Tabletkøb. Apple vil nu refundere penge til kunder og gøre det sværere for børn at købe i App Store.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Tabletkøb. Apple vil nu refundere penge til kunder og gøre det sværere for børn at købe i App Store.

Forbrugerelektronik

Apple skal betale erstatning for børns køb af apps

Apple indgår millionforlig og refunderer børns køb af apps.

Forbrugerelektronik

It-virksomheden Apple lukker nu for muligheden for, at man kan købe apps i App Store i 15 minutter efter, man har indtastet sit kodeord på sin iPhone eller iPad. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ændringen kommer, efter at Apple har indvilliget i at betale mindst 32,5 millioner dollar svarende til 178 millioner kroner tilbage til forældre, hvis børn har brugt de 15 minutter til køb i App Store uden forældrenes viden.

Apple har indgået forlig med den amerikanske handelskommission, The Federal Trade Commission. Og kommissionens bestyrelsesformand Edith Ramirez siger, at børnene har købt apps, der har kostet fra 5,50 kroner til 550 kroner.

LÆS OGSÅ

Apple: Vi prioriterer beskyttelse af børn højt

Bestyrelsesformanden siger, at man i kommissionen regner med, at »mange tusinde forbrugere er blevet ramt, og at de kan få erstatning«. Der er ikke sat et maksimumbeløb på, hvor stor en erstatning Apple ender med at skulle betale.

I en officiel udtalelse fra Apple gøres det klart, at:

»Dét at beskytte børn har været højt prioriteret i App Store lige fra begyndelsen, og Apple er stolt af at have sat høje standarder for onlinekøb ved at gøre App Store til et sikkert sted for kunder i alle aldersgrupper«, skriver Financial Times ifølge Ritzau Finans.

LÆS OGSÅ

Koncernchef i Apple Tim Cook har i et brev skrevet til sine ansatte, at Apple allerede er i gang med at følge den praksis, som handelskommissionen har sagt, de skal.

»Vi skal ikke gøre noget, vi ikke allerede har planlagt at gøre. Så vi besluttede at acceptere kravet i stedet for et langt juridisk slagsmål«, skriver Tim Cook ifølge AFP.

Sender e-mails til 28 mio. kunder
Ifølge koncernchefen har Apple sendt e-mails til 28 millioner kunder i App Store, hvor man tilbyder at refundere pengene.

»Vi har i alt modtaget 37.000 krav, og vi vil refundere hvert enkelt som lovet«, skriver Cook i brevet.

Tidligere i denne måned offentliggjorde Apple en omsætning for App Stores sidste år på 54,8 milliarder kroner. Heraf går de 30 procent til Apple.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce