Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Canal Digital lover, at den vil fortælle ærligt og åbent om gebyrer og ekstraomkostninger.
Foto: THOMAS BORBERG

Canal Digital lover, at den vil fortælle ærligt og åbent om gebyrer og ekstraomkostninger.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Canal Digital stopper gebyrcirkus

Tv-udbyderen indfører ny prispolitik uden skjulte gebyrer og ekstraomkostninger.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der lyder nye toner fra tv-udbyderen Canal Digital.

Vi har været for aggressive, ugennemskuelige og utroværdige, lyder det fra Canal Digital, som derfor har indført en ny politik: ingen skjulte gebyrer og ekstraomkostninger ved ydelserne.

»I tv-branchen er det udbredt at forsøge at få produkterne til at se så billige ud som muligt. Men nu har forbrugerne fået nok. Vi kommer så til at se dyrere ud, men til gengæld tror vi, at mange vil blive glade for at kunne gennemskue, hvad tingene koster, og at prisen er den samme hver måned«, siger kommunikationschef Catja Middelboe Andersen.

Værre end brugtvognsforhandlere I årets forbrugerredegørelse har 11.000 danskere har fældet dom over 49 forbrugsmarkeder inden for spørgsmål om tillid, gennemsigtighed og klageforhold. Og den viser, at danskerne har mere tillid til brugtvognsforhandlere end til tv-udbydere.

For første gang er branchen, der sælger pakker med betalings-tv, blevet undersøgt. Og markedet er det mindst tillidsvækkende af alle.

LÆS ARTIKEL

Fra Forbrugerstyrelsen lyder det, at tv-udbyderne er det marked, der klarer sig allerringest i årets undersøgelse. Derfor er Canal Digitals udmelding positiv, mener styrelsens direktør, Tanja Franck:

»Vi er glade for at se, at flere spillere på markedet forholder sig aktivt til forbrugernes vurdering. Og jeg ser frem til at se resultaterne af branchens indsats«.

Presset af politisag

Canal Digital har måttet lære det på den hårde måde. I februar blev selskabet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden og risikerer nu en bøde på op mod 400.000 kroner for at have vildledt kunderne i sin markedsføring. Landets tv-udbydere havde alle undladt at oplyse om en halvårlig kortafgift i deres markedsføring. Sidste sommer indskærpede Forbrugerombudsmanden over for selskaberne, at det var i strid med lovens forbud mod vildledning. »Canal Digital var den eneste, der ikke rettede ind, og derfor var vi nødt til at skride til politianmeldelse«, siger Susanne Richter, procesfuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden. »Selskabet havde oplyst den fulde pris, men ikke, at der også var en kortafgift. Og det er efter vores vurdering i strid med loven«, uddyber hun.





LÆS ARTIKEL

Forbrugerrådet finder, at Canal Digitals nye politik er et skridt i den rigtige retning.

»Men det er en hel branche, der skal løftes, så lad os håbe, det ikke er en enlig svale. I det her marked har man anvendt gebyrer og ekstratillæg som en måde at sløre den reelle pris på. Nogle gange giver gebyrer mening, men det har de stort set ikke gjort i dette marked. Det har været yderst vanskeligt for den enkelte at se, hvad man egentlig betaler«, siger chefkonsulent Martin Salamon.

Brancheforeningen ForbrugerElektronik har endnu ikke nået at forholde sig til den hårde dom i Forbrugerredegørelsen, siger direktør Kurt Frausing.

GUIDE:

I Canal Digital lover kommunikationschef Catja Middelboe Andersen, at kunder ikke vil kunne finde skjulte gebyrer fremover.

Men I har stadig et faktureringsgebyr på 25 kroner. Det står der ingen steder, når man bestiller et abonnement?

»Det synes jeg ikke, er et skjult gebyr. Man kan undgå det ved at betale regningen over PBS, og det er helt normal procedure. Men hvis ikke det oplyses i vores kommunikation med kunderne, vil vi rette op på det«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden