Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DRESLING JENS
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smartphone-bruger: »På et tidspunkt holder vi nok helt op med at snakke sammen«

Vi har spurgt til danskernes smartphone-vaner.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har været på gaden og tale med danskerne. Mange føler sig afhængige. Men spørgsmålet om god eller dårlig afhængighed deler Danmark.

Thomas Haderup, 52 år, direktør hos Aiaiai, som sælger høretelefoner

»Jeg bruger min hele tiden«.

»Jeg bruger den til at ringe, til kalender, til noter, til at fotografere, til at regne på. Jeg bruger den i forbindelse med sociale medier. Jeg bruger den som lygte. Der er stort set ikke det, jeg ikke bruger den til«.

Er du afhængig af den?

»Ja, det har jeg erkendt for længe siden. En sjov ting var, at min tænd-sluk-knap lige pludselig ikke virkede, så gik jeg helt i panik med alle muligt tanker om, hvordan jeg kunne få den repareret og hvordan, jeg skulle undvære den«.

Er det en god eller dårlig afhængighed?

»Jeg synes, det er en overvejende god afhængighed, fordi den er et hjælpemiddel. Det er klart, at når man er på ferie, skal man tænke sig om. Der kan jeg godt se, at vanerne kan være lidt problematiske, fordi du lige pludselig sidder og tjekker mails på din telefon, det er ikke skide hensigtsmæssigt«.

Har du overvejet at skære ned?

»Nej. Det er jo bare ting, jeg skulle gøre alligevel, bare på en anden måde«.

John Nørby, 41 år, kontoransat hos KAB


Overrasker det dig, at undersøgelser viser, at vi kigger på vores smartphone 100-150 gange om dagen?

»Nææ, det gør det vel egentlig ikke. Man bruger den jo hele tiden«.

Hvad bruger du den mest til?

»Primært sms’er jeg og surfer rundt på internettet. Sommetider spiller jeg også lidt på den, og så bruger jeg den til at tjekke mails«.

Føler du dig afhængig af den?

»Desværre, ja«.

»Man tjekker den, når man ikke burde tjekke den. Man bruger den hele tiden og har altid et øje på den. Så ja, desværre«.

Har du overvejet, om det er for meget?

»Nææ, det gør man bare. Det er jo blevet en del af livet nu«.

Nina Lindbo Hansen, 61 år.

Overrasker det dig, at undersøgelser viser, at vi kigger på vores smartphone 100-150 gange om dagen?

»Nej – jeg ser jo, at folk sidder med telefonen hele tiden. Der er ingen, der har aftaler længere. På et tidspunkt holder vi nok helt op med at snakke sammen«.

Hvad bruger du den selv til?

»Jeg ringer og sender meddelelser, og så surfer jeg lidt på nettet«.

Er du afhængig af den?

Jeg er lidt afhængig af at få set, om jeg har modtaget e-mails.

Føler du, at den fylder for meget?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg arbejder hele dagen, og der bruger jeg den slet ikke, så det er kun om aftenen, jeg har den fremme. Jeg lever mere eller mindre uden mobiltelefon.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden