Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Søren Dilling
Foto: Søren Dilling

messeliv. Trods høj sol udenfor og temperaturer på op mod 15 grader, er det indenfor på de omkring 170.000 kvadratmeter, gæsterne flokkes.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er messen, der gemmer på din nye fladskærm

Forbrugerelektronikmesse med besøgsrekord er lukket land for offentligheden.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største forbrugerelektronikmesse, der åbnede i går i Las Vegas, har i disse dage besøg af 150.000 mennesker. Og alligevel er det en lukket forsamling.

For selv om du stiller op og vil betale for entreen, får du ikke mulighed for at se de 3.250 udstillingsstande med et mylder af forskellige produkter.

25 kilometer stande Og selv om det ville kræve en gåtur på 24 kilometer at skridte standene af, er det alligevel kun medlemmer i branchen og udvalgte medier, der får lov at komme indenfor i de hellige haller i Las Vegas Convention Center, hvor den traditionelle messe har holdt til i årevis.

Gæsterne domineres af amerikanske branche- og mediefolk, men 35.000 ud af de 150.000 er besøgende fra 150 andre lande, og de skal alle dele et rekordstort udstillingsareal på 1,9 millioner kvadratfod svarende til 174.000 kvadratmeter.

Det giver lidt over én kvadratmeter per besøgende, hvis de alle er der på samme tid. Og det føles sådan for det meste.

LÆS ARTIKEL

Alene fra Danmark er der mødt op imod 50 mediefolk frem. Men den største gruppe på messen er branchens egne folk, der er hyret til at præsentere firmaets stand og produkter, men som også ved enhver lejlighed er på nysgerrig vandring for at spotte konkurrenterne frembringelser.

Apple bliver væk
Et af de største firmaer på messen er sydkoreanske Samsung Electronics med sit store repertoire af både hvidevarer og forbrugerelektronik i form af smartphones, fladskærme, lydsystemer, kameraer, kølefryseskabe og så videre.

Men selv om besøgstallet og antallet af firmaer er imponerende, er det faktisk ikke alle de store firmaer i branchen, der deltager.

Apple har for eksempel aldrig været med på messen, Microsoft er så småt på vej ud, selvom topchef Steve Ballmer har meldt sig som taler på messen, og heller ikke andre store, toneangivende firmaer som Amazon, Google og Facebook kan man finde på messen.

Kæmpe avis
Alligevel er det imponerende tal og data, man kan grave op, uanset hvilket hjørne af CES, man graver eller traver i.

CES er den største messe i Las Vegas Convention Center, så stor, at den tager 18 dage at stille op, afholde og pille ned igen.

Den daglige gratis avis, Daily, som er messearragørens officielle, ville få enhver dansk avisejer til at kigge misundeligt på antallet af sider og annoncer.

På forsiden er der tirsdag en henvisning til Sonys lancering af blandt andet det nye videoformat 4K. Selve historien kan man finde på siden 198.

Lidt nyt til amerikanerne
Avisen fortalte også i går, at den amerikanske forbrugerelektronikbranche forventer at sælge varer til amerikanerne for op imod 210 milliarder dollars i 2013.

Det svarer til næsten 1.200 milliarder danske kroner eller 1,2 billioner kroner. Det er en stigning på næsten tre procent i forhold til 2012, som dog også lidt endnu er et forventet tal.

Men de plejer ikke at overdrive forventningerne. De konkrete regnskabstal fra de foregående år viser, at resultaterne i branchen er steget støt og kraftigt bortset fra et fald fra 2008 til 2009.

15 grader i Vegas

Men overordnet er salget steget fra 181 milliarder dollars i 2008 til næsten 195 milliarder i 2011, som er det seneste år, der findes validerede tal for.

Tidspunktet for messen er som altid de første dage af januar, hvor vejret i Las Vegas ifølge de lokale er hundekoldt, men hvor mange tilrejsende nyder godt af næsten konstant høj sol og temperaturer, der kan nå op på 15 grader på en varm dag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden