3D univers. Nintendos nye 3D-spilkonsol giver kun dybdeeffekten til spilleren. Tilskuere kan blot se dobbelte billeder, da skærmen er såkaldt stereo- skopisk 3D, hvilket kun virker, når man kigger på skærmen direkte forfra. Foto: PR

3D univers. Nintendos nye 3D-spilkonsol giver kun dybdeeffekten til spilleren. Tilskuere kan blot se dobbelte billeder, da skærmen er såkaldt stereo- skopisk 3D, hvilket kun virker, når man kigger på skærmen direkte forfra. Foto: PR

Forbrugerelektronik

Opfindsomme Nintendo 3DS ender i blindgyde

Nintendo 3DS er bagud både på pris, spiludbud, batteritid og fleksibilitet.

Forbrugerelektronik

Flyet suser hen over den frodige tropeø, og flyets haleror, øens bjerge og strandens palmer hænger der lige foran ens næsetip.

Suget i maven er dét større, når man flyver rundt i tre dimensioner og for en stund glemmer, at denne 3D-skærm fra fremtiden ikke altid er lige kompatibel med nutidens øjne. 3D-spil uden briller er ankommet med Nintendo 3DS, men ikke uden mærkbare ofre.

Med Nintendo 3DS har japanske Nintendo skabt en spillekonsol, der beviser, at fremtidens 3D-skærme også ligger i lommen. For efter gårsdagens lancering af spillekonsollen i Danmark såvel som resten af verden er spil og film i 3D ikke alene blevet demokratiseret, gjort billigere og flyttet ind i børneværelset. Det er tillige gjort mobilt.

SE TV Nintendo 3DS er det femte familiemedlem i rækken af Nintendo-spillekonsoller, og det er tydeligt, at den deler dna med forgængerne: de dobbelte skærme, hvoraf den nederste er trykfølsom, solide velplacerede fysiske knapper overalt og evindeligt fokus på at være en joker, der konstant tryller overraskelser og anderledes spiloplevelser ud af ærmet. Set som én stor familie er Nintendo DS verdens mest solgte dedikerede mobile spillekonsol, der siden sin lancering for syv år siden har solgt 146 millioner eksemplarer på verdensplan. En massiv salgssucces, der også skyldes de tre opgraderinger, der først bød på klarere skærme i Nintendo DS Lite, så to indbyggede kameraer i Nintendo DSi og sidste år større skærme og mere voksne dimensioner i familiens storebror, Nintendo DSi XL. 3D er hårdt for hjernen Første gang man lukker Nintendo 3DS op, bliver man oprigtigt bjergtaget. 3D-effekten er udtalt og giver billedet på øverste skærm en unik rumlighed og fascinerende dybde, når tekst og grafik står ud i hovedet på en, og baggrunden virker uendelig.

Politikens spilredaktør anmelder den portable Nintendo 3DS spillekonsol. Kilde: Politiken.tv

LÆS ANMELDELSE

Man vænner sig forbavsende hurtigt til at se på skærmen fra en bestemt vinkel, så effekten er mest overbevisende, men ligesom hvis man stirrer på f.eks. stereogrammer, er det hårdt for øjnene i længden. Det skyldes, at skærmen er såkaldt stereoskopisk 3D, hvilke betyder, at der sendes to forskellige billeder ud til vores øjne, som snyder hjernen til at give billedet rumlighed.

Det forhold er Nintendo tydeligvis selv klar over, da man i højre side af skærmen gradvist kan skrue op eller helt slukke for skærmens 3D-effekt. Og det gør man desværre hurtigt – særligt fordi man i flere spil også kigger på den nederste ’normale’ skærm og dermed tvinger hjernen til konstant at skifte mellem at se 3D og 2D, hvor man praktisk talt mærker tandhjulene i hjernen knage.

Det er ikke uden grund, at Nintendo selv paradoksalt nok fraråder børn under 6 år at spille Nintendo 3DS – en ellers enorm målgruppe for de forrige konsoller, og alene det burde få en hær af alarmklokker til at bimle i det japanske hovedkvarter.

LÆS ARTIKEL

Også at batterilevetiden kun rækker til godt fem timer, hvis man spiller med en fornuftig lysstyrke på skærmen og 3D.

Alt er strammet op
Som spillekonsol er alt blevet shinet op på 3DS – lyden i højttalerne er mere klar, brugerfladen endnu mere enkel, intuitiv og imødekommende, og alle knapper giver den helt rigtige modstand og er velplaceret. Største forbedring her er den tiltrængte tilføjelse af et analogt joystick til venstre, som gør visse spil nemmere at styre præcist såsom fodbold- eller racerspil.



I selve konsollen er indbygget enkelte elementære spil, der mest at alt fungerer som spilbare reklamevideoer for konsollens fremtidspotentiale. I de to medfølgende kameraspil, ‘Face Raiders’, skal man f.eks. nedskyde fjender, der er bygget op af ens egne billeder af ansigter som f.eks. en selv, ens familie, chefen og Gaddafi. Det er totalt japansk og ganske gakket, men har selverkendelse nok til at vide og nyde det.

LÆS ARTIKEL

Det andet medfølgende kameraspil kaldet ‘AR Games’ tryller ens skrivebord om til en kampzone. Her lægger man en række særlige kort på bordet, og så snart konsollens kamera identificerer kortet, bliver det erstattet af spilgrafik, som f.eks. en drage eller skydeskiver. Dette kaldes ’augmented reality’, og her virker det for første gang for alvor. Bravo Nintendo.

Uambitiøse og dyre spil
Men selvom 3DS-konsollen i sig selv er mere stram og en forfinelse af DS-familien på alle punkter, taber Nintendo bolden, når det kommer til spillene.

Nintendo udgiver ved lanceringen kun tre tandløse 3D-spil i kæledyrsspillet ‘Nintendogs+Cats’, flyvespillet ‘Pilotwing Resort’ og kampspillet ‘Super Street Fighter IV’, mens alle Nintendos ellers velkendte og enorme figurgalleri har meldt afbud i første omgang.

For eftersom den digitale distribution er slået igennem, og et solidt spil efterhånden kan fås til mobilen for under 20 kroner, PSP-konsollen eller sågar forgængeren Nintendo DSi gennem onlinebutikken DSiWare (der underligt nok ikke er tilgængelig på Nintendo 3DS), er 300 kroner for et spil i en hvid plastæske som ‘Pilotwing Resort’ fuldkommen skudt over målet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

En ærgerlig fællesnævner for langt de fleste spil til 3DS ved lanceringen er et konventionelt spildesign og uopfindsomhed – særligt når begejstringen over 3D-effekterne er falmet.

De klart bedste lanceringsspil er f.eks. ‘Lego Star Wars 3’, ‘Rayman 3D’ og ‘Super Street Fighter IV’, men det er igen alle velkendte spilserier, der loyalt stiller op i nye 3D-gevandter, uden at der er tænkt videre over, hvordan den ekstra dimension reelt set beriger endsige klæder de klassiske spilserier ud over rent grafisk.

Der er simpelthen akut mangel på spil, der for alvor rusker op i 3DS-konsollen og beviser dens værd.

Det er så vel Nintendos problem, som det skyldes den opgejlede skingrende hype, at et spil eller en film automatisk ’forbedres’, ved at der indføres den ekstra dimension. Indrømmet – dybdevirkningen i grafikken øger indlevelsen, men ikke når det i længden trætter øjnene og får hjernen til at koge. Og når man netop kan slå effekten fra, så falmer den og gør 3D-spil til en gimmick på godt og ondt.

Halvfærdig konsol

Nintendo 3DS er indbegrebet af Nintendos genialitet som galskab og ikke en konsol, der kan forhindre, at Apple bid for bid stjæler deres målgruppe. Apples iPod Touch er ikke kun billigere, mere fleksibel og multimedial, men slår også Nintendo på deres hjemmebane – spillene. Spiludbuddet til iPod Touch er dels ubegribelig meget større, dels er spillene op til 50 gange billigere eller helt gratis, og vigtigst af alt trumfer de de noget forkølede lanceringsspil til Nintendo 3DS i både kvalitet og levetid.

LÆS ARTIKEL Nintendo 3DS er båret frem af solide fornuftige tanker, men det hele virker bare endnu halvhjertet og halvfærdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til maj lover Nintendo, at en softwareopdatering gør Nintendo 3DS i stand til at surfe på internettet, vise 3D-videoer og købe spil digitalt via deres onlinebutik kaldet eShop. Men hvorfor først til maj?

Nintendo har lavet en konsol, der absolut har fremtidspotentiale, men endnu er uforløst og fanget mellem fagre nye 3D-verden og en gammel verden med dyre spil i æsker og manglende onlinemuligheder. Historien viser, at man aldrig skal undervurdere Nintendo, men ved sin lancering i går er Nintendo 3DS mest af alt løftet om ny teknologi holdt tilbage af gamle dogmer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden