advarsel. Allerede natten til mandag sendte teleselskabet M1 en rykker ud til en tredjedel af sine kunder, der tilsyneladende ikke havde betalt deres regning.
Foto: THOMAS BORBERG

advarsel. Allerede natten til mandag sendte teleselskabet M1 en rykker ud til en tredjedel af sine kunder, der tilsyneladende ikke havde betalt deres regning.

Forbrugerelektronik

Teleselskab smider hver tredje af sine kunder af nettet

Kunder fik rykkere, selv om de havde betalt. Siden blev de smidt af nettet.

Forbrugerelektronik

Mellem 35.000 og 45.000 kunder hos mobilselskabet M1 mistede i går forbindelsen, efter at selskabet M1 opdaterede sit betalingssystem. Det nye system troede, de ikke havde betalt regningen.

De mange kunder hos telselskabet, som ifølge IT- og Telestyrelsens seneste statistik har 145.000 kunder, blev ved en fejl koblet af nettet natten til onsdag i forbindelse med, at selskabet skiftede det gamle betalingssystem ud til et, der skal give kunderne en løbende saldo.

God tid til at fatte mistanke

Selskabet havde ellers haft forholdsvis god tid til at fatte mistanke om, at noget var helt galt.

For de mange kunder, som udgør næsten en tredjedel af M1's samlede antal kunder, fik allerede natten til mandag den første mail med en rykker, fordi det nye betalingsystem åbenbart havde registreret, at de ikke havde betalt deres regning.

LÆS ARTIKEL

I mailen fremgår det, at kunderne kan undgå at blive smidt af systemet, hvis de skynder sig at betale regningen, hvilket et uvist antal har gjort, selvom de altså intet skyldte.

Og et eller andet opdager M1 da også, for omkring middagstid mandag sender selskabet en mail ud til kunderne med en beklagelse og en besked om, at de har fået en forkert rykker, som de skal se bort fra.

Alligevel smed det nye betalingssystem de mange kunder af nettet. Det begyndte onsdag aften, hvor mange ikke kunne bruge deres telefon, og i løbet af natten blev ialt mellem 35.000 og 45.000 kunder smidt helt af.

Siden har kunderne fået en besked fra M1 om, at hvis de har betalt deres regning to gange for at undgå at blive smidt af (og altså alligevel blev det) vil M1 forsøge at returnere pengene så hurtigt som muligt.

»Jeg synes, det er rigtig træls og superærgerligt for kunderne, at de skal undvære deres telefonforbindelse, og det er superærgerligt for os, at vi går glip af den omsætning, som ligger på de ramte kunder«, siger M1’s direktør, Bo Abrahamsen, til Version2.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce