Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LYSSTÆRK. Den nye Kindle Paperwhite har lys indbygget og en skærm, der er næsten så hvid som et stykke papir.

LYSSTÆRK. Den nye Kindle Paperwhite har lys indbygget og en skærm, der er næsten så hvid som et stykke papir.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny 'papirhvid' Kindle imponerer med indbygget lys

Amazon har præsenteret en række nye tablets. Kindlen var den største nyhed.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange danskere har allerede fundet ud af fordelene ved Amazons e-læser, Kindle. E-læseren, der kan købes fra Amazons amerikanske eller britiske webbutik, benytter sig af elektronisk blæk til at bringe teksten frem på skærmen. Og nu er der endelig kommet én med lys i.

På et pressemøde torsdag aften dansk tid afslørede Amazon en række nye tablets i deres Kindle-serie. Men for de fleste var den største nyhed den nye e-læser, Kindle Paperwhite, der for første gang introducerer en lyskilde i en Kindle.

LÆS OGSÅ

Fordelen ved en e-læser, der bruger elektronisk blæk frem for en tablet med en LED-skærm, er at teksten står helt krystalklart og en e-læser er derfor nemmere at læse på igennem længere tid. Kontrasten mellem baggrund og bogstav er næsten lige så skarp som på en rigtig bogside af papir, og det gør ikke én træt i øjnene på samme måde som en skærm på en tablet.

En anden fordel er, at en skærm på f.eks. en Kindle ikke har noget genskin, så man kan uden problemer læse på den udenfor i dagslys under solen, hvilket er langt sværere på en tablet. Men ulempen ved netop dette, er at man skal have en lampe tændt, hvis man vil læse på den i mørke.

Indtil videre har producenter af e-læsere løst dette på kreative måder, for eksempel ved at indbygge lamper i etuier til e-læserne. På denne måde kan man læse på sin e-læser i sengen om aftenen, mens ens partner ligger og sover i mørket ved siden af. Men det ville jo være smartere, hvis lyset var indbygget.

Masser af batteri-liv
Derfor lancerede Amazons konkurrent, Barnes & Noble tidligere på året en udgave af deres populære e-læser, Nook, der havde en lampe bygget in under kanten i toppen af skærmen. Men Amazon har lige taget den tanke et skridt videre.

Ved at indbygge lyset i hele kanten rundt om Kindle Paperwhites skærm, er det lykkedes Amazon at skabe en baggrund til det elektroniske blæk, der som navnet antyder, er helt papir-hvidt. Det bringer den elektroniske bog-oplevelse endnu tættere på oplevelsen af at læse en rigtig bog.

At der nu er kommet lys i, gør ifølge Amazon ikke noget ved batteri-levetiden, der skulle være på op til otte uger med lyset tændt hele tiden.

Kindle Paperwhite bliver tilgængelig på Amazon 1. oktober til en pris på omkring 1000 kroner for udgaven uden 3G-telefoni indbygget.

Ny tablets - men næppe i Danmark

Ud over Kindle Paperwhite afslørede Amazon også en række nye Android-tablets i serien Kindle Fire. Der er tale om to tablets i to skærmstørrelser, 7 tommer og 8.9 tommer. De nye modeller har fået efternavnet ”HD” og som dette antyder, er skærmkvaliteten kommet op i high-definition. Det betyder en opløsning i fuld HD/1080p på modellen med 8.9-tommers skærm og 720p på 7-tommer-versionen.

Kindle Fire-serien er dog ikke tilgængelig i Danmark, og der skal ret meget besvær til, før man kan få lov at købe dem på Amazon og få dem sendt hertil.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden