Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Google Glass
Foto: Google Glass

FORSVAR. »Der er mange enheder på markedet i dag til folk, der ønsker at optage hele ens dag, men Glass er simpelthen bare ikke en af dem«, siger Google, som forsvar for deres 'brille'.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google svarer igen på kritik: Glass-brillen kan ikke bruges til overvågning

Søgegiganten har lagt nye informationer ud, der viser deres synspunkt i debatten.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige siden Googles intelligente Glass-brille kom i hænderne på andre end Googles egne medarbejdere, har den været skydeskive for en hel del kritik.

Fordi brillen har et kamera indbygget, der kan filme hvor som helst og når som helst, har der lydt protester over muligheden for uberettiget overvågning.

Det har fået flere offentlige mødesteder i USA, herunder en del barer, til at forbyde brugen af Glass på stedet. Men nu svarer Google på kritikken.

Har »tænkt over« privatlivets fred

I en post på Googles Glass-blog har firmaet nu lagt en FAQ ud med svar på de oftest stillede spørgsmål. Og mange af dem handler netop om, hvordan Glass-brillen rent faktisk fungerer i forhold til overvågning.

Svarene kommer på baggrund af erfaringer med de cirka 10.000 Glass-briller, der p.t. er i omløb blandt programmører og udviklere.

En af de ting, Google svarer på, er hvad i alverden man egentlig skal bruge Glass til. Her lyder svaret, at Glass forsøger at få folk til at lade være med at gå rundt og kigge på deres telefon hele tiden:

»Nu om dage vil de fleste mennesker sikkert være enige i, at de tager deres mobiltelefon frem alt for ofte…Glass giver dig kontol over teknologien gennem en simpel, elegant og håndfri oplevelse, der kun er til stede, når du skal bruge den«.

Google synes dog at glide af på spørgsmålet om privatlivsrettigheder. På spørgsmålet om, hvorvidt firmaet overvejede privatlivs-problematikken, da de skabte Glass, svarer de:

»Absolut. Vi ved at ny teknologi altid skaber nye udfordringer, og det tænkte vi meget over, da vi designede Glass«.

Google svarer dog ikke på, hvad resultatet af deres overvejelser blev.

Kan »kun« optage video i 45 minutter
Google forsøger dog at berolige folk, der er urolige for at blive filmet ufrivilligt med Google Glass-briller, der sidder på hovedet af en fremmed person. Ifølge Google har Glass nemlig kun begrænset mulighed for at optage video:

»Glass er sat til kun at optage 10 sekunder ad gangen som standard. Du kan dog optage i længere tid, men batteriet kan kun holde til 45 minutters optagelse på en opladning«.

Google nægter ligefrem, at Glass kan bruges til at optage hele ens liv:

»Der er mange enheder på markedet i dag til folk, der ønsker at optage hele ens dag, men Glass er simpelthen bare ikke en af dem«.

Google mener også, at det er ganske tydeligt, når en anden person optager video eller tager billeder med Glass:

»Først og fremmest lyser skærmen op, når man optager video eller tager et billede. Dernæst skal brugeren afgive en talekommando...eller trykke på en knap på toppen af Glass-brillen. I alle tre tilfælde gøres det klart for de omkringstående, hvad brugeren er ifærd med«.

Den kommende Glass-etikette
Og så er der spørgsmålet om de mange forbud, Glass er blevet mødt med. Google forventer, at en etikette vil udvikle sig omkring brugen af Glass:

»Hvad enten, der er tale om mobiltelefoner, tablets eller computere i ens påklædning, er det klart at der er nogle steder, hvor det ikke er i orden at bruge denne slags enheder. For eksempel kan du ikke tage mobilfotos på casinoer eller tale i telefon i biografer«.

Google understreger også, at Glass-brillen indtil videre kun er tilgængelig i USA.

Hvis du vil læse Googles svar på de mange spørgsmål, kan du læse med HER (eksternt link).

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden