Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

KRISE. Sonys topchef Kazuo ”Kaz” Hirai viser den håndholdte PlayStation Vita frem. På torsdag forventes han at annoncere, at Sony fyrer 10.000 mand, heraf 149 i deres svenske smartphone-udviklingsdivision. (Foto: Tokyoship/Wikimedia Commons)

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sonys krise kan gå ud over skærmkvaliteten

Tech-gigantens finansielle problemer får nu konsekvenser for deres smartphones.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Traditionelt har Sony været en gigant inden for forbruger-elektronik, der var svær at komme uden om.

Men nu er firmaets finansielle problemer så store, at det ser ud til at få betydning for nogle af dets mest populære produkter.

Fyrer 10.000 – bl.a. i Sverige
Sony står foran en kæmpe omstrukturering, der kommer til at betyde, at hele 10.000 mennesker skal sige farvel til deres job.

Det er seks procent af hele Sony-koncernens arbejdsstyrke og derfor en nyhed, der har sat gadget-verdenen i chok.

Nyheden blev over påsken bragt af den japanske finansavis Nikkei, der skriver, at der vil blive nedlagt en del stillinger i salg og marketing, men at fyringerne også i stor stil vil gå ud over produktionen og udvikling af nye produkter.

I Sverige har man ifølge Reuters allerede mærket konsekvenserne. Sony har en stor udviklingsafdeling i Lund, hvor 2500 mand arbejder med at udvikle smartphone-teknologi.

Udviklingsafdelingen er et af de vigtigste centre for teknologi-udvikling i Sony-koncernen og blev sat i værk, da Sony i sin tid indgik i et samarbejde med svenske Ericsson om udvikling af telefoner – et samarbejde, som Sony nu har købt Ericsson ud af. Udviklingsafdelingen i Lund er blevet bedt om at fyre 149 medarbejdere.

Går ud over skærmene
Sonys nyligt indsatte topchef, Kaz Hirai, forventes officielt at afsløre disse planer ved en regnskabsfremlæggelse torsdag, hvor en helt ny strategi også skulle blive fremlagt.

Reuters skriver, at Sony står til at fremlægge et tab på næsten 36 milliarder kroner, hvilket er dobbelt så meget som forventet.

Som en konsekvens heraf, vil Sonys bestyrelsesmedlemmer, inklusive bestyrelsesformand Sir Howard Stringer, give afkald på størstedelen af deres bonusser.

Omkring halvdelen af stillingerne, der ryger, er i den del af Sony, der laver mellemstore LCD-displays. Det er for eksempel displays til tablets og digitale billedrammer, der er tale om, men også til computerskærme og små LCD-fjernsyn.

Og visse dele af divisionen arbejder også med skærme til Sonys smartphones, som tidligere var kendt under navnet Sony Ericsson.

Sony er netop indgået i et samarbejde med den japanske regering, samt Toshiba og Hitachi om at stifte firmaet Japan Display, der netop skal producere små og mellemstore skærme til brug i tablets, smartphones med videre.

Med meddelelsen om den store fyringsrunde er der derfor meget, der tyder på, at Sony vil slippe kontrollen med disse skærme ved at lade en stor del af produktionen overgå til Japan Display.

Og det kan få konsekvenser for skærmenes kvalitet og hvordan firmaets tablets og smartphones kommer til at fungere i fremtiden.

Sonys tablet-flop
Tablet-markedet er et problem for Sony, der har forsøgt sig med den sammenklappelige tablet Sony Tablet P, samt Sony Tablet S, der har en lidt mere normal facon.

Begge anses for at have floppet i kampen om tablet-brugernes opmærksomhed. Med stillingsnedlæggelserne i den afdeling, der laver tablet-skærme er der meget, der tyder på, at vi kommer til at se en helt anden, og mere konservativ tilgang til tablets fra Sony.

Sonys vanskeligheder vil formodentlig også betyde en mere konservativ kurs i de kommende år.

Det betyder f.eks., at firmaet formodentlig ikke vil kaste sig ind i et kapløb med Microsoft og Nintendo om den næste generation af spilkonsoller, men vente med at udgive PlayStation 4, indtil markedet er helt klar til den.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden