0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansker får ny robothånd, der kan føle

Dennis Aabo Sørensen er det første menneske med en protese, der har følesans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

KUNSTIG. 36-årige Dennis Aabo Sørensen mistede i 2004 sin hånd i en fyrværkeriulykke nytårsaften. Nu har han fået en kunstig hånd i stedet, der næsten kan erstatte den gamle. (Foto PR-Foto/EPFL)

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

34 år efter, biografgængere kunne se Luke Skywalker få en ny robothånd i Star Wars-filmen ’The Empire Strikes Back’, er denne teknologi ikke længere science fiction. For Dennis Aabo Sørensen fra Aalborg er det netop blevet meget virkeligt. Han har nemlig fået en ny hånd, der er koblet direkte på hans nervesystem og har givet ham følesansen tilbage.

Forsøgskanin i Schweiz
Den 36-årige dansker har nu i et år været forsøgskanin hos Ecóle Polytechnique Federale i Lausanne, en af Europas fremmeligste forskningsinstitutioner, når det gælder sammenkoblingen af menneske og maskine.

Her har han arbejdet med et forskerhold, der arbejder med en intelligent protese, der har fået navnet LifeHand 2. Den er en videreudvikling af en teknologi, som både det britiske og det amerikanske militær har anvendt i et par år, når de har givet hjemkomne soldater erstatninger for deres amputerede lemmer.

Teknologien hedder Target Muscle Innervation (TMI), og går ud på at forbinde de resterende nerver, der hvor kropsdelen er amputeret, med den intelligente protese. På den måde kobles protesen direkte på centralnervesystemet og hjernen, og kan altså potentielt styres som om, det var den arm eller hånd, man var født med.

Følesansen genetableret
Men forskerholdet i Lausanne, der består af danske, italienske, britiske, tyske og schweiziske forskere, gik skridtet videre. Normale TMI-robotarme kan nemlig kun modtage kommandoer fra hjernen. De har indtil nu ikke kunnet sende noget den anden vej. Og siden vores motorik afhænger meget af feedback fra følesansen, så vi for eksempel kan gribe ting med præcision, er denne tovejs-kommunikation vigtig.

Det er netop følesansen, som forskerholdet er lykkedes med at sætte ind i ligningen. En række sensorer i den kunstige hånd sender signaler via nerverne til hjernen, og dermed kan Dennis Aabo Sørensen igen føle ting via hånden. Det har han ikke kunnet, siden han mistede sin venstre hånd i en fyrværkeri-ulykke i 2004.

Til Reuters udtaler den danske ’cyborg’, at »Det var en stor oplevelse. Det er helt fantastisk at kunne føle noget, du ikke har kunnet føle i så mange år. Det var meget tæt på at være den samme fornemmelse, som jeg har i min normale hånd.«

Kan mærke forskel på genstande
Følesansen i LifeHand 2 er endnu ikke helt perfekt og så præcis som en biologisk hånd, men det lykkedes for Dennis Aabo Sørensen at genkende en flaske på formen og mærke forskellen i hårdheden mellem en baseball-bold og en appelsin, alt sammen med bind for øjnene. Det er netop den slags føling, der skal til for f.eks. ikke at gribe en genstand så hårdt, at den gå