller fortryde en handling i programmer alene ved at ryste telefonen.

Tal til telefonen En af de større overraskelser var, at iPhone nu kan styres med stemmen, så man f.eks. kan sige "Play Songs by The Killers" eller "Call Mom".

Samtidig kan telefonen også læse højt, hvad der står på skærmen med funktionen VoiceOver, der også findes i Apples styresystem Mac OS X.

Læs også:

For amerikanerne bliver det også muligt at leje film i iTunes direkte fra telefonen, og hvis den bliver væk, kan man nu både spore den via GPS og fjernstyre den til at slette alt på telefonen fra ens computer.

Til løberne er der indbygget modtager til Nike+ sensorchippen, så man kan spore ens løb, og i kortprogrammet Google Maps er der nu indlagt et digitalt kompas, så man kan se hvilken retning, man kigger i.

Slutteligt kan man nu koble telefonen til computeren via kabel eller Bluetooth, hvormed telefonen kan bruges som modem - en funktion, der tidligere kun har været muligt, hvis man hackede sin iPhone.

Men hvad koster det?

Samtidig falder den nuværende iPhone 3G i pris til 99 dollar - godt 530 kr. - mens den nye iPhone 3G S koster 199/299 dollar (1000 kr/ 1600 kr) afhængig af kapacitet på 16/32 GB og ved binding til AT&T.

De danske priser er endnu ukendte, men iPhone 3G S lanceres 18. juni i USA og kommer til Danmark den 9. juli.

GUIDE:

På næste onsdag bliver softwaren på iPhone opdateret til version 3.0, hvilket er gratis for alle iPhone ejere og giver funktioner som undo, MMS, copy/paste og brug af iPhone som modem.

Skal ejere af iPod Touch opdatere koster det 59 kr. via Apples online butik.

Af andre nyheder udgiver Apple nu fjerde udgave af browseren Safari og en række nye bærbare MacBook-computere primært med hurtigere processorer, mere hukommelse og større harddiske samt prissænkning på MacBook Air.

Apple annoncerede også, at næste version af styresystemet Mac OS X kaldet Snow Leopard udkommer til september.

Se indslaget om den nye iPhone herunder