Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

gør-det-selv. En kabel-tv-kunde har splittet sit tv-signal ud i fire retninger, men splitteren og - især - de fire stik med plastkapperne er så dårligt skærmet mod indstråling, at tv-signalet bliver afbrudt, når der kører bybusser forbi på gaden. Foto: YouSee

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre ud af fire antennekabler kan give sort skærm

75 procent af kablerne i butikkerne vil give forstyrrelser hos kabel-tv-kunderne.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre end hver fjerde antennekabel er godt nok til at se tv helt uden forstyrrelser af billedet på danske tv-skærme.

Det viser undersøgelser, som YouSee har lavet af i alt 42 såkaldte mellemkabler, kabler der er beregnet til at lede signalet fra stikket i væggen og frem til tv-skærmen.

Kun 10 ud af de 42 kabler levede op til kravene om beskyttelse mod udefrakommende signaler, der kan forstyrre billedet på tv-skærmen. Det kan være signaler fra mobiltelefoner, trådløse telefoner eller fra kommunikationssystemet i en forbikørende bus.

Sort skærm Det vil sige, at tusindvis af danske modtagere af digitalt tv jævnligt risikerer forstyrrelser på tv-skærmen i form af pixelering eller simpelthen sort skærm i kortere eller længere perioder.

LÆS ARTIKEL

Det er særligt modtagere af digitalt tv, der kan blive generet af indstrømmende signaler, og det problem vokser sammen med antallet af danskere, der stopper med at se analogt fjernsyn og går over til digitale tv-signaler.

Især i 2013 regner både Stofa og YouSee og Branchen Forbruger Elektronik (BFE) med, at risikoen for forstyrrelser bliver større, når Folketingets beslutning om at skifte placering for signaler i det mobile bredbånd træder i kraft.

For fra det tidspunkt er det ikke kun mobiltelefoner og forbikørende busser, der kan forstyrre tv-signalerne i antennekablerne. Fra det tidspunkt skal der sendes signaler i det mobile bredbånd i frekvenser, som ligger meget tæt op af de frekvenser, tv-signalerne anvender.

I YouSees undersøgelser af antennekablerne viste det sig, at 18 ud af de 42 undersøgte kabler er så dårligt afskærmede, at YouSee har givet dem en sur smiley, og 14 har fået en mellemfornøjet. Ingen af de 32 kabler kan leve op til kravene fra YouSee til afskærmning mod signaler udefra.

»Omfanget af, hvor mange kabler der ikke var tætte over for radiobølger, har overrasket os,« siger produktchef i Yousee, Carl Henrik Sander.

Derfor anbefaler både han og kabel-tv-konkurrenten Stofa, at man holder sig til at købe kabler, som er mærket enten af YouSee eller Stofa.

Det er nemlig ikke muligt for den almindelige forbruger at skelne mellem de gode og de dårlige kabler. De kan se nøjagtig ens ud. Og prisen er ifølge Carl Henrik Sander heller ikke en rettesnor. Man kan ikke se, om kablet til 300 kroner er noget skidt, eller om det til 30 kroner er i orden.

»Mange af de kabler, vi har godkendt, er ikke blandt de dyre«, fortæller han.

Direktør for Yousee Operations, Mads Arnbjørn Rasmussen, fortæller, at YouSee tager en risiko ved at gå ud og kvalitetsstemple andre leverandørers produkter, og at det ikke er noget, selskabet tjener på.

De to selskaber stiller de samme krav til kvaliteten, og køber man enten et Stofa Approved eller et YouSee Ready kabel, skulle man ikke få problemer fra den kant.

Men hvad så med at købe såkaldte guldkabler?

Guldkabler hjælper ikke

»Det vil ikke have nogen virkning«, fortæller Gert Petersen, der har stået for YouSAees afprøvninger af antennekablerne.

Han forklarer, at de guldbelagte kabler kan være gode, hvis man bruger dem til hifi-lydanlægget. Guldlaget forhindrer korrosion på stikket og sikrer derfor den bedste forbindelse mellem kabel og for eksempel forstærkeren.

LÆS OGSÅ

»Men guldbelagte kabler har ingen effekt, når vi taler om tv-signaler. Tv-signaler har så høj en frekvens, at signalerne ikke bliver påvirket af, at der måske er lidt belægninger på kabelstikket. Anderledes forholder det sig med signaler med lav frekevens som for eksempel signaler til højttaleren. Her vil guldbelægningen måske have en effekt«, siger Gert Petersen.

Han tilføjer, at selv om et kabel har en guldbelægning på stikket, siger det ikke noget om, hvorvidt kablet er ordentligt afskærmet mod indstråling af andre radiobølger, der kan forstyrre tv-signalerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden