JUBILÆUM. Apples Macintosh-computer var anderledes end tidens andre computere, da den kom ud for 30 år siden. Idag kender vi blot Apples computere som 'Mac'. (Foto: PR-foto/Apple)

JUBILÆUM. Apples Macintosh-computer var anderledes end tidens andre computere, da den kom ud for 30 år siden. Idag kender vi blot Apples computere som 'Mac'. (Foto: PR-foto/Apple)

Forbrugerelektronik

Fans fejrer 30-års-jubilæum for Mac

I disse dage er det tre årtier siden, Macintosh-computeren fra Apple så dagens lys.

Forbrugerelektronik

»24. januar 1984 vil Apple Computer lancere Macintosh. Og så vil du se, hvorfor 1984 ikke bliver som ’1984’«.

Sådan sagde tordenstemmen, der talte hen over den første tv-reklame for Macintosh. Reklamen viste et Big Brother-agtigt scenarie, hvor der bliver talt til masserne fra en skærm. Men skærmen bliver smadret af en kvindelig atlet, der kyler en hammer lige i hovedet på Big Brother. Filminstruktøren Ridley Scott leverede reklamen. Steve Jobs leverede computeren.

En computer til originalerne I weekenden fejrede Apple og verdens Mac-fans 30-års-jubilæet for introduktionen af Macintosh, der hurtigt endte med blot at blive kendt som ’Mac’. Den hårdkogte reklame havde et klart budskab: Det her var computeren for originalerne, ikke for masserne, der var slaver af tidens IBM-computere.

Og den lille Macintosh-computer fik da også enorm gennemslagskraft. Det var Apples Jeff Raskin, der fem år tidligere havde tænkt tanken om, at almindelige mennesker også skulle have råd til computere i hjemmet. Såvel IBM, Commodore og flere andre af tidens computerproducenter nåede dog at komme Apple i forkøbet med netop dette projekt.

Men det, der fik Apples Macintosh til at stå ud fra mængden, var de samme værdier, som gør Apples produkter populære i dag: Brugervenlighed og design. Apple havde allerede fået det grafiske brugerinterface ombord i tidligere computere, men det var med den første Mac, at idéen med at bruge en mus til at klikke rundt i vinduer med, kom ud til massepublikummet.

Blev dyrere end forventet
Macintosh havde en klar kreativ profil, noget der også satte sine spor i Apples strategier i årene fremover. Netop folk, der arbejdede i de kreative fag lige fra grafisk design til musikproduktion, var i mange år de eneste, der brugte Apple-computere.

Og så var den pæn. Datidens tilsvarende computere var store, grimme, beige monstrummer, og hvis man skulle have en computer, der var til at holde ud at se på, skulle man ned i det noget billigere hjemmecomputer-segment, hvor man f.eks. fandt Commodore 64. Men her var hestekræfterne og brugervenligheden til gengæld ikke til stede.

Macintoshen introducerede et helt nyt design for computere, hvor det hele var bygget sammen. Derfor blev Apples ambitioner om at gøre Macintosh billig heller ikke til noget. Den kostede tæt på 25.000 kroner i 2014-penge, da den blev lanceret. Kort tid efter, blandt andet for at betale for en massiv reklamekampagne, blev prisen på Macintosh sat endnu højere op, så den kom tæt på 30.000 nutidskroner.

Storhed, fald og storhed igen

Den beslutning blev taget af Apples daværende topchef, John Sculley, som Steve Jobs selv havde været med til at vælge til at køre Apple op i computer-superligaen. Det endte i stedet i en magtkamp – blandt andet over prisen på Macintoshen – der førte til, at Steve Jobs forlod Apple i 1985. Siden gik det ned ad bakke for Apple, indtil Jobs vendte tilbage i 1997.

LÆS OGSÅ

Til at starte med var Macintoshen en stor succes. På de tre første måneder solgte Apple 70.000 Macintosh’er, men salget begyndte hurtigt at stagnere til omkring 10.000 om måneden. Da prisen blev sat op på Macintoshen, faldt salget endnu mere, hvilket Steve Jobs - i Walther Isaacson’s biografi om ham - mener er årsagen til, at Microsoft kunne overtage markedet med Windows.

Det var først, da Steve Jobs vendte tilbage til Apple, at Macintosh’en fik liv igen. Det skete med lanceringen af den første – og noget mere farverige iMac. Ikke nok med, at Apple her introducerede i’et, der bliver sat foran mange af deres populæreste produkter, Macintosh var også blevet til Mac. Og det har Apples mest populære computere heddet lige siden.

Apple har lavet en hyldest i anledning af fødselsdagen, som du kan se HER.

Du kan se den banebrydende 1984-reklame for Macintosh HER.

Og HER kan du se Steve Jobs introducere den første Mac.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce