sårbar. Samsungs Galaxy S er den 8. mest usikre smartphone siden starten af 2010, fortæller sikkerhedsfirmaet Bit9.

sårbar. Samsungs Galaxy S er den 8. mest usikre smartphone siden starten af 2010, fortæller sikkerhedsfirmaet Bit9.

Forbrugerelektronik

Her er de 12 mest usikre smartphones

Her er de smartphones med størst risiko for at få stjålet personlige data.

Forbrugerelektronik

Hvilken smartphone udsætter sin bruger for den største risiko for at få stjålet data, der kan føre til identitetstyveri og anden form for svindel?

Det har det amerikanske sikkerhedsfirma Bit9 lavet en liste over, skriver netmagasinet Infoworld.com.

Samsung, HTC og Sony Ericsson øverst

Øverst på listen ligger smartphones fra Samsung (Galaxy Mini), HTC (Desire) og Sony Ericsson (Xperia X10) - alle kendte og populære modeller på det danske marked også.

LÆS ARTIKEL

Men det stopper ikke der. For listen indeholder udbredte smartphones som HTC Wildfire, LG Optimus S, Samsung Galaxy S osv, og kendetegnende for dem er, at de alle er Android-telefoner.

Det sparker til debatten om sikkerheden på Googles Android-styresystem, især i forbindelse med de sårbarheder, brugerne af telefonerne udsættes for, når producenterne af telefonerne ikke udsender de nyeste opdateringer af styresystemet Android, når de bliver tilgængelige.

Her er de 12 smartphones listet efter, hvor sårbare Bit9 mener de er:

1. Samsung Galaxy Mini

2. 2 HTC Desire

3. Sony Ericsson Xperia X10

4. Sanyo Zio

5. HTC Wildfire

6. Samsung Epic 4G

7. LG Optimus S

8. Samsung Galaxy S

9. Motorola Droid X

10. LG Optimus One

11. Motorola Droid 2

12. HTC Evo 4G

Samsungs Galaxy Mini blev for eksempel lanceret i april i år men var - og er - baseret på en version af Android styresystemet, som på det tidspunkt var 11 måneder gammelt.

»Versionen var Android 2.2, men den kunne have været version 2.3.3 eller 2.3.4«, siger Harry Svedlove, der er Bit9's teknologichef.

Han mener, at 56 procent af samtlige Android smartphones på markedet i dag kører med en forældet Android-version, og at de derfor er usikre.

Apples enheder, iPhone, iPad og iPod Touch ville ifølge Harry Svedlove også ligge langt oppe på listen over sårbare enheder, havde det ikke været for den seneste opdatering af de nyere enheder med IOS5.

Apple fortjener ifølge Harry Svedlove »hædrende omtale«, fordi selskabet nu har indført effektive opdateringsmetoder til de nyere enheder. Indtil lanceringen af iPhione 4S og IOS5 havde Apple også »en sørgeligt ineffektiv softwareopdaterings model«.

I følge Bit9's undersøgelse, ( se den her) er det ofte Samsung, HTC, Motorola og LG, der lancerer nye smartphones med Android-versioner, der allerede på det tidspunkt er forældede, og selskaberne er desuden meget sløve til at opdatere til de seneste versioner af styresystemet på de smartphones, der allerede er på markedet.

»Det forøger riskoen for såkaldt malware eller andre typer angreb«, siger Harry Svedlove.

»Undersøgelsen er værdifuld, fordi den kan øge bevidstheden om (...) hvordan teleselskaberne og telefonproducenterne undlader effektivt at håndtere processen med at holde softwaren opdateret«, siger han.

»Udfordringen i Androids system er, at det er utrolig fragmenteret, og fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er systemet brudt sammen«, siger Harry Svedlove.

Han indrømmer, at alle operativsystemer har sårbarheder, men understreger, at det, det gælder om er, hvor hurtigt og effektivt software bliver opdateret.

Bit9's analyse har kun forholdt sig til smartphones, der er lanceret i år og i 2010. Ingen ældre smartphones er altså med i undersøgelsen.

BlackBerry fra den canadiske producent RIM er heller ikke taget med i undersøgelsen med den begrundelse, at Apples iOS og Android nu tilsammen dækker 80 procent af markedet for styresystemer til smartphones.

Begrundelsen for at smartphones med Windows Mobile styresystemet ikke er med, er det samme. Markedsandelen er her nede på omkring fem procent.

Bit9 opfatter smartphones som den næste generation af bærbare computere. Men sikkerhedsfirmaet påpeger, at producenternes og teleselskabernes fordeling af opgaver imellem sig har skabt et kaotisk og usikkert miljø, hvor det kan tage flere måneder for vigtige opdateringer at blive distribueret, hvis de overhovedet bliver det.

På den anden side roser firmaet Android-systemet for at være en åben platform, der har skabt innovation og kreativitet i udviklingen af mobile enheder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden