Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR
Foto: PR

Batteriboom. Vi smider ualmindelige store mængder af batterier ud. Specielt knapcellebatteriet havner i mange skraldespande.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi smider millioner af batterier med kviksølv ud

Forslag: Sæt pant på knapcellebatterier. Forbruget er fordoblet på tre år.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnesko, der blinker, cykelcomputere og sexlegetøj. Små knapbatterier gemmer sig efterhånden overalt i de produkter, som vi køber. For få generationer siden havde morfar et batteri i sin lommeregner og i sit armbåndsur, og det var så det.

I dag er antallet af elektriske apparater eksploderet. På bare tre år er vores forbrug af de små, runde, sølvfarvede batterier, kaldet knapceller, næsten fordoblet.

Tal fra DPA-System, der er en uafhængig organisation, som varetager reglerne for batteriernes producentansvar, viser, at vi i 2012 købte mere end 1.000 ton af de små batterier. I 2009 var det kun godt 600 ton.

LÆS ARTIKEL

Samlet set er det samlede batteriforbrug i Danmark steget omkring 20 procent i perioden, så vi i 2012 brugte 3.704 tons små batterier.

Kun to procent smides rigtigt ud
Fire ud af 10 almindelige batterier finder vej til batteribeholderen i boligafdelingen eller på genbrugspladsen.

Men anderledes skidt ser det ud for knapceller. Her bliver kun to procent smidt i en batteribeholder efter brug. Resten, altså 98 procent, ender blandt kaffegrums og bleer. I mange tilfælde er batterierne indbygget i produktet, og det er netop derfor, vi er så dårlige til at sende dem til genanvendelse, forklarer seniorforsker Poul Norby fra DTU’s afdeling for energikonvertering.

Det stigende forbrug af knapcellebatterier bekymrer ham.

»Det er meget foruroligende, at vores forbrug af små batterier stiger, og at så mange batterier havner i skraldespanden efter brug«, siger han.



Mange af batterierne indeholder kviksølv, der er et giftigt tungmetal, der ophober sig i kroppen. Når det ryger ud med vores husholdningsaffald, bliver det brændt og forurener vores klima. På den måde ophober kviksølvet sig i fødekæden. Hvis et lille dyr spiser noget, der indeholder kviksølv, spreder det sig hurtigt hele vejen op i fødekæden og ender ifølge Poul Norby i vores køkkener.

Når batterierne havner i skraldespanden, mister vi samtidig en unik mulighed for genanvendelse, mener Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen, der er civilingeniør og arbejder med affald fra batterier og elektronik:

»Stigningen i anvendelsen af knapceller er et stort problem, så længe de indeholder kviksølv og ikke bliver indsamlet efter brug. Når vi smider batterier i affaldsspanden, går vi også glip af muligheden for at genanvende ressourcer som mangan og zink, der kan indgå i produktion af nye råvarer«.

Ifølge DPA-System smider vi hvert år knap 1.000 ton knapceller i skraldespanden, men meget tyder på, at det fremover bliver endnu flere.

»Lige nu ser vi en stor vækst i udviklingen af det, vi kalder mikro-elektronik. Det er elektroniske gadgets, der helst skal være så små som overhovedet muligt. Wearable technology er også et felt, der er på vej frem. Ure, sundhedsmonitorer og nøglebundter, der kan bippe. Den slags teknologi kræver små batterier, der ikke vejer for meget«, siger Klaus Æ. Mogensen, der forsker i teknologi og forbrug hos Institut for Fremtidsforskning.

Alle batteridrevne produkter skal være iført symbolet med det runde mærke med en overstreget skraldespand. Det markerer, at batterierne ikke må kastes ud med husholdningsaffaldet. Men det et svært, hvis vi skal finde værktøjskassen frem, før vi kan få batteriet vristet ud af endnu en afkræftet diodelygte.



Det er ikke mindst i legetøj, at der findes mange af de små knapceller. Legetøjsproducenterne anerkender, at de har et ansvar, når butikshylderne bugner med batteridrevne produkter. Men de følger også bare efterspørgslen fra de små forbrugere, siger Anne Dorte Jørgensen, der er kommunikationschef i Nordens største legetøjsforhandler Toptoy, der ejer Fætter BR og Toys’r’us:

»Jeg kan ikke give dig et præcist antal, men de interaktive produkter hitter hos børnene, så et batterifrit sortiment vil vi nok ikke få. Vi fravælger ikke produkter, fordi de indeholder batterier«.

Legetøjsgiganten ved godt, at det kan være en kamp at adskille et elektrisk tog fra det knapcellebatteri, der ofte gemmer sig bag den glatte plastikoverflade. Men det handler først og fremmest om barnets sikkerhed, fortæller Anne Dorte Jørgensen.

»Sikkerheden for produkter til børn skal være helt i top. Derfor er der fokus på, at batterier i legetøj er særligt sikret, så det ikke er muligt for et mindre barn at få batterier ud af produktet. Det gør det mere kompliceret for den voksne forbruger at få batteriet ud og aflevere det til genbrug, men her må produktsikkerheden og børnenes sikkerhed komme i første række«. EU forbyder kviksølv

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EU har besluttet, at et batteri højst må indeholde 0,0005 procent kviksølv. Men når det kommer til knapcellerne, er der særlige regler. Indtil videre må de små batterier indeholde op til to procent kviksølv. Det bliver der dog ændret på i oktober 2015.

EU har vedtaget et nyt batteridirektiv, der helt bandlyser det giftige stof. Men vi må regne med, at der går mange år, før vores produkter er fri for kviksølv, siger Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen. »Produkterne kommer stadig til at være hos forbrugerne i mange år fremover. Det er også en stor udfordring, at batterier indgår i flere og flere produkter. Der er brug for mere opmærksomhed omkring, hvilke produkter, der findes batterier i og hvordan de indsamles«, siger Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ

Blandet andet derfor har Miljøstyrelsen netop etableret et partnerskab, der skal se nærmere på, hvordan vi bliver bedre til at aflevere vores batterier det rette sted. Partnerskabet er er et samarbejde mellem kommuner, producenter og batteri-indsamlere.

Det Miljøøkonomiske Råd der repræsenter arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regeringen, har foreslået, at der indføres pant på batterier. Vi afleverer flittigt vores dåser og flasker, når vi ved, at automaten kvitterer med mønter, og rådet vil gerne have, at der er pant på batterierne.

»Vi har foreslået en pantordning. Ligesom med dåseøl giver det et økonomisk incitament, at forbrugeren får penge for at komme tilbage med sine batterier. Det er et stort miljømæssigt problem, at næsten halvdelen af vores små batterier ender i skraldespanden. Når de bliver brændt, forurener det vores klima. Med en pantordning ville vi især få en miljøøkonomisk gevinst i form af en bedre folkesundhed«, siger overvismand og medlem af rådet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Miljøstyrelsen er dog skeptisk overfor det nye forslag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Et pantsystem er dyrt og en omstændig proces, særligt for batterier, der er indbygget i apparatet. Og det giver ingen garanti for, at vi får indsamlet gamle batterier med skadelige stoffer«, siger Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen.

Direktør i DPA-System, Johnny Bøwig, der varetager producentansvarsreglerne for batterier, er bekymret over, at det det er os forbrugere, der skal tage ansvar for, om de små skjulte batterier ender i skraldespanden:

»I øjeblikket er vi afhængige af, at borgerne sorterer deres affald optimalt. Men der er grænser for, hvor meget vi kan overkomme at tage stilling til som almindelige travle forbrugere. Vi befinder os i et vadested, hvor vi skal beslutte, om vi skal arbejde videre med den gamle sorteringsteknologi eller tage et skridt opad trappen og ændre teknologien«, siger Johnny Bøwig, som håber, at vi får udviklet ny teknologi, der kan finde de små batterier i vores affald, før det køres til forbrænding«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden