Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dom i dag: Skal butikker eller kunder bøde for hurtig tv-udvikling?

Dom skal afgøre, om forbrugere kan få penge tilbage for køb af forældet tv.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem skal betale prisen for, at tv-teknologien brager derudad?

Det er spørgsmålet, når fjernsynets MPEG2- og MPEG4-koder fredag er i centrum i en principsag i Højesteret om, hvorvidt forbrugere har ret til at ophæve købet eller få penge retur for et fjernsyn, når teknologien udvikler sig så hurtigt, at man efter få år ikke kan se de mest almindelige kanaler.

Sagen drejer sig om en mand fra Nordvestsjælland, som i 2008 købte et nyt fladskærms-tv for 6499 kroner for at fremtidssikre sin tv-modtagelse.

Kan kun ses med modtagerboks

Men han investerede i et fjernsyn, der kun kunne modtage såkaldte MPEG2-signaler. Det betyder, at public service-kanaler som DR og TV2 kun kan ses med en ekstern modtagerboks, der skal købes og kobles til tv'et.

Nu er spørgsmålet, om køberen har ret til at ophæve sit køb, fordi han ikke blev oplyst om, at tv-stationerne i løbet af nogle år ville gå over til et signal, som hans nye fjernsyn ikke kunne modtage på egen hånd.

»Hvis man ude i butikkerne har en viden om eller burde have en viden om, at de tv-apparater, man sælger, inden for en overskuelig årrække bliver ubrugelige uden en ekstern boks, så skal de informere forbrugeren til en veloplyst beslutning, siger Forbrugerrådets seniorjurist«, Tina Dhanda Kalsi.

»Den mulighed har forbrugerne været frataget, så vi synes, at det er oplagt, at når butikkerne ikke giver forbrugerne de rigtige oplysninger på købstidspunktet, er der tale om en mangel, og derfor skal forbrugeren selvfølgelig ikke hæfte for det«, siger hun.

Men branchen med Dansk Erhverv i spidsen har argumenteret for, at butikkerne ikke havde mulighed for at vide, hvor hurtigt udviklingen ville gå.

»På købstidspunktet var der kun MPEG2-tv i handlen. Der var ingen MPEG4-tv i forretningerne, fordi den danske MPEG4-standard først blev lagt fast et halvt år efter købet«, siger Lone Rasmussen, der er markedschef hos Dansk Erhverv.

»De første MPEG4-tv kom først i handlen et år efter købet, og de var meget dyre«, siger hun.

I marts sidste år gav Østre Landsret køberen fra Sjælland medhold i, at han kunne ophæve sit køb.

Højesteretsdommen kommer til at få betydelig indflydelse på lignende sager. I Forbrugerklagenævnet ligger der lige nu 90 af slagsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden