Lithiumbatterier i bærbare skal ikke lades fuldt op første gang, de er i brug. De skal heller ikke aflades fuldstændigt engang imellem. Begge dele er faktisk skadeligt, påpeger eksperter. Arkiv
Foto: JACOB EHRBAHN

Lithiumbatterier i bærbare skal ikke lades fuldt op første gang, de er i brug. De skal heller ikke aflades fuldstændigt engang imellem. Begge dele er faktisk skadeligt, påpeger eksperter. Arkiv

Forbrugerelektronik

Nye bærbare dræber myter om batterier

Det passer ikke, at et nyt batteri skal oplades fuldt inden brug første gang.

Forbrugerelektronik

Du behøver ikke lade dit batteri til den bærbare op i 24 timer, inden du tager den i brug første gang.

Det er ellers et sejlivet råd, som har overlevet overgangen mellem to typer batterier til bærbare computere. Men den bliver sammen med to andre myter om batterier nu aflivet i en artikel i version2.dk

Og sagen er ikke ligegyldig for de mange, der er afhængige af, at deres bærbare fungerer også uden et strømstik lige i nærheden.

En god batterilevetid kan gøre forskellen på, om det er en fornøjelse eller en plage at bruge en bærbar pc.

Så hvad er godt for batterilevetiden på den bærbare:

Version2 har gennemgået tre sejlivede batterimyter.

Den første er: Lad fuldt op første gang.

LÆS OGSÅ

»Det er fuldstændig ligegyldigt for lithiumbatterier,« siger Per Jørgensen Møller, ekspert i batteriteknologi og formand for Dansk Elbilkomite til Version2.

Tidligere anvendte man batterier af typen nikkel-cadmium, som ganske rigtigt havde godt af at blive ladt fuldt op første gang. I dag anvender man imidlertid batterier af typen lithium-ion, som har andre egenskaber.

LÆS OGSÅ

Den anden myte er: Batteriet har bedst af at blive helt afladt jævnligt.

De gamle nikkel-cadmium-batterier havde godt af jævnligt at blive helt afladt og derefter fuldt opladt. Men det er ikke sundt for lithiumbatterier.

»De har ingen glæde af det, tværtimod. Jo længere tid, de kører ude i yderområderne af kapaciteten, jo mere stresser du batteriet,« forklarer Per Jørgensen Møller og tilføjer, at rådet i virkeligheden er skadeligt for et lithiumbatteri.

LÆS OGSÅ

Den tredje myte: Det slider på batteriet at sidde i strømforsyningen.

»Det er ikke noget, der belaster batteriet. Når batteriet er ladt op, så kobler det af, og pc'en kører på strømforsyningen,« forklarer produktchef Henrik Johansson fra Hewlett-Packard, der understreger, at det også her gælder for de nyeere lithiumbatterier.

LÆS OGSÅ

Men selv om batteriet ikke bruges, fordi opladeren sidder i stikket, kan batteriet godt blive slidt, fordi det varmes op af processorren i den bærbare. Temperaturen kan stige til omkring 40 grader, og det er ikke sundt for et batteri.

Et godt råd kunne være at tage batteriet ud af den bærbare, når den alligevel mest kører på el fra nettet og så sætte det i og lade det op, når man skal have den bærbare med på farten.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden