Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

OPKALD. I fremtiden kan det være, at telefonnummeret én gang for alle kan aflives og erstattes med dit navn. (Foto: Sprint USA)

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye telefonnumre på vej i USA: Ring lige * * pizza

En ny, amerikansk tjeneste kan erstatte telefonnumre med navne.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad de der bogstaver laver på tasterne på din telefon, så er der en enkelt forklaring.

Før de blev brugt til SMS’er, blev bogstaverne på tasterne brugt til at forenkle telefonnumre med i USA.

Således kan man stadig ringe til 1-800-Flowers (tasterne 3569377), hvis man gerne vil bestille blomster, eller 1-800-dentist for at finde den nærmeste tandlæge.

Men nu går denne tendens et skridt videre. Fremover kan det være, vi helt kan droppe telefonnumrene.

To stjerner og dit navn En ny tjeneste, StarStar.co, tilbyder nemlig nu virksomheder, at de kan få et telefonnummer, der består af to stjerner og et hvilket som helst ord. Det kunne for eksempel være, at Politiken således skiftede hovednummeret ud med **Politiken eller **Tjek, hvis man gerne vil ringe direkte ind til Tjek.dks redaktion.

Ordene bliver, ligesom når man SMS’er, dannet af bogstaverne på nummertasterne. Men der, hvor denne mulighed for alvor får betydning, er naturligvis, når private mennesker også får adgang til tjenesten. Og det er det, der netop er sket i USA.

Nu også til private

Teleselskabet Sprint, der er USA's tredjestørste mobiltelefoni-udbyder, har netop givet deres kunder adgang til StarStar-tjenesten under navnet **Me. For tre dollar – ca. 17 kroner – om måneden kan Sprint-kunder nu få et telefonnummer, der hedder **Joe eller **Anna i stedet for de almindelige 10-cifrede numre, som man ellers bruger i det amerikanske.

LÆS OGSÅ

I vore dage er det sjældent at man husker telefonnumre. Man koder dem som regel ind i sin mobiltelefon og så kigger man bare efter navnet, når man skal ringe til nogen. Men selv dette led kan man måske springe over, hvis **-fænomenet bliver en trend og tendensen spreder sig.

Under alle omstændigheder bliver det nemmere at give folk ens telefonnummer, og visitkort bliver knapt så forvirrende. Indtil videre er tjenesten kun tilgængelig i USA, men går det hen og bliver populært, vil det uden tvivl sprede sig til resten af verden.

Og så kan telefonnummerets tid være ovre for altid.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden