Mange unge bruger over fire timer om dagen ved computeren

Computernørd, it-ekspert, digitalt indfødt superbruger.

Kært barn har mange navne. Og når det kommer til børn og unge, der bruger mange timer foran computere, tablets og smartphones, bliver der også flere aktive skærmtrolde.

Det viser rapporten, ’Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2014’, som Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, SFI, netop har udgivet.

21 procent af både de 15-årige og de 19-årige danske unge bruger således mere end fire timer foran en eller flere elektroniske skærme hver eneste dag.

Det er knap en fordobling i forhold i 2009, hvor blot 11 procent af de 15-årige og 12 procent af de 19-årige ifølge SFI havde mere end fire timers daglig skærmtid.

Også når det gælder de 11-årige danskere er tiden foran de digitale skærme fordoblet. I dag bruger fire procent af børn i den aldersgruppe mere end fire timer med computere, tablets og smartphones, mod to procent i 2009.

Middel til social kontakt

Ifølge Carsten Jessen, der er lektor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet og ekspert i børns leg og brug af medier, skal udviklingen ses som en logisk konsekvens at, at »skærme og digitale medier fylder mere i vores liv«.

»Det er blevet en del af dagligdagen, at børn og unge nærmest ikke går nogen steder uden deres mobiltelefon, og på den måde ligner de sådan set bare alle andre generationer«, siger han.

Rapporten fra SFI siger ikke noget om, hvad der foregår på skærmene i de mange timer, ligesom Carsten Jessen ikke kender til undersøgelser, der har klarlagt den del af sagen.

»Men jeg vil helt sikkert tro, at børn og unge i stigende grad bruger især deres telefoner til at have kontakt til hinanden på Instagram, Facebook og andre sociale medier«, siger han.

En del af forklaringen skal ifølge forskeren desuden findes i, at tablets og computere er blevet en mere integreret del af undervisningen i skolerne.

Mens det umiddelbart kan lyde ildevarslende, at så mange børn og unge bruger så stor en del af deres vågne timer med øjnene klistret til en skærm, ser Carsten Jessen ingen grund til panik.

»En del af de unges sociale liv er flyttet over på de digitale platforme. Og man glemmer tit, at de her medier faktisk er med til at sikre et socialt liv for børn og unge, som af den ene eller anden grund har svært ved at være fysisk sammen efter skoletid«, siger han og uddyber:

»De går ikke hjem på værelset og sidder ensomt og alene. De sociale medier sikrer præcist, at børn og unge hele tiden ved, hvor deres venner er, og hvilket humør de er i. De kan spille med hinanden, tale med hinanden og sludre med hinanden. Så der er bestemt nogle positive ting ved den måde computere og telefoner bryder den sociale isolation«.

Digital multitasking

Spørger man Kristian Overgaard, der er lektor ved Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus Universitet, er udviklingen heller ikke nødvendigvis så negativ, som den umiddelbart kan lyde.

Det fordoblede skærmforbrug er nemlig ikke partout lig med dobbelt så stor fysisk inaktivitet.

»Det er blevet meget almindeligt at bruge mere end en skærm ad gangen og for eksempel spille spil på mobiltelefonen, imens man ser film på ipad'en. Samtidig findes der mange flere muligheder for at lave fysiske aktiviteter, som er knyttet til en form for skærm«, siger Kristian Overgaard, som desuden er medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

Og selv om den stillesiddende adfærd, som computer- og telefonforbruget ofte er forbundet med, i sig selv ikke er særlig hensigtsmæssig i et sundhedsmæssigt perspektiv, er udviklingen ikke nødvendigvis lig med meget større inaktivitet.

»Det kan også betyde, at man udnytter forskellige situationer, så det, der før bare var transporttid, nu både er transporttid og skærmtid«, siger han.

Spil er ikke bare spil

Samtidig med, at en stor del af tiden foran skærmene formentlig kan tilskrives skolerelateret arbejde og aktivitet på sociale medier, er spil også en væsentlig faktor for de skærmfokuserede børn og unge.

»Det er mit indtryk, at det for heavy-brugerne altid har handlet mest om spil og fortsat gør det. Nogle af dem bruger meget mere end fire timer om dagen på det, hvis de kan komme til det«, siger Carsten Jessen.

Inden man som forælder til et meget spil-engageret barn bliver frustreret over, at han eller hun ikke bruger sin tid til noget umiddelbart mere fornuftigt, bør man forstå, at spil ikke bare er spil, lyder det fra forskeren.

»Selv jeg, som har arbejdet med det her i årevis, kan blive overrasket over, hvad de egentlig har gang i. Så sidder de og udveksler erfaringer med folk fra andre lande, sidder og laver nye regler for, hvordan man skal opføre sig, eller en ny grundlov, som de nogle gange kalder det. Altså tit er det et enormt spændende stykke udviklingsarbejde, og jeg tror, man skal sætte sig ned og finde ud af, hvad de egentlig har gang i, før man løfter pegefingeren«, siger Carsten Jessen.

Han understreger, at spil ofte er en social foreteelse og ikke en isoleret ting, og at der derfor ikke er grund til bekymring over høj spil-aktivitet, hvis barnet ellers er velfungerende og får sig bevæget.

»Dér, hvor der er grund til bekymring, er, når barnet eller den unge ellers har svært ved social kontakt i skolen og i fritiden, ikke dyrker andre fritidsaktiviteter og ikke bevæger sig. De børn er der ikke forfærdelig mange af, men de er der«, siger forskeren.