Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storebror. Samsung har haft enorm succes med Galaxy S II, der i 2011 og 2012 har solgt i over 25 millioner eksemplarer. 3. maj præsenteres efterfølgeren, Galaxy S III. (Foto: Philip Jägerstedt / Wikimedia Commons)

Storebror. Samsung har haft enorm succes med Galaxy S II, der i 2011 og 2012 har solgt i over 25 millioner eksemplarer. 3. maj præsenteres efterfølgeren, Galaxy S III. (Foto: Philip Jägerstedt / Wikimedia Commons)

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens næstmest populære smartphone får snart en efterfølger

Et helt nyt design til den populære Samsung Galaxy III vil blive afsløret i London.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens næstmest populære smartphone-model, Samsung Galaxy S II, får nu en efterfølger.

Apples mange søgsmål mod Samsung i forhold til deres design har sat deres præg, og Samsung satser derfor nu på et helt nyt design i Galaxy S-serien.

Præsenteres i London
3. maj er datoen, hvor Samsung har kaldt verdenspressen til London, hvor de vil afsløre den nye Galaxy S-model.

Der har allerede været en del spekulation om denne smartphone, især da Samsung valgte ikke at vise den frem til Mobile World Congress i Barcelona i februar.

Angiveligt var den ikke klar, eller også valgte Samsung at skrue på designet lige til sidste øjeblik for at undgå yderligere retsopgør med Apple, der har sagsøgt sydkoreanerne i flere territorier med anklagen om at Samsung har ”lånt” for meget af designet til Galaxy S-serien, samt tablet-serien Galaxy Tab.

Større skærm i keramisk kasse
Det nye design skulle efter sigende være lavet i noget så kuriøst som keramisk materiale, hvilket er et forholdsvist nyt materialevalg til smartphones.

Det var den sydkoreanske tech-opkomling Pantech, der første gang viste en smartphone-model frem i keramik.

Og nej, der er næppe tale om keramik, der smadrer, når man taber den, men snarere den slags holdbart keramisk materiale, man f.eks. også bruger i tænder.

Ud over, at der kommer et komplet redesign, er det ikke meget, der ellers er sluppet ud om S III. Websitet Boy Genius Report er dem, der har fået fat i flest lækkede rygter. Ifølge deres kilder har Galaxy S III en 1,5 quad-core-processor ombord, hvilket svarer nogenlunde til hvad man finder i mellemkraftige bærbare PC’er i dag.

Altså en rigtig hurtig processor for en smartphone. Derudover skulle Galaxy S III have en enorm skærm på hele 4,8 tommer. Denne skulle dog være i widescreen-format, sådan at den ikke forekommer lige så stor som f.eks. skærmen på Samsungs Galaxy Note, der er over 5 tommer stor.

I stedet spreder tommerne sig over en større højde (eller bredde, hvis man holder smartphonen vandret).

Bedre videochats
Derudover melder Boy Genius Report, at der er tale om en 4G/LTE-telefon, som dermed kan gå på nettet i hastigheder, der overgår mange menneskers kablede bredbåndshastigheder i hjemmet, samt at der er gjort noget særligt ud af kameraet på Galaxy S III.

Kameraet på bagsiden, som man tager billeder med, er på 8 megapixels, hvilket er meget normalt lige nu. Men kameraet foran, som bruges til videochat, er kommet op på to megapixel.

Det betyder, at videochats bliver mere anvendelige, fordi billedkvaliteten på det kamera, der filmer én selv, er højere. Endelig kommer Galaxy S III sandsynligvis med den seneste udgave af Android ombord, med kodenavnet Ice Cream Sandwich.

Selvom Android-telefonerne er langt mere udbredte end iPhones er, så er styresystemet spredt over så mange forskellige modeller, at der ikke rigtig er nogle konkurrenter, der med en enkelt model kommer tæt på Apples smartphone.

Det skulle da lige være Samsung Galaxy S-serien. Den seneste udgave i serien, S II, solgtes i løbet af sidste år i over 20 millioner eksemplarer, hvor iPhone 4 solgtes i 28 millioner eksemplarer. Galaxy S-serien er altså en klar konkurrent til iPhone.

Man kan følge med i pressemødet 3. maj fra London ved at besøge Samsungs Facebook-side for mobiltelefoner: http://www.facebook.com/SamsungMobile


FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden