Forbrugerelektronik

Sony tager undervandsvåben i brug i mobilkrigen

Den nye smartphone fra Sony kan tåle vand ned til halvanden meter.

Forbrugerelektronik

Med en dykker i et akvarium lancerede Sony deres nye smartphone, der kan tåle regn, vand og tilmed en undervandstur ned til halvanden meter.

Sony forsøger da også at sælge den som en telefon, der er god i lande, hvor det regner meget.

Ud over at kunne tage billeder under vand satser Sony på, at telefonen med sin optik og sine 20.7 megapixel kan give konkurrenter baghjul på kamerakvaliteten.

Hvis du ydermere ønsker at bruge din smartphone, som et kamera på højde med Sonys eget Cybershot-kamera, kan du investere i en ekstern linse, som fungerer til alle smartphones.

SE OGSÅ

Sony fremviste stolt deres nyeste smartphone onsdag i Berlin.

Op mod en kvart million mennesker besøger i de kommende dage den store IFA-teknologimesse i Berlin.

Onsdag blev de hungrende gadget-fans præsenteret for Sonys længe ventede Xperia Z1. Til de, der ikke er klar over det, så er Xperia Z1 en smartphone, og Sony lover, at den interaktive oplevelse er blevet mærkbart forbederet, når man iøvrigt kigger på den fem tommer store skærm med full HD.

Men det helt store fokus var på kameraet med linse, der kan sættes på telefonen og give den bedste fotokvalitet i en smartphone nogensinde.

Helt på højde med Sonys eget Cybershot-kamera. Men dette kamera vil formentlig kunne kombineres med en hvilken som helst smartphone og ikke blot Sonys egne modeller.

Kilde: Ritzau/Ap

Folkene bag telefonen har også indlejret en lille funktion i kameraet, der gør det muligt at fange hurtige øjeblikke.

Xperia Z1 sørger nemlig for at tage billeder i sekundet før og efter, du har trykket på udløseren. Helt nøjagtigt 61 billeder som du efterfølgende kan vælge i mellem, så du populært sagt kan spole frem eller tilbage til netop den situation, som du ville have foreviget.

Sony præsenterede deres nye telefon Xperia Z1 på London's Gadget Show, men allerede fra oktober har den været tilgængelig i de danske butikker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden