0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blindskrift gør børn til bedre læsere

Blindskrift giver elever mange fordele, men er ikke i høj kurs på skolerne

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Fingerfærdighed. Skoleelever har stort udbytte af at kunne taste hurtigt.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Blindskrift hører ikke til de færdigheder, landets skoleelever skal erhverve.

Ifølge fagkonsulent i dansk for Undervisningsministeriet Lise Vogt forekommer undervisning i tifingersystemet sporadisk, men det er sjældent et fast forankret element.

»En del steder præsenteres eleverne for digitale blindskriftsprogrammer, som de selv kan arbejde videre med. Det sker typisk, når nogle lærere tillægger det betydning, eller hvis eleverne selv efterspørger det. Men der vil som regel være tale om en introduktion, fordi automatikken tager tid at indøve, og it-undervisningen skal omkring mange basale områder«, siger hun.

At et forløb med intensiv træning giver bonus, kan it- og speciallærer Margot Schibitz fra Stege Skole bekræfte. I forbindelse med en overbygning på læreruddannelsen har hun sammen med en kollega gennemført et projekt, hvor elever i to 1.-klasser på to forskellige skoler lærte blindskrift i et forløb på to måneder.

Med bemærkelsesværdige resultater til følge. Eleverne blev testet før og efter, og det viste sig, at alle, ud over et øget skrivetempo, forbedrede såvel deres koncentrationsevne som deres faglige kunnen.

»Jeg har set samme udvikling flere gange siden, men det har ikke gjort kurser i blindskrift til et fast element i skolens undervisning, for det kræver noget ekstra af den enkelte lærer, og det er der ikke overskud til med de mange krav, der hele tiden skal honoreres«, fortæller Margot Schibitz.

Færdighed, der rykker
At det tager tid at lære blindskrift er en selvfølge, men erfaringen fra projektet er, at man kommer langt med tre-fire timers intensiv træning om ugen i to måneder.

»Alle elever blev bedre til at stave og læse, og dem, der rykkede allermest, var de elever, der havde det sværest. De urolige børn, som normalt forstyrrer, mærkede vi ikke noget til. Jeg tror, det hænger sammen med, at øvelsen kræver fuld koncentration, og at blindskrift er en kompetence, som rangerer højt«, siger Margot Schibitz fra Stege Skole og slutter:

»Det gode ved systemet er, at når man først har lært det, så er det fingrene, der husker. Det giver børnene mulighed for at bruge al deres opmærksomhed på indholdet i stedet for på teknik. Jeg kan ikke tale varmt nok for den her sag«.

LÆS ARTIKEL

Undervisningsministeriets rådgiver, Lise Vogt, vil også gerne slå et slag for tifingersystemet, fordi et højt skrivetempo – ligesom en høj læsehastighed – ikke alene vil gavne mange elever i grundskolen, men også i forbindelse med videregående uddannelser og fremtidige job.

Tidlig start

Hun anbefaler, at der sættes tidligt ind. Dels er eleverne allerede i de yngste klasser fortrolige med computeren, dels vil de have let ved at lære det, fordi de endnu ikke har udviklet deres egne systemer. »Der er ingen tvivl om, at mange både børn og voksne kan skrive rigtig hurtigt med hjemmestrikkede systemer, men de vil næppe kunne måle sig med tifingersystemet. Børnenes fysiske udvikling i forhold til motorik og fingrenes længde vil næppe være et problem. Jeg anser mangel på tid som en større udfordring«, siger fagkonsulent Lise Vogt. Lektor, ph.d. Karin Levinsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, ved ikke, om skolebørn har behov for at lære blindskrift. Men de har brug for at blive så gode på et tastatur, at deres fingre nogenlunde kan følge med deres tanker.



Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter