Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

PAUSE. Sille Amalie Andersen og Frederikke Arentz (th.) fra Rysensteen Gymnasium tjekker mobilen, når de har frikvarter. Og når de ikke har frikvarter. Henvendelser fra familien har førsteprioritet.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

16-årige Frederikke har altid mobilen tændt: »Hvad nu, hvis det var vigtigt?«

Hvis ens far skriver midt i kemitimen, skal man ringe hjem, mener elever.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Frederikke Arentz kommer hjem efter en lang dag på Rysensteen Gymnasium i København, kan hun somme tider finde overskud til at træne efter en motionsapplikation på sin iPhone. Hun sætter mobilen til en højttaler og hører musik via en radioapp, mens telefonen instruerer hende i øvelser på gulv.

Men selv om hendes forældre er væk i øjeblikket, og hun er alene hjemme i nogle dage, bliver hun forstyrret, når hun træner.

»Hvis man får en besked imens, stopper musikken, og der kommer sådan en lyd: dum-dum. Det kan godt være lidt irriterende«, siger hun.

Gør det uden at tænke over det
Den blonde 16-årige gymnasieelev er i sort tøj og matchende Converse-sko og har taget plads i solen foran skolen. Det er spisefrikvarter, piger og drenge myldrer ud, og mens nogle finder plastikbokse frem med salat og bulgur eller middagsrester fra i går, indleder andre pausen med at hive mobilen op af lommen.

Er der sket noget, siden sidst de kiggede?

»Det er bare en vane«, som en pige forklarer. Hun ved egentlig ikke, hvorfor hun tog den frem nu.

»Jeg gør det tit uden at tænke over det«, siger hun.

LÆS OGSÅ Smartphonen er en indbygget del af denne generations liv. Flere forskere har tidligere beskrevet den som en slags forlængelse af kroppen. Men den nye kropsdel kan virke stressende og stjæler ens koncentration, viser et speciale fra Syddansk Universitet. Frederikke Arentz og klassekammerat Sille Amalie Andersen føler sig nu ikke stresset generelt. Men de kan godt genkende afhandlingens pointer om, at telefonen hakker hverdagen op i bidder, fordi man konstant bliver afbrudt. »Hvis man får en sms, og man ikke læser den med det samme, bliver telefonen ved med at brumme, indtil man åbner den. Det er superirriterende«, konstaterer Sille og vender sin iPhone i hånden.



For det meste reagerer pigerne da også, så snart telefonen gør opmærksom på sig selv. Det gør den for eksempel, hvis der kommer en mail, en sms eller en Facebookbesked.

Eller det sidste nye: En såkaldt snap, hvor man tager et foto med mobilen, skriver en kort besked og sender den til sin ven, som får den at se i 10 sekunder, hvorefter den forsvinder for altid.

»Man ser altid lige efter, hvad det er. Hvad nu, hvis det var vigtigt?«, som Frederikke siger.

Man ser, om der er sket noget
Både hun og Sille lægger typisk telefonen på bordet ved siden af sig, når de har time, læser lektier eller sidder og snakker med nogen. Eller de har den i den yderste lomme i tasken, så de kan høre den vibrere, hvis noget tikker ind.

»Man tager den tit lige frem og tjekker, hvad det er. Og hvis man har været ude af rummet og kommer tilbage, ser man også lige, om der er sket noget«, forklarer de.

Men selv om undersøgelsen viser, at flertallet jævnligt bruger telefonen, når de har undervisning, er på toilettet, ser fjernsyn, læser lektier eller sidder i en større gruppe, er der grænser for, hvornår man må svare på beskeder, synes Frederikke Arentz og Sille Amalie Andersen.

Når man spiser aftensmad derhjemme, har undervisning eller sidder og taler med én person, skal man ikke sidde og svare på »useriøse« beskeder. Det er for eksempel dem, hvor ens veninde bare spørger »Hvordan går det?«.

»Det er respektløst«, mener Frederikke.

Velkomne afbrydelser

Nogle afsendere er dog vigtigere end andre. »De vigtigste beskeder er nok dem, der kommer fra ens familie. Hvis ens far skriver, at man skal ringe, for eksempel. Man kan hurtigt fornemme, om det er vigtigt at svare hurtigt, eller om man kan vente, til man har pause«, siger Sille, som vurderer, at hun mest bruger sin telefon til konkrete ting som at lave aftaler med folk. En gang imellem er de brummende forstyrrelser dog nærmest en lettelse, mener Frederikke: »Hvis man sidder og laver lektier, og det er lidt tungt, kan det være meget rart, at man lige skal svare på en besked«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden