Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
OPDATERING. Joe Balfiore fra Microsoft viste den nye Windows Phone 8-startskærm frem fra sin egen telefon.

OPDATERING. Joe Balfiore fra Microsoft viste den nye Windows Phone 8-startskærm frem fra sin egen telefon.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan den nye Windows Phone 8

Microsoft løftede onsdag aften sløret for den kommende opdatering af deres telefoner.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var den anden store Microsoft-event på bare to dage.

Efter at have afsløret tablet’en Surface i mandags, afholdt tech-giganten et tre timer langt ’Windows Phone 8 Summit’ onsdag aften dansk tid, hvor de viste den seneste version af deres Windows Phone-software frem for journalister og software-udviklere. Og den indeholdt en række interessante nyheder.

Vent med at købe Går man og overvejer at købe en Windows Phone, vil det være en god idé at vente til Windows Phone 8 kommer. De Windows Phones, der er på markedet nu, kan nemlig kun opgraderes med nogle af de funktioner, som Windows Phone 8 understøtter. Derfor kan det bedre betale sig at vente og så købe en ægte Windows Phone 8-telefon.

Spilredaktør Thomas Vigild mener, at vores adfærd vil ændre sig med Microsofts Surface. Kilde: Politiken.tv/Microsoft

Der, hvor Windows Phone adskiller sig mest fra konkurrenterne, er på startskærmen. Når man låser den op, bliver man mødt af en række såkaldte Live Tiles, der ikke bare fungerer som knapper til at starte apps, men også viser information fra app’en på selve knappen. Vejr-app-knappen viser temperaturen, kalender-app-knappen, hvad du skal lave i dag og så fremdeles.

Men med Windows Phone 8 skruer Microsoft op for startskærmens evner. Nu kan du selv skrue endnu mere på startskærmen, justere knappernes størrelse og farver, bestemme, hvor mange knapper, du vil have på fronten med videre. Det er helt op til brugeren, om skærmen skal være overlæsset med knapper eller helt enkel.

Microsofts digitale tegnebog
Det blev også afsløret, at Windows Phone fremover vil understøtte NFC-teknolgi. Near Field Communication er den nye teknologi, hvormed din telefon kan virke som betalingsmiddel eller portal til andre oplevelser. Det sidste tilfælde blev demonstreret af Microsoft ved at Joe Belfiore fra firmaet holdt sin Windows Phone op til en reklame i et trykt magasin. Telefonen kunne så registrere, hvad det var for en reklame på ingen tid og spørge Belfiore, om han vil vide mere om produktet i reklamen.

Dette princip bliver særligt nyttigt, når det gælder visitkort, en funktion, som Microsoft også viste frem. Hvis man har et visitkort med en såkaldt NFC-tag påsat, behøver man kun ét kort. For så kan alle andre nemlig bare tage deres NFC-telefoner og holde dem på til kortet, og så vil de automatisk få alle dine kontaktinformationer overført.

Det er det samme princip, Microsoft nu også understøtter med betalingskort. Med den såkaldte Wallet Hub vil du kunne bruge din Windows Phone i stedet for et kreditkort ved bare at holde den hen til dankortterminalen. Du slipper ikke bare for at slæbe rundt på både telefon OG kreditkort, du kan også få tilbud og rabatter, du f.eks. har modtaget på email, fra direkte ved betalingen.

Google har lanceret et lignende system, men Microsoft gjorde meget ud af, at deres system adskilte sig fra Googles ved ikke at være afhængig af hardware i selve telefonen. I stedet er det SIM-kortet i telefonen, der lagrer sikkerhedsinformationerne. På den måde kan man skifte telefon uden at skulle sætte sin digitale tegnebog op forfra. Det bliver i øvrigt franskmændene, der først får glæde af den nye tjeneste, mens resten af verden følger med i løbet af 2013.

Wallet Hub kan i øvrigt også holde styr på alle de andre medlemskort, du render rundt med i pungen, lige fra medlemskortet til fitness-centeret til rabatkortet hos din lokale kaffepusher.

Nokia-kort og hukommelseskort
En ting, der vil glæde mange nuværende Windows Phone-ejere, er at Windows Phone 8 vil komme med Nokias kort-apps som standard. Og ikke bare på Nokia-telefoner. På den måde vil f.eks. ejere af Windows Phone 8-telefoner fra HTC kunne bruge Nokias populære navigationskort til at finde rundt med, og det gælder også, når man er udenfor dækning.

Kortene kan nemlig gemmes lokalt til telefonen, så man slipper for at downloade dem, mens man kører. At Nokia-kortene nu bliver fast ejendom på Windows Phones er et udtryk for det fortsat tættere og tættere samarbejde mellem finnerne og Microsoft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden type kort, der bliver korrekt understøttet på Windows Phone for første gang, er MicroSD-kort. De små hukommelseskort kan bruges til at udvide hukommelsen på telefonerne med, og selvom der har været enkelte Windows Phone-modeller med en port til disse kort, har det aldrig fungeret ordentligt. Det kommer det til fra Windows Phone 8.

Microsofts partnere i erhvervslivet er heller ikke blevet glemt i Windows Phone 8. Fremover vil der kunne sættes flere sikkerhedsparametre i spil, så IT-chefer verden rundt tør give sig i kast med at integrere Windows Phone i deres IT-systemer.

Et indvendigt boost
Men det er på indersiden, at de største forandringer finder sted i Windows Phone 8. Det får naturligvis stor betydning for brugeroplevelsen, men først og fremmest har Microsoft opgraderet Windows Phone-softwaren for at være foran Apple, men tilstrækkeligt nede i feltet til ikke at skulle konkurrere på hurtigst og størst hardware, som typisk findes på Android-telefoner i disse dage.

Derfor var det heller ikke bersærkergang Microsoft i pixels, der karakteriserede Microsofts valg af nye skærm-opløsninger. Windows Phone 8 kommer til at kunne understøtte skærmopløsninger på op til 1280x768, hvilket er en anelse defensivt. Når Windows Phone 8 kommer på banen til efteråret sammen med de øvrige Windows 8-produkter, vil Android-telefonmagere som Samsung, LG og HTC formodentlig allerede være i gang med at forberede lanceringen af smartphones med skærm i fuld HD-opløsning, altså 1920x1080 pixels.

Microsoft har valgt, ligesom Apple, ikke at deltage i dette kapacitets-kapløb, og satser i stedet på at give den brede brugermasse en god oplevelse. Det er også derfor, at det først er med Windows Phone 8, at Windows Phones kan understøtte de dobbeltkernede dual-core-processorer, som Android-telefonerne har haft ombord i et års tid. Mange af dem er nu oppe på fire kerner.

Flere apps

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det, som nok giver de fleste udviklere og programmører våde drømme, er at Windows Phone 8 er baseret på nøjagtig den samme kodekerne som Windows 8. Med andre ord er det basalt set den samme software, der kører på tablets, på PC’er og på smartphonen, med kun små variationer til forskel. Det betyder, at mange af de apps, der kører på PC-platformen også vil kunne køre på telefon og tablet, med kun meget små ændringer. Og inkluderingen af muligheden for at kode i det, der hedder Native Code, gør det nemmere for programmørerne at flytte apps fra Android og iPhone over til Windows Phone, samt at programmere nogle spil, der ser lige så godt ud som på en PC.

Det sidste skulle være med til at øge udbuddet af apps i Windows Marketplace, hvilket mange går og venter på.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden