Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Nedbrudt. Udfald af elforsyningen til teleslekabet 3's egen strømforsyning udløste en kæde af uheld og en efterfølgende langsommelig opstart.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teleselskabet 3: Nedbruddet var det mindste problem

Efter strømudfaldet i går kom 3's store udfordring: At starte systemerne op igen.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elforsyningen fra et sydsvensk kraftværk, der i går eftermiddags mistede pusten, var genskabt efter ganske kort tid.

Alligevel resulterede udfaldet i, at en stor del af de 336.000 kunder i teleselskabet 3 ved 14-tiden mistede forbindelsen på hele Sjælland og senere også i dele af Jylland og på Fyn.

For teleselskabets teknikere fulgte derpå det meste af et halvt døgn indtil klokken 02.15 i nat, hvor de kæmpede for at få ssystemerne til at fungere igen for alle selskabets kunder.

Nedbruddet var det mindste Problemet var i mindre grad selve nedbruddet på kraftværket, som hurtigt blev suppleret af strøm fra andre kilder. Det helt store problem var at få systemerne op at køre igen, fortæller den ansvarlige for selskabets danske netværk, Kim Christensen.

LÆS ARTIKEL

Forklaringen skal findes i et af teleselskabets egne elforsyningsenheder, som konverterer strømmen fra kraftværket til 48 volt, som alle teleselskabets systemer til mobilnetværket kører på.

»Det er der, det går galt, og selv om vi i den del af elforsyningen kører på to parallelle systemer, sker der det, at begge systemer bryder ned samtidigt«, fortæller den frustrerede netværksansvarlige, der sammen med sine medarbejdere nu skal igennem alle systemernes logbøger for at finde ud af, hvordan samtlige backup-systemer kunne fejle.

»Måske findes årsagen i de strømstød, der kan opstå, når et kraftværk sætter i gang igen. Måske er det en komponentfejl et sted. Vi ved det ikke endnu«, siger Kim Christensen.

Men på det tidspunkt er alle 3' mobilsystemer på hele Sjælland påvirket. Det vil i praksis sige de knudepunkter, der hver især leverer strøm og data til hver deres gruppe af mobilmaster, som ligger i klynger ude i landet.

»Men inden vi kan begynde at lukke op for dataforbidelserne til kunderne igen, skal vi have stabiliseret strømforsyningen, og det er her, vi har problemet. Hovedårsagen viser sig nemlig at være en fejl i 3's 48 volts strømforsyning. Det tager meget længere tid at stabilisere vores egen elforsyning, end vi havde regnet med. Desuden er der en del enheder, der er brændt af, og de skal også først findes og udskiftes«, fortæller Kim Christensen.

Forløbet kunne følges på 3's hjemmeside i løbet af eftermiddagen og aftenen frem til 02.15, hvor 3 melder alle systemer i gang igen.

Se boksen til højre.

Lukkede langsomt op
Da den omtalte 48 volts strømforsyning var stabiliseret og kunne forsyne alle teleselskabets mobilmaste-knudepunkter, kunne selskabet begynde at åbne op for teleforbindelserne til de enkelte kunder.

Men det er ikke bare et spørgsmål om at trykke på en knap, fortæller Kim Christensen.

»Hvis vi åbner op for alle kunder på én gang, vil vores datasystemer bryde sammen, for samlige kunder går rundt i venteposition og vil gerne på nettet med det samme. Det er en meget større belastning end normalbelastningen. Det ville vi ikke kunne klare, så vi gør det, at vi lukker kundernes forbindelser op i små bidder af gangen«, fortæller Kim Christensen.

Håber på en fejl i en komponent

Og det tager tid, fordi strømforsyningen og dataforbindelserne fra knudepunkterne hele tiden skal kunne holde trit med de mange kunder, der venter på at få deres mobiltelefoner til at virke igen. Så først ud på natten til i dag får samtlige 3-kunder altså forbindelse igen, hvis de ellers har sørget for at slukke og tænde deres mobiltelefon.

Nu skal den egentlige fejl findes:

»Det kan hovedsaglig skyldes enten en komponentfejl eller en konfigurationsfejl, altså hvordan vi har skruet systemet sammen. Jeg håber på, det viser sig at være en komponentfejl«, siger Kim Christensen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden